Det er ikke kun i Danmark og Europa at udviklingen med vindmøller er gået grassat. Her er en historie om en storstilet plan for havvind i Atlanterhavet ud for USA’s kyst.
Der er planlagt intet mindre end 5 GW kapacitet, så parken er større end Danmarks nye ”energiøer”. Artiklen beskriver problemet med vindstille vejr meget fint og påpeger, at i det påtænkte område kan vinden udeblive i en uge eller mere ad gangen. Det kræver jo seriøs backup.
Men i tilgift har området også hyppige storme eller tornadoer, hvor vindhastighederne langt overskrider, hvad møllerne kan klare. Møllerne skal i disse tilfælde stoppes – og så har man heller ikke nogen strøm i stikkontakterne. Tilmed er det et åbent spørgsmål, om de overhovedet vil overleve en kraftig tornado, selv om man stopper dem. De skal i hvert fald være stærkere bygget end dem, vi har her i Europa.
Sådanne tre vinger på en havvindmølle vejer tilsammen 75 ton og hertil kommer resten af møllen. Det siger noget om de kræfter og det ingeniør arbejde, der er i spil.
Utroligt det overhovedet kan lade sig gøre!