DMI, Dansk Meteorologisk Institut, har for kort tid siden udsendt et såkaldt Klimaatlas, der er en række spådomme om udviklingen af klimaet i Danmark frem til år 2100. Ideen er, at atlasset skal danne grundlag for kommunernes planlægning af hvordan, de skal tackle fremtidens klimaforandringer – i god tid.
Desværre har DMI valgt at basere forudsigelserne på IPCC’s RCP8.5 scenarie, der er det værste af 4 fremskrivninger mht. udledninger af CO2. Ophavsmændene har hele tiden understreget, at RCP8.5 ser for negativt på udviklingen, og det er kun med for at have et referencepunkt i den ende af skalaen. Alligevel har RCP8.5 sneget sig ind i klimalitteraturen som udtryk for ”business as usual”, det der vil ske, hvis vi slet ikke gør noget for at forbedre situationen.
En række nylige artikler har i klare vendinger tilbagevist RCP8.5 som brugbart til ”business as usual”, men det har ikke forhindret scenariet i at leve videre i bedste velgående, bl.a. hos DMI.
Representative Concentration Pathways, RCP
IPCC har siden starten opereret med scenarier for fremtiden. De skulle fortælle hvor meget CO2, vi kunne forvente i atmosfæren i de kommende år, afhængigt af menneskehedens adfærd. Der igennem ville man kunne spå om den fremtidige udvikling i den globale temperatur og alle dens følgevirkninger.
Omkring 2008 blev det besluttet at opstille 4 scenarier, der skulle gælde fremover. Den første komponent af dem blev kaldt RPC, Representative Concentration Pathway. Det var meningen, at de skulle udvikles videre og kaldes noget andet, men det bliver først til noget med den næste rapport fra IPCC, AR6 i 2021.
De 4 scenarier hedder hhv. RCP2.6, RCP4.5, RCP6 og RCP8.5. Tallene står for hvor meget opvarmning af jorden, de vil medføre, teknisk udtrykt i watt per kvadratmeter (W/m2). RCP2.6 vil således give den mindste opvarmning, RCP8.5 den største.
Scenarierne er bygget på meget komplicerede regnemodeller, hvor der tages hensyn til en lang række faktorer. Brug af fossile brændstoffer (der udleder CO2) er kun en del af det, der kigges også på forurening, økonomi, befolkningstal, og anvendelse af jordens areal, til landbrug, husdyrhold, skov, osv. (1).
Ud af scenarierne får man kurver, der viser udviklingen i CO2-indholdet i atmosfæren, temperatur, forbrug af energikilder osv. i perioden frem til år 2100.
De 4 tal for opvarmningen blev valgt ud fra et ønske om, at de skulle repræsentere hele spektret af forskernes modeller, og samtidigt være jævnt fordelt. 2.6 lå således i bunden og 8.5 i toppen af spektret (2).
RCP8.5
Fædrene til de fire scenarier understregede, at de ikke umiddelbart er sammenlignelige. Der var indbygget forskellige forudsætninger fra den ene til den anden. Således har RCP8.5 en noget større befolkningstilvækst end de andre 3, se fig. 1.
I RCP8.5 forudses verdens befolkning at nå 12 mia. mennesker i år 2100, hvilket er meget højere end for de 3 andre scenarier. Figur 1 viser også en fremskrivning af bruttonationalproduktet i billioner $, her falder RCP8.5, trods det højere folketal, dårligere ud end 2 andre scenarier. Det skyldes bl.a., at man for RCP8.5 forudsatte en meget beskeden udvikling i teknologi.
Formålet med RCP8.5 var netop at nå resultatet 8,5 W/m2 og derfor måtte man også lægge ind, at udviklingen i energieffektivitet var dårligere end den har været ind til nu. Energieffektiviteten er udtryk for hvor meget energi, der skal bruges pr. økonomisk beløb i bruttonationalproduktet. Fra 1940 til 2000 steg energieffektiviteten med 1 % om året, men i RCP8.5 er stigningen fra 2010 til 2100 sat ned til ½ % pr. år.
I RCP8.5 forudsættes det, at brugen af fossile brændstoffer, især kul, øges gevaldigt, se fig. 2:
Man ser her en voldsom stigning i brugen af kul, mere end en femdobling, sammenlignet med i dag. I løbet af århundredet bruges der også meget olie og gas, men de begynder at klinge af hen i mod år 2100 i takt med at reserverne begynder at slippe op. Det ekstremt høje forbrug hænger selvfølgeligt nøje sammen med scenariets lave energieffektivitet og manglende teknologiske udvikling.
RCP8.5 leder naturligvis til katastrofalt høje indhold af CO2 i atmosfæren og en tilsvarende stærk stigning i den globale temperatur, når vi når til år 2100. Fig. 3 viser IPCC’s bud på konsekvenserne, sammenlignet med RCP2.6.
