Det er almindeligt accepteret, at havene optager en del af det stigende indhold af CO2 i atmosfæren. CO2 medfører en forsuring (”acidification”) af havet, forstået på den måde at pH falder. Forsuringen giver problemer for livet i havet, alle ved jo at muslingeskaller og sneglehuse bliver opløst i syre. Nu er situationen i realiteten ikke nær så alvorlig. I følge videnskaben er pH i havet faldet fra 8,2 til 8,1 siden 1750. Sidstnævnte tal er fremkommet ved modelberegninger, da man ikke kendte til pH-målinger i 1750, de blev først opfundet i starten af 1900-tallet. 8,1 er ikke i det sure område af skalaen, det er stadigvæk basisk og havdyrskaller er overhovedet ikke berørt. Lokalt kan man måle store variationer i havets pH, nogle gange langt under 8, andre gange over 9, og stadigvæk har dyrelivet ingen problemer. Ved pH 7 er vandet neutralt, hverken surt eller basisk. For at komme derned skal man have ca. det tidobbelte indhold af CO2 i atmosfæren. Sjovt nok var CO2-indholdet på det niveau tilbage i Cambrium for 500 millioner år siden, netop den periode hvor masser af skaldyr opstod og stortrivedes i enorme antal. Forsuring er noget sludder.
Øget CO2 giver øget plantevækst. Mere ålegræs forbedrer vandmiljøet.