Klimarealisme i medierne

Pernille Vermund skriver til Dan Jørgensen

Bragt af Karl Iver Dahl-Madsen

Det var været en god uge for klima- og energirealisme idet LA nu er også er kommet ind i kampen for energiproduktion, der leverer strøm til tiden:

Og i Ekstrabladet giver Pernille Vermund den socialdemokratiske urealisme på området personificeret ved Dan Jørgensen tørt på:

Kære Dan Jørgensen.

Du vil meget gerne nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark.

Men du vil ikke gøre som mange andre lande, der i årevis har leveret sikker, billig og CO2-neutral energi til borgerne med kernekraft.

Faktisk er du inderligt imod kernekraft.

Derfor gør Ekstrabladet grin med dig.

Du påstår, at sol og vind er ‘sikrere, billigere og grønnere’ end kernekraft.

Og du skriver til og med i et opslag, at ‘1970’ernes Østtyskland har ringet; de vil ha’ deres argumenter tilbage’.

Men kære Dan Jørgensen – det er desværre ikke Ekstrabladets argumenter, der hører til i 1970’ernes Østtyskland. Det er dine og Socialdemokratiets.

I dag kommer den største andel af vores energi fra olie. Vi har i mange år været selvforsynende. Det er vi, ifølge Energistyrelsen, ikke mere.

Vi importerer stadig mere kul og koks, end vi producerer energi fra vind og sol.

Sol og vind står, ifølge styrelsens egne tal, for mindre end en tiendedel af det samlede energiforbrug – ikke at forveksle med elproduktion.

Elektriciteten er en meget lille andel af det samlede energiforbrug.

Og selv om sol og vind leverer pænt på elektriciteten, så kan disse energikilder ikke stå alene, da de hverken er stabile eller skalerbare.

Derfor suppleres de blandt andet med kul, der ifølge forskere er 500 gange farligere end kernekraft i forhold til dødsfald, 1200 gange farligere, når det gælder alvorlige sygdomme og som til og med producerer mere radioaktivt materiale end kernekraftværkerne.

Den hypede propaganda om, at sol- og vindenergi kan redde verden, er således ikke bygget på fakta.

Og det er fup og fidus at bilde danskerne ind, at sol og vind kan bære den danske energiforsyning.

Men alt det ved du jo godt. For du sidder som minister selv med tallene.

Danskerne fortjener ren, sikker og billig energi. Derfor er det tudetosset at udelukke kernekraft.

Vi burde være kloge nok til hverken at basere vores viden på en fiktiv HBO-serie eller 1970’ernes venstresnoede skræmmekampagner.

Og lur mig, om du og socialdemokratiet ikke ender med at skulle beklage og medgive, at I ‘er blevet klogere’, når der viser sig at være stemmer i kernekraft.

Sådan plejer det jo at gå, når I på væsentlige områder i årevis ‘tager fejl’…

Del på de sociale medier

3 Comments

  1. rasmus jensen

    Dan er medlem af vindmølle-mafiaen og døv og blind som en mur!

  2. Flemming Ulbjerg

    Hvis Klimarealisme alligevel ikke mener CO2 har nogen betydning for vores klima, hvorfor så fokusere på at omlægge vores energiforsyning, så den ikke udleder CO2. ?
    og hvorfor gøre det til en teknologi, som påviseligt er mere end dobbelt så dyr som en løsning med vind, sol, hydro og biomasse. ?

  3. E. Frederiksen

    Tak til Pernille.
    Pernille Vermund skriver til Dan Jørgensen

    Jeg håber det ikke er som at tale til en dør.
    Sol- og vindenergi alene kan ikke redde verden alene.
    Der skal forskes meget mere i det, før nogen form for god ide.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*