CO2-indholdet vil stige til omkring 1000 ppm og temperaturstigningen, sammenlignet med perioden 1986-2005, vil være mellem 2,6 og 4,8 oC (4). For at bedømme alvoren, anfører IPCC at temperaturen fra 1850 til 1986 steg med ca. 0,6 oC (3). Den samlede stigning med RCP8.5 vil således være op til 5,4 grader sammenlignet med den førindustrielle tid, langt højere end de 1,5 – 2 grader anbefalet af IPCC.
Business as usual?
I de oprindelige artikler blev det understreget, at RCP8.5 var et tænkt eksempel, et ”very high baseline scenario” (2). Måden, det blev skabt på, blev lagt åbent frem. Det var med, fordi man ønskede et punkt med meget høj varmeeffekt. Det blev også påpeget, at RCP6 nok var et bedre bud på en normal fremskrivning (2).
IPCC er selv lidt forsigtig. I deres Assessment Report nr. 5 betegner de RCP8.5 som et scenarie med ”meget høje udledninger af drivhusgasser”, og at et scenarie helt uden forsøg på reduktion af CO2 nok ville ende mellem RCP6 og RCP8.5 (4).
Men alligevel sniger RCP8.5 sig ind som ”business as usual” scenariet. I en stribe artikler bliver det præsenteret i denne rolle (5). Et særligt interessant eksempel er hjemmesiden Realclimate.org, der specialiserer sig i at nedgøre klimaskepsis. I en artikel, hvor det er Bjørn Lomborg, der står for skud, bliver det nævnt, at RCP8.5 er et scenarie, der viser stigningen i drivhusgasser, hvis man slet ikke forsøger at begrænse udledningen (6). Fig. 4 viser en illustration fra denne artikel, hvor RCP8.5 fastslås som business as usual:
Der er endda artikler, der ser på tilfælde, der er endnu værre end RCP8.5. Det nævnes f.eks., at der er 35 % sandsynlighed for, at vi ender med højere udledninger i 2100 end spået af RCP8.5 (7).
RCP8.5 er ikke realistisk
Der har hele tiden været tvivl om RCP8.5’s realisme, og i løbet af de senere år er tvivlen blevet udtrykt mere højlydt.
Energieksperter er fremkommet med alvorlige indvendinger mod det enorme forbrug af fossile brændstoffer i scenariet. Det er slet ikke muligt at udvinde så meget kul og olie i løbet af så kort tid. Skaberne af RCP-scenarierne har tilsyneladende ikke skelnet mellem totale og tilgængelige forekomster. De tilgængelige er meget mindre, og tilmed er der begrænsninger for, hvor hurtigt man kan udvinde dem. Disse begrænsninger gør, at forbruget over de næste 80 år vil være meget lavere end forudset i RCP8.5, se fig. 5.
Figur 5 viser hvor meget CO2, der vil blive udledt fra forbrænding af kul, olie og gas i de forskellige scenarier. Den gule stiplede linje viser RCP8.5. Men realistisk er det ikke muligt at udvinde mere brændsel end repræsenteret af de to kurver (rød og grøn) benævnt SD-PC og SD-PCU. Sidstnævnte er lidt større, fordi den inkluderer de mere ukonventionelle brændsler, f.eks. tjæresand, skifergas osv. Med det forbrug bliver CO2-indholdet i atmosfæren for SD-PC og SD-PCU hhv. 550 ppm og 610 ppm, og de tilsvarende temperaturstigninger hhv. 2,3 og 2,6 oC (8).
Også klimaforskere har udtalt, at RCP8.5 er urealistisk pga. det meget pessimistiske syn på den teknologiske udvikling (9).
I 2019 kom så den anerkendte klimaforsker Zeke Hausfather, som ingen kan beskylde for klimaskepsis, med sine artikler om RCP8.5. Heri karakteriserer han scenariet som uegnet som sammenligningsgrundlag (business as usual), fordi det opererer med en række forudsætninger, som ikke går igen i de andre RCP-scenarier (10).
Senere karakteriserer han RCP8.5 som en ”dystopisk fremtid”, og henstiller til, at scenariet ikke mere bruges som det mest sandsynlige. Allerede nu er udviklingen på vej væk fra det, og hvis man fortsat bruger det, vil det se ud som om at vi udvikler os baglæns (11).
Hausfathers artikler fandt vej til de store medier, f.eks. bragte Berlingske en artikel, der ganske loyalt viderebringer hans synspunkter. Dog er dommedag naturligvis ikke aflyst, der er stadigvæk en betydelig temperaturstigning og risikoen for ”tipping points” osv. (12).
DMIs Klimaatlas
DMI barslede sidste år med et såkaldt Klimaatlas. Her kan man, kommune for kommune, se fremskrivninger af forskellige aspekter af vejret, havniveau, nedbør, antal skybrud pr. år osv. Fra forsiden (13) kan der citeres følgende:
Kommunerne kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres. Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, mængden af nedbør og antal tørre dage samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud.
