Varmt og vådt

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Af Jens Olaf Pepke Pedersen

Bragt i forkortet udgave i Weekendavisen, den 24/1-2020

Vejret sidste år i kan generelt karakteriseres som varmt og roligt.

Satellitmålinger af atmosfæren viser, at 2019 blev det tredjevarmeste år, der er målinger for, og blev kun overgået af 2016 og 1998. Satellitmålingerne startede i 1979, og siden dengang er den globale temperatur i gennemsnit steget med 0,13 grader per årti, således at det nu er en halv grad varmere end for 40 år siden. Dermed blev det forgangne årti også det varmeste tiår, der er målt.

Den voldsomste vejrbegivenhed i 2019 var den tropiske orkan Idai, som blev dannet over havet ud for Mozambiques kyst i begyndelsen af marts. Den 4. marts gik orkanen i land i det nordlige Mozambique og bevægede sig først mod nord ind over Malawi, hvorefter den drejede mod øst, og den 9. marts var Idai ude over havet igen.

Her voksede orkanen i styrke takket være det varme havvand, og efter først at have bevæget sig over til Madagaskar, vendte den om, og den 15. marts ramte den igen Mozambique. Det gik hårdt ud over landets fjerdestørste by, Beira, med en halv million indbyggere. På det tidspunkt havde Idai nået en kategori 3-styrke, og de omfattende ødelæggelser blev især forårsaget af oversvømmelser efter de voldsomme nedbør samt af store vandmasser fra havet, som orkanen pressede ind mod byen.

Fra Beira bevægede Idai sig ind over Zimbabwe, hvor den hurtigt aftog i styrke, men efterlod store mængder nedbør, inden den endnu en gang vendte om og atter bevægede sig gennem Mozambique og ud over havet, hvor resterne af orkanen gik i opløsning den 21. marts. Ifølge forsikringsselskabet Munich RE omkom i alt omkring 1000 mennesker, og skaderne fra ødelæggelserne beløb sig til 15 milliarder kr. De fleste blev dræbt i oversvømmelser, hvor floder gik over deres bredder, og der er beretninger om hele landsbyer, som blev revet væk af vandmasserne.

Herhjemme var forår og efterår regnfulde, mens sommeren og april bød på masser af solskin. Vi slap desuden for kraftige orkaner. Dermed fortsætter en tendens til, at det danske vejr bliver varmere, vådere, mere solrigt og muligvis også mindre blæsende.

Hen over sommeren 2019 blev en række lande i det sydøstlige Asien også ramt af jordskred og oversvømmelser, som var forårsaget af store mængder nedbør. Monsunen var forsinket, så Indien manglede nedbør i juni, men til gengæld var der overskud af regn i de følgende måneder. Både Nepal, Bangladesh, Myanmar, Indien og Kina fik talrige episoder med skybrud, og de samlede tab af menneskeliv i alle landene blev omkring 1500.

Ifølge Munich RE skete et af største begivenheder med tab menneskeliv den 25. januar, hvor omkring 300 mennesker omkom, da en dæmning brød sammen i den brasilianske delstat Minas Gerais. Årsagen var dog ikke ekstremt vejr, men skyldes formodentlig, at sand og jord i dæmningen blev mættet med vand og begyndte at opføre sig som en væske. Dæmningen var bygget af overskudsmateriale fra minedrift, og det samme mineselskab var i øvrigt ansvarlig for et tilsvarende dæmningsbrud i 2015.

Den mest ødelæggende vejrbegivenhed var tyfonen Hagibis, der var en kategori 5-orkan, som ramte området omkring Tokyo den 12. oktober. De samlede skader beløber sig til omkring 100 milliarder kr., hvilket gør Hagibis til den næstdyreste orkan, der har ramt Japan, kun overgået af tyfonen Mireille i 1991. Blot en måned tidligere var Japan også blevet ramt af tyfonen Faxai, som med ødelæggelser for omkring 60 milliarder kr. blev den næstdyreste vejrbegivenhed sidste år. Det samlede antal omkomne i de to orkaner var dog relativt beskedent med under 100 dræbte. USA blev til gengæld ikke ramt af større orkaner sidste år.

Den vejrbegivenhed, der har tiltrukket mest opmærksomhed, er nok de store naturbrande i Australien. Naturbrande forekommer hvert år i Australien, men har været ekstra voldsomme i år på grund af en langvarig tørke, der er forbundet med systematiske svingninger i Det Indiske Ocean, som også kaldes for den indiske Niño. I 2010-11 var fænomenet i en negativ fase, hvor havtemperaturerne og nedbøren var høj i den østlige del af Det Indiske Ocean, hvilket førte til voldsom regn og oversvømmelser i Australien. Nu er den indiske Niño i en positiv fase med kølige havtemperaturer og mindre nedbør i den østlige del af oceanet. Det fører til tørke i mange dele af Sydøstasien, hvor især Indonesien samt dele af Mekong-bassinet er ramt, ligesom der har været rekord-lav nedbør i store dele af Australien.

