Debatindlæg

Hvad hvis den største registreret solstorm ramte jorden i dag?

Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning

Af Ricky Petersen

Det er en tidlig december morgen.
Det er mørkt og koldt udenfor, men selvom du har taget en fridag, skal børnene sendes i skole.
Endelig hjemme igen. Nu er det tid til at slappe af foran fjernsynet med en kop morgenkaffe.

Du mærker roen sænke sig, imens TV2News værterne fortæller om de nyeste begivenheder fra det store udland. Pludselig bliver strømmen i dit hus afbrudt. Lidt forbavset sidder du i mørket og famler efter din telefon. Ved hjælp af lyset fra telefonen, finder du vej ud til sikringsboksen.
”Det er nok bare en HFI-relæet”, tænker du, imens du omhyggeligt kontrollere alle sikringerne.
Ganske rigtig er HFI-relæet slået fra, men da du forsøger at slå det til sker der ingenting.

Lettere forvirret kigger du på telefonen. ”Ingen netværk”, viser din telefons display.

Det begynder at blive lidt koldt i huset, da varmepumpen jo gik i stå, da strømmen forsvandt. Uden nogen kontakt til omverdenen, vælger du at gå ind til naboen. Naboen har, ligesom dig, hverken strøm eller netværk, til trods for at de har en anden teleudbyder. Naboen fortæller ligeledes at han var på tanken for at fylde benzin på sin bil, men strømmen på tankstationen var også her afbrudt.
Lidt forundret går du tilbage til din egen bopæl. Du beslutter dig for at køre op til dine forældre som bor en halv times kørsel væk. Du ved, at deres hus også opvarmes med varmepumpe. Du vil gerne sikre dig, at de har varme i huset, da de har holdt mange fødselsdage. Din bils navigation kan ikke finde adressen, da der intet GPS-signal er til bilens enhed.  Heldigvis kan du adressen i hovedet undervejs opdager du et sært rødligt bølgehav af lys på himlen. Lyset er faktisk så kraftigt, at du nærmest er i stand til at læse en avis, selvom solen endnu ikke er stået op. Dette er naturligvis en fiktiv historie, men scenariet er ikke langt væk.

Vores nærmeste stjerne udløser af og til ekstreme voldsomme storme, som er i stand til at sætte satellitter, strømforsyningen, radiokommunikation ud af spillet. Solstorme er ikke farlige for os mennesker, men kan destruere en stor del af det højteknologiske samfund vi er blevet vant til at være en del af. Det gør os enormt sårbar overfor sådanne solstorme, hvor vi på nuværende tidspunkt ikke har nogen handlemuligheder.

Fig. 1: En eksplosion (Corona mass ejection) på solens overflade skyder store mængder af plasma væk fra solen.
“Loop” af plasma er fanget i et magnetfelt, hvis anker punkter bryder igennem solen overflade. Plasmaen, som er elektrificeret gas, følger magnetfeltets loop mønstre og gør den synlig for instrumenter i rummet.

Der er brugt astronomiske store beløb de sidste årtier på at markedsfører klimapolitik, som alene kigger på den menneskelige påvirkning af klimaet via CO2 udledningen. Både en organisation som IPCC, og de enkelte lande, har allerede brugt et anseeligt beløb på dette tvivlsomme projekt om at reducere en naturlig gasart. Det er penge som kunne gøre gavn andre steder, som f.eks. at sikre os bedre imod disse solstorme, som nemt kan sende os 50- 100 år tilbage rent teknologisk.  

Solstorme udgør normalt ikke de store problemer for os på jorden. ”Almindelige” solstorme er hyppige, når solen er meget aktiv (Sol maximum), hvor der kan være adskillige udbrud om dagen. Under solens inaktive periode (sol minimum) er disse storme mere sjældne og typisk ikke særlig kraftige. Jordens magnetfelt beskytter os fra disse storme som ofte kan give lidt forstyrrelser i kommunikationen på jorden og ellers maler himlen med smukt nordlys på de højeste breddegrader.
Solstorme opstår omkring meget aktive områder på solens. Typisk omkring grupper af solpletter som ”flyder” rundt imellem hinanden. Solstorme kan udløses af sol-flares, men kan også ske uafhængigt.
Solstorme betegnes som ”Corona mass ejections” (CME), da eksplosioner på solens overflade slynger store mængder af materiale fra solens atmosfære (”Coronaen”) væk fra solen med høj hastighed. (fig.1)
Materialet fra solens atmosfære er ”fanget” af et kraftigt magnetfelt som kan vende og dreje polaritet under dens rejse til jorden. Er polariteten rigtigt når stormen rammer jorden, forbindes stormen med jordens magnetfelt og millioner af tons ladet partikler kanaliseres til jorden magnetfelt som oftest blot giver smukt nordlys omkring polerne. Det sker ikke kun på jorden. Nordlys er observeret på planeter som Jupiter og Saturn der, som jorden, også har eget magnetfelt.
Typisk bevæger disse storme sig med en hastighed på 500-800 km/s og når jorden 3-5 dage efter de observeres på solen, mens de mere voldsomme storme som er observeret, kan nå dobbelt hastighed og ”brænde” hul i ozonlaget over polerne, hvilket kan tage år om at lukke sig igen.

