Krügers brev IX: Fremtidens klima?

Uddraget af Krügers brev IX er lavet af Karl Iver Dahl-Madsen. Link til hele brevet her. Det bringes i uddrag for at koncentrere diskussionen på enkeltemner.

Når mængden af solindstråling og ændringer i skydækket hidtil har været de overordnede drivkræfter bag klimaændringerne, er det mest sandsynligt, at dette også vil gælde i fremtiden. Som illustreret i figur 12 tegner IPCC-modellerne et dystert billede af den fremtidige globale temperatur. Men – som vi har set – kan man ikke have tillid til IPCC-klimamodellernes forudsigelser om fremtidens klima. De statistisk-empiriske klimamodeller, der bygger på analyser af naturlige svingninger tilbage i tiden, og ser ud til at være brugbare til prognoser, forudsiger et svagt fald i den globale temperatur efter 2030 og frem til 2050, hvorefter temperaturen vil stige i de følgende 30 år for dernæst at stabiliseres frem mod år 2100 på et niveau, der ligger omkring 0,1 grader C over nutidens globale temperatur.

Figur 12. Ændringen i observeret global temperatur i forhold til middelværdien for perioden 1991-2000 sammenlignet dels med IPCC ́s alarmerende prognoser, dels med en statistisk- empirisk model konstrueret på basis af naturlige variationer i temperaturen, og dels med en situation med svækket solaktivitet. Kilde: J.-E. Solheim 2017.

Et tredje scenarie i figur 12 er knyttet til Solens aktivitet. Den seneste solpletcyklus (nr. 23), der sluttede i december 2008, har været usædvanlig lang, nemlig 12,6 år – det er den længste siden den Lille Istid, der sluttede for godt 100 år siden. Den forudgående solpletcyklus var kun 9,7 år lang. Forskerne tager den lange solcyklus som et tegn på, at Solen er blevet meget svagere. Vi skal tilbage til 1850 for at finde en solpletcyklus, hvor der har været lige så mange dage uden solpletter. Solens opførsel er derfor usædvanlig i øjeblikket. Solaktiviteten falder hurtigere, end den har gjort på noget tidspunkt siden den Lille Istid. Som forventet kulminerede den nuværende solpletcyklus i 2013 med et minimalt maksimum, der var betydeligt mindre end det forudgående i marts 2000. Man kan derfor frygte, at Solen er ved at gå ind i et meget dybt minimum svarende til Maunder Minimum i perioden 1645-1715 eller det såkaldte Dalton Minimum 1790-1820 under den Lille Istid. En 210-års cyklus er velkendt i Solens aktivitet; den genkendes i dataserien fra GISP2-iskernen fra Indlandsisen i Grønland.

Nedsat solpletaktivitet og en længere solpletcyklus varsler et koldere klima inden for få år – og måske er vi ligefrem på vej mod en ny Lille Istid, mener nogle forskere. Den kan komme allerede i midten af dette århundrede. Afløses den nuværende varmetid af en køligere periode og i værste fald af en ny Lille Istid, vil det få alvorlige konsekvenser for samfundet, for landbruget, for fiskeriet og ikke mindst for energiforbruget. Men som IPCC selv konkluderer i klimapanelets 2001- rapport: ”I klimaforskning og computermodellering må man gøre sig klart, at klimasystemet er et koblet ikke-lineært kaotisk system, og at det derfor ikke er muligt, at udtale sig om fremtidens klima”.