Indtil nu er omkring 15 millioner hektar brændt i Australien, hvilket langt overgår årets brande i Amazonas, der ødelagde omkring en million hektar skov. Omkring 30 mennesker er omkommet i brandene, hvilket heldigvis er mindre end i flere tidligere år, som for eksempel 2009, hvor 178 mennesker omkom i naturbrande. Målt på areal vil 2019/20 dog placere sig blandt de store begivenheder. Til sammenligning brændte der 38 millioner hektar i 2002, mens der er et stykke vej til rekordåret 1974/75, hvor brandene dækkede 117 millioner hektar.

Flere lande i Centralamerika, blandt andet Honduras, Guatemala, Nicaragua og El Salvador har også været ramt af tørke i 2019, ligesom det centrale Chile har haft usædvanligt lav nedbør. Europa blev i løbet af sommeren ramt af flere hedebølger, hvor der blev sat temperaturrekorder i en række lande. I Frankrig blev der målt 46 grader den 28. juni, og Helsinki satte temperaturrekord med 33,2 grader den 28. juli. Lokalt blev der også flere steder meldt om usædvanlige haglstorme. I nærheden af München faldt der således i juni hagl på størrelse med golfbolde, som forårsagede skader på biler, bygninger og afgrøder for 7,5 milliarder kr., og i juli blev den italienske havneby Pescara ramt af hagl på størrelse med appelsiner.

Ifølge Munice RE omkom der i alt 9000 mennesker i 2019 som følge af naturkatastrofer, og der var samlede skader for 1000 milliarder kr. Tabet af menneskeliv fortsætter heldigvis en nedadgående tendens, vi har set gennem mange årtier, og det samme gælder de økonomiske tab målt i forhold til det globale bruttonationalprodukt. Til sammenligning dør der årligt mere end 100.000 mennesker af slangebid og 1,5 millioner i trafikken.

Sidste år offentliggjorde forskere fra blandt andet EU-kommissionens forskningscenter i Ispra i Italien en global undersøgelse af udviklingen i de økonomiske skader og antallet af omkomne fra ekstremt vejr siden 1980erne. Forskerne kiggede både på forskellige typer af oversvømmelser, tørke, varme- og kuldebølger samt orkaner. Konklusionen var, at i forhold til antallet af indbyggere og deres værdier i de ramte områder, så er tabet af menneskeliv siden 1980erne faldet med hele 85 procent, og de økonomiske skader er faldet med 80 procent.

Vi er altså globalt set blevet meget bedre til både at beskytte mennesker og værdier. Forskerne påpeger dog, at der er en markant sammenhæng mellem et lands velstand og dets evne til at beskytte befolkningen, for selvom skaderne er faldet for både lav- og højindkomstlande, så er fattige lande fortsat mest udsatte for naturens kræfter. Det blev også illustreret sidste år, hvor en kategori 3-orkan dræbte langt flere mennesker i Mozambique og Zambia end en kategori 5-orkan i Japan.

Herhjemme blev 2019 både varmt og vådt. Sammen med 1999 blev året det vådeste, der er målt, og sammen med 2006 og 2008 blev året det fjerdevarmeste. Igen blev der ingen hvid jul, og både forår og efterår blev meget regnfulde, men til gengæld var der ekstra mange solskinstimer både i april og om sommeren, ligesom vi slap for kraftige orkaner.

Dermed fortsætter en tendens til, at det danske vejr bliver varmere, vådere, mere solrigt og muligvis også mindre blæsende. Temperaturmæssigt er Danmark faktisk et globalt hotspot, for mens den globale temperatur siden 1979 som nævnt er steget med en halv grad, er den i samme periode herhjemme steget med omkring én grad, og hvor den globale temperatur siden 1880erne er steget med omkring en grad, er det blevet omkring to grader varmere i Danmark. Temperaturen stiger således dobbelt så hurtigt her i landet som det globale gennemsnit.

Om vejret så er er blevet bedre eller dårligere, er der næppe et entydigt svar på, men i hvert fald ville undertegnedes mormor ikke være i tvivl om, at vejret er blevet værre. I år fejrer vi 100-året for Sønderjyllands genforening i 1920, og min meget tysksindede mormor, der var født i Flensborg i 1898, ville givet have ment, at der ikke var meget at fejre. Hun drev i mange år med sin mand en manufakturforretning i Ravsted, og befandt sig derfor i 1920 pludselig på danske side af grænsen, som hun mere så som en deling af Slesvig end en genforening med Danmark. Ifølge min mormor var tingenes tilstand derfor generelt bedre før 1920, og ikke mindst påpegede hun jævnligt, at også vejret var meget bedre i tysk tid. Især på det punkt, var der ikke nogen, der turde modsige hende.