Hidtil har opfattelsen været at disse voldsomme solstorme sjældent sker, men alene indenfor det seneste 10 år, er der registret to af sådanne begivenheder. I juli 2012 observerede man en gigantisk solstorm med en hastighed på 2000 km/s som heldigvis ikke ramte jorden. (Se Video 1 & 2) Fem år senere strejfede en kraftig solstorm både jorden og Mars, selvom de befandt sig på hver sin side af solen. Selvom stormen var knab så kraftig som i 2012, var hastighed alligevel på omkring 1400 km/s. 

Fig.2: Når materialet fra solens atmosfærer forlader solen, bliver det til en “Interplanetarisk CME” (ICME). Typisk rammer
I-CME jorden med 500-800 km/s med både en chokbølge, kolossale mængder af ladet partikler og et gigantisk magnetfelt.
Læg mærke til at magnetfeltets anker punkterne stadig sidder fast i solens trods den når til jorden.
Afstand mellem solen og jorden er ca. 150.000.000 km.

Vores mulighed for at opdage disse hændelser har været ret begrænset indtil man i 1980’erne begyndte at sende flere instrumenter i rummet. Vi har i dag derfor langt bedre mulighed for at registrerer disse kraftige hændelser. Det har ført til spekulationer om disse hændelser måske nok alligevel ikke er så sjældne som antaget og vi derfor bør tage vores forholdsregler. Første advarsel i moderne tid fik vi i marts 1989, hvor en kraftig eksplosion på solen sendte en chokbølge imod jorden med en hastighed på omkring 2000 km/s. Her blev både vejr og militærsatellitter ødelagt.
I Canada var 6 millioner mennesker uden strøm i 10 timer, som medførte at handelsmarkedet i Toronto måtte lukke ned. Man oplevede nordlys så langt sydpå som Texas, Florida, Brasilien og New Zealand.
Flere transformerstationer smeltede og det var en kostbar affære at reetablerer ledningsnettet igen. 

Største solstorm man har målt, er fra 1972, hvor en række af udbrud på solen sendte enorme mængder materiale imod jorden. Magnetfeltet i stormen var nord-sydvendt, så blev ikke ”forbundet” med jorden magnetfelt, men alene trykket fra stormen (Op imod 3000 km/s) pressede jordens magnetfelt så hårdt sammen at det fremprovokerede en enorm elektromagnetisk puls, som detonerede 4000 magnetiske sø miner i Sydøstasien.

Video 1: Simulation af Carrington klasse solstorm fra juli 2012, hvis den havde haft retningen imod jorden. Det er en af de største solstorme man har målt og havde den ramt jorden, ville vi stadig være igang med at rydde op efter det.
Video 2: Simulation af Carrington klasse solstorm fra juli 2012. Normal bremses disse solstorme af modstanden fra solvinden, men hastigheden fra solstormen fra 2012 forblev næsten uændret, da en række mindre forudgående udbrud havde fjernet den meste af solvinden inden.


Denne type af solstorme betegnes som ”Carrington klasse solstorme” efter astronomen Richard Carrington, som så et hvidt lysglimt fra solen i september 1859. Få timer senere ramte en kolossal solstorm jordens magnetfelt, som fik det daværende telegrafudstyr til at fungere selvom stikket var hevet ud af kontakten og papiret på telegrafisternes bord antændte på grund af den intense inducerede strøm fra solstormen. Konsekvenserne dengang var forholdsvis beskedne på grund af det daværende samfund var knap så afhængig af teknologi, som vores moderne tider. Solstormen fra 1859 blev til ”Carrington event” og er referencen for klassificeringen disse typer af voldsomme solstorme.

Rammes jorden af en solstorm i den kaliber, skønnes det alene i USA at koste en trillion amerikanske dollars og flere vil være uden strøm i op til et år, da strømforsyningsnettet og transformerstationer helt eller delvist skal reetableres på ny.
Hertil kommer udgifter til opsendelse af ny satellitter og reetablering af det øvrige kommunikationsudstyr.

