Dette er et debatindlæg på Klimarealisme. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning
Af Karl Iver Dahl-Madsen
Torsdag i sidste uge erklærede stemte EU parlamentet for, at der eksisterer en “Nødsituation for klimaet” (Climate Emergency) med 429 for, 225 imod og 19 neutrale.
Nu er der jo ikke nogen, der har ulejliget sig med præcist at definere, hvad en nødsituation for klimaet egentlig består i, men lidt hen i retning af at klimaændringer er meget farlige og vi skal smide alt, hvad vi har i hænderne og med det samme gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe disse ændringer uanset, hvad det koster og lige meget med om vi dermed sætter de demokratiske spilleregler overstyr.
Problemet med denne definition er, at den intet har med virkeligheden at gøre. Klimaændringer udgør muligvis et begrænset økonomisk problem – hvis vandstanden stiger er vi nødt til at bygge diger – men omkostningerne ved dette er relativt små og til at overse og ikke i nærheden af at være lige så dyrt som at kommandere udfasning af de fossile brændstoffer, som har gjort de fleste lande enestående rige.
Derfor eksisterer der ikke nogen nødsituation, som påpeget af det Europæiske Netværk af Klimarealister. Som var aktive med at udsende pressemeddelser ud i de 10 medlemslande.
Klimarealisme ligeså, her er den danske udgave:
Verden får det stadig bedre – uanset klimaændringer
I morgen torsdag stemmer Europa-Parlamentet om, der skal erklæres ”nødstilstand” på grund af klimaet.
Ti europæiske klimarealistiske organisationer opfordrer
Europaparlamentarikerne til at afvise dette forslag.
De ti europæiske klimarealistiske organisationer, der samarbejder i ” The European Climate Realist Network” (ECRN),
herunder den nystiftede danske forening, Klimarealisme
frygter, at en vedtagelse vil fremme unødig alarm og panik og presse
EU-parlamentet til at støtte dyre tiltag, der vil gøre familierne fattigere og
svække erhvervslivet og Europas økonomiske stabilitet og konkurrenceevne.
Kendsgerningen er, at i de seneste 30 år er den globale temperatur steget langt mindre end spået af FN’s klimapanel, IPCC og af de fleste klimamodeller. Og i samme periode er velstand & velfærd for verdens mennesker ca. fordoblet.
Så sent som i sidste uge blev EU-parlamentet gjort bekendt med en klimadeklaration, underskrevet af flere end 700 videnskabsfolk mm., der klargjorde, at selv om der sker global opvarmning, er den langt mere gradvis og langt mindre skadevoldende for befolkning og samfund end påstået af klimaalarmister.
En afvisning af forslaget om “nødstilstand” på grund af klimaet vil sende et klart signal om at EU-parlamentarikerne mener, at Europa har langt vigtigere sager at behandle.
Det var ilde hørt
Dette budskab var meget ilde hørt og folk der ikke kunne lide det iværksatte en massiv DDOS (Denial of Service) angreb på ECRN’s hjemmeside:
As far as we can see at the moment, there was a massive DDOS attack this morning, as an attempt to shut down the server of ECR.network, so we would not be reacheable today. This was not the kind of attack that you can order at a hacker community for a few bucks, this was a professional job, that will have costed them thousands of euro’s. The hackers must have a botnet available of a million hacked computers or more. We did not notice the attack, because we have a good defense against DDOS and other hacking, that could handle it.
Men sådan er det jo. Verden er fyldt med mennesker, der vil gøre hvad de kan for at lukke munden på synspunkter, de ikke kan lide.
I klimarealisme forbereder vi os også på at sådanne angreb kan forekomme.