Ideen er, at kommunerne kan bruge de detaljerede beregninger for deres lokalområde til at planlægge tiltag mod f.eks. forøget vandstand, mere nedbør etc. For alle områder og tilfælde er der opstillet to fremskrivninger, den ene baseret på RCP4.6 og den anden på RCP8.5. Atlasset nævner direkte, at ved planlægning for perioden 2050-2100 skal RCP8.5 tallene bruges (13). Fig. 6 og 7 viser eksempler, her havniveauet omkring Danmark i 2100.
På hjemmesiden er der et link til en vejledning (14) i hvordan man kan bruge Klimaatlasset. Heri kan man bl.a. læse:
RCP8.5 er et højt udledningsscenarie med stigende udledninger også efter 2100, og kan betegnes som business-as-usual.
Det er klart, at RCP8.5 vil male et unødvendigt dystert billede af fremtiden, og derved tvinge kommunerne ud i løsninger, der er væsentligt dyrere end nødvendigt, selv hvis man er pessimist.
Imidlertid er DMI desværre i ”godt selskab”, i vejledningen anføres det, at RCP8.5 bruges som standard scenarie i en række andre (EU-)lande. Men det gør det jo ikke bedre.
Konklusion
Klima-fremtidsscenariet RCP8.5 har vundet indpas som det, der beskriver situationen uden klimatiltag af nogen art. Det bliver derfor benævnt business as usual i mange sammenhænge. Imidlertid har det aldrig, heller ikke fra ophavsmændenes side, været hensigten med det. Det blev i sin tid opstillet, fordi man ønskede at have et referencepunkt, der gav den størst mulige opvarmning af jorden. Derfor er f.eks. befolkningstilvæksten sat voldsomt i vejret, og menneskets evne og vilje til at forbedre sin situation reduceret til et minimum. Der forbruges blot fossile brændstoffer i et tempo som er vildt urealistisk, og ingen kan finde ud af at opfinde alternativer.
Fremskrivningen går til år 2100, dvs. 80 år fra nu af. Det siger sig selv, at man skal være meget varsom med at spå så langt ud i fremtiden. Tænk blot hvis man i 1920 ville prøve at forudsige, hvordan jorden så ud i år 2000. Man havde jo nok næppe gættet på, at vi havde internettet, mobiltelefoner, atomkraft, alskens elektronik osv. Man kunne jo heller ikke forudse 2. Verdenskrig, den Kolde Krig, og hvad vi ellers har haft af store begivenheder.
Alligevel har bl.a. DMI valgt at anbefale kommunerne at planlægge efter sådanne luftige forudsigelser, og endda mod bedre viden valgt den værste og mest omkostningskrævende. Det synes ikke at være så hensigtsmæssigt.
Referencer
(1) https://link.springer.com/article/10.1007/s10584-011-0149-y
(2) http://www.globalwarming.org/wp-content/uploads/2015/07/Van-Vuuren-RPCs-An-Overview-2011.pdf
(3) https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/sites/3/2019/11/SROCC_FD_TS_Final.pdf
(4) https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/SYR_AR5_FINAL_full.pdf
(5) https://fabiusmaximus.com/2015/11/05/visions-of-dark-climate-future-90153/
(7) https://www.pnas.org/content/pnas/115/21/5409.full.pdf
(8) https://www.researchgate.net/publication/303621100_The_implications_of_fossil_fuel_supply_constraints_on_climate_change_projetions-A_supply-side_analysis/link/574a5fb208ae2e0dd3018a21/download
(9) https://judithcurry.com/2015/12/13/a-closer-look-at-scenario-rcp8-5/
(10) https://www.carbonbrief.org/explainer-the-high-emissions-rcp8-5-global-warming-scenario
(11) https://www.nature.com/articles/d41586-020-00177-3
(12) https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-arets-bedste-nyhed-klimadommedag-er-aflyst
Danish
Temperaturmålinger via satellitter viser, som jeg fik at vide på Geologisk og Geografisk Institut, målinger af stråling i bredspektrum, dvs. både synligt lyd, UV-stråling og infrarød stråling. De meget langbølgede infrarøde stråler, FIR (varmestråling fra jorden), blokeres af drivhusgasser. De forsvinder ikke ud i rummet i samme omfang når der er meget høj koncentration af drivhusgasser, som når der er meget lav koncentration af drivhusgasser. Netop derfor giver FIR øget opvarmning når vi udleder mere drivhusgas. Der kommer meget FIR fra bar jord, som ørken, byer og veje, som er varmet op af solstrålingen. Men da FIR blokeres af de høje koncentrationer af drivhusgas, når den heller ikke op til satellitterne. Giver satellitterne så den retvisende måling af temperaturer fra jordoverfladen?