Midler til forskning I klimaforandring er til sammenligning steget fra 2,5 milliarder dollars i 1993 til 12 milliarder i 2014 pr år! Målet om en CO2 reduktion inden 2030 skønnes at vil koste amerikanere omkring 11 trillioner dollars at nå, selvom man stadig er usikker om det vil have noget effekt.

Fig.3: Infrastrukturen i de enkelte nationer, og på tværs af kontinenter, er kompleks imellem mellem de forskellige enheder som er direkte eller indirekte forbundet. Idag er mange lande dybt afhængig af eksport af fødevarer og energi, så ødelæggelser af blot nogle af samfundets strukturer, på grund af en solstorm, vil kunne få vidtrækkende konsekvenser andre lande.
Kilde: https://www.dhs.gov/cisa/national-infrastructure-protection-plan


Man ved stadigvæk ikke ret meget om disse gigantiske storme, men der synes at være en trend i hyppigheden forbundet med svage solcirkler. (solcirkel 20 & 24). Der forskes ivrigt i disse år for at blive bedre til at forudsige disse storme, så man i det miste, har mulighed for at advare befolkningen om at det er på vej. Problemet er blot, at man ofte har under et halvt døgn til det, hvorefter alt kommunikation kan være afbrudt og hvem skal man i øvrigt fortæller man det til?

Måske skulle man fra politisk hold revurdere sine prioriteter og adressere denne meget aktuelle problemstilling. Spørgsmålet er netop ikke om jorden bliver ramt igen, men om hvornår.  

Sker det i dag, vil det sende vores moderne verden tilbage til en teknologisk stenalder.
Man kunne nemt forstille sig at det kunne få langt mere vidtgående konsekvenser for klodens befolkning end lidt ekstra CO2 i atmosfæren.

The Halloween event – 2003

Solstormen der nåede sit højpunkt sidst i oktober måned 2003, blev kaldt “The Halloween event”.
En hændelse med ialt 17 udbrud af solar sol flares og CME’s blev registreret fra midt oktober til tidlig November 2003.
En hændelse som kom bag på mange, da solens aktivitet var nedadgående. Stormene under, Halloween event, beskadigedet 28 sateliteter og destruerede 2. Samtidig blev en række instrumenter på NASA’s fartøj (Globale Mars Surveyer) på Mars ødelagt.

https://www.nasa.gov/topics/solarsystem/features/halloween_storms.html

Herunder er en lille video fra LARCO coronagraf som viser et af de største udbrud d. 28 oktober 2003.
Den hvide “sne” er ladet partikler som rammer instrumenterne på rumfartøjet.

————————————————
Referencer:

Solar wind and magnetosheath observations at Earth during August 1972

O. L. VaisbergG. N. Zastenker, 1976

The form and energy of the shock waves from the solar flares of August 2, 4, and 7, 1972

G. N. Zastenker V. V. Temny C. D’Uston J. M. Bosqued

Strong Magnetic Storm’s Influence on China’s Guangdong Power Grid

Lian‐Guang LIU Chun‐Ming LIU Bing ZHANG Ze‐Zhong WANG Xiang‐Ning XIAO Li‐Zhang HAN

Geomagnetically induced currents in the Finnish high-voltage power system

A. ViljanenR. Pirjola, 1994

The effects of geomagnetic disturbances on electrical systems at the Earth’s surface, 1998

D.H.BotelerR.J.Pirjola, H.Nevanlinna

Mine field:

https://www.angelo.edu/content/files/21974-a

http://www.stce.be/esww15/contributions/session1_Knipp_Little_Known_Consequences_posted.pdf?fbclid=IwAR0LrQ4TZfPCmdQxI3aGinHgSuf85XQ-JBdxJTHKwuEVONGv-aSpKVcPd0Q


Del på de sociale medier

2 Comments

  1. Sven Ove Thimm

    Skrækkelige konsekvenser af elektrificering og digitalisering, som du beskriver. Nu bliver solstorme nok ikke det største problem. Carrington eventet fandt sted på et tidspunkt med ret stor solaktivitet. Forudsigelser om fremtiden, baseret på analyse af de sidste par årtusinders perioder i solaktiviteten, tyder på aftagende aktivitet. Det har du i øvrigt selv skrevet om her på stedet.
    Men den centralisering, som digitalisering og elektrificering udgør, vil være meget sårbar for hacking, terrorisme og krig. Det er nødvendig med energikilder, som også kan opbevares både lokalt.

  2. Karin Egede

    Super interessant og tankevækkende……specielt fordi Magnetfelter flytter sig og Universet udvider sig…..i en evig Evolution….

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*