”Cancel Culture”, hvor højtråbende aktivister forhindrer alle anderledes-tænkende personer i at ytre sig, er eksploderet i løbet af den sidste tid. Tonen er uforsonlig, og mennesker med de forkerte meninger bliver truet til tavshed eller sågar fyret fra deres job.
Imidlertid er dette fænomen ikke så nyt, som man vil gøre det til. Det har eksisteret i bedste velgående inden for klimadebatten i de sidste 20 år.
En flok videnskabsfolk har taget teten og styrer sagen politisk. Der er ikke mere nogen ærlig videnskabelig debat eller plads til uenighed. Afvigende synspunkter undertrykkes systematisk, og deres ophavsmænd eller -kvinder ser forskningsbevillingerne forsvinde, forflyttelse eller en fyring på gråt papir. Tilmed får de nedgørende betegnelser, som f.eks. ”klimabenægter”, klistret på sig.
Det er ikke noget tilfælde, at mange af de ledende skikkelser indenfor klimarealismen er pensionerede eller næsten pensionerede professorer. De er ikke mere afhængige af universitetets nåde eller nye bevillinger. Først da tør de tale ud om deres legitime videnskabelige bekymringer.
Vedlagte artikel giver et par eksempler på, hvor uheldige konsekvenser af den globale opvarmning er omtalt, og hvor historierne efterfølgende er slugt råt af medierne. I virkeligheden holder historierne slet ikke, men det er der ikke nogen, der gider høre på.
Danish