CO2 og jordens klima

Af Jonas Weber Egholm

For at besvare spørgsmålet om, hvordan CO2 påvirker jordens klima, ville en graf med jordens CO2 koncentration og temperatur over en lang periode være et fantastisk redskab.

Netop en sådan graf har den anerkendte geolog og paleogeograf, professor, ph.d. Christopher Scotese udarbejdet. Scotese har i øvrigt været medforfatter på mere end 100 videnskabelige publikationer og han er citereret næsten 10.000 gange i den akademiske litteratur.

Lad os betragte hans graf:

Og hvilke konklusioner kan vi så drage af at se på grafen?

1: Jordens temperatur og CO2 koncentration har svinget meget

Både temperatur og CO2 koncentration har svinget meget i jordens livstid. Og det vel at mærke før der var mennesker på jorden. Klimaet har altså løbende ændret sig. Før der var mennesker på jorden. Klimaforandringer er altså på ingen måde et nyt fænomen. Klimaet på jorden har ændret sig igen og igen. Før der var mennesker på jorden.

2: Jorden har været meget varmere end den er nu

Temperaturen på jorden har været meget højere end den er nu. Den har også været lavere end den er nu. Jordens temperatur ligger lige nu omkring 14C. Den har været helt oppe på 28C og nede på 11C. Det kan man ikke se, af ovenstående graf, men her henvisning til en graf, der viser dette. Den er ligeledes udarbejdet af professor Scotese. Så faktisk er jordens temperatur pt. meget kold set i et historisk perspektiv.

3: Svært at se en sammenhæng mellem CO2 koncentration og temperatur

Det er umiddelbart meget svært at se en sammenhæng mellem temperatur og CO2 koncentration. Således viser grafen blandt andet, at temperaturen i perioder er steget på jorden mens CO2 koncentrationen er faldet. Og det omvendte: At temperaturen er i andre perioder er faldet på jorden mens CO2 koncentrationen er steget.

Når temperaturen i perioder altså både stiger og falder uafhængigt af CO2 koncentrationen, betyder det, at der må være en eller flere andre faktorer ud over CO2, som har væsentlig betydning for jordens temperatur og dermed klima. Det kunne være faktorer som solen, kosmisk stråling, oceanernes svingninger og kontinentalsoklernes bevægelser.

Dette er en meget vigtig observation og konklusion: CO2 niveau kan ikke alene forklare udsving i jordens temperatur og dermed udsving i jordens klima. Det er et ubestrideligt faktum, når man ser på den omtalte graf.

Hvad med de andre forklarende faktorer?

Når CO2 ikke er bedre til at forklare udsving i temperaturen på jorden, så kan det undre, at der er en så ekstrem fokus på denne faktor. For som det tydeligt fremgår af ovenstående, så kan CO2 alene absolut ikke forklare udviklingen i jordens temperatur – og dermed jordens klima.

Ja, CO2 betyder også noget for temperaturen på jorden og dermed klimaet, det ved vi fra anden forskning – se fx Berner.

Men fraværet af fokus på andre forklaringsmekanismer i forhold til jordens klima er mildest talt forunderligt.

Og selv hvis vi udelukkende ser på CO2, så er det vigtigt at huske på, at CO2 ikke kun udledes af mennesker. Naturen giver sit væsentlige bidrag – det kan vi i øvrigt også se af grafen, hvor CO2 niveauet er steget og dalet markant – før der var mennesker på jorden.

Så når der tales om at gøre noget ved CO2 udledningerne, så er det altså udelukkende den del af de samlede CO2 udledninger, som mennesker står for, vi kan gøre noget ved. Vi kan ikke påvirke den naturligt forekommende CO2 udledning som fx vulkanudbrud.

Igen skal vi huske på, at CO2 ikke er den dominerende faktor i forhold til at definere jordens temperatur – havde CO2 været det, så havde grafen ikke set sådan ud.

Konklusionen er altså, at CO2 ikke alene kan forklare udviklingen i jordens temperatur og dermed klima. Det er ubestrideligt. Der er en eller flere andre parametre der i væsentlig grad betyder noget for klimaet på jorden.

Skulle man lave en ”for sjov” ligning, så kunne den måske se således ud:

Jordens klima = Parameter 1, Parameter 2, Parameter 3, etc., CO2 (fra naturen), CO2 (fra mennesker)

Og det er altså kun det sidste element i denne – potentielt meget lange – ligning, vi er i stand til at påvirke.

Ressourcespild?

Det stiller unægtelig det spørgsmål, om det giver mening at bruge helt ekstremt mange ressourcer på at gøre noget ved menneskers CO2 udslip, når der er så mange andre faktorer, vi ikke kan gøre noget ved. Og som – igen se på grafen – betyder så meget for klimaet på jorden.

Jeg kommer til at tænke på musen og elefanten, der går over broen. ”Hold op, hvor vi tramper, hva’!”, siger musen.

Selv hvis musen kastede sig ud over broen, ville elefantens voldsomme tramp fortsætte ufortrødent. Ja, man ville nok end ikke kunne høre, at musens tramp var forsvundet.

Forudsigelig fremtid? – Forudsigelig fortid?

Som vi har set ovenfor, så indgår der flere – måske endda langt flere – parametre i en model, der skal kunne forudsige jordens klima end blot CO2. Det er en meget kompleks opgave, at lave en sådan model – ja, måske endda umulig.

IPCC har dog lavet modeller, der skal vise, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud. Men hvordan klarer IPCC’s modeller sig, hvis de bliver bedt om at gengive fortidens klima?

Dårligt. Alligevel accepteres det vidt og bredt at stole på IPCC’s fremtidsmodeller.

Overvej følgende:

Din pensionsrådgiver siger til dig: ”Hey – vi har lavet en algoritme, som er vildt god til at forudsige fremtiden. Hvis du investerer efter den, så bliver du rig.”

Ok, siger du. ”Har du prøvet at teste den på fortidens data – altså den måde markedet rent faktisk har opført sig på historisk for at se, hvor god modellen rent faktisk er til at ramme markedet?”

”Øhh, jaaaa, jooo, det har jeg faktisk….”, siger pensionsrådgiveren.

”Nå.”, siger du. ”Hvor god var din model så til at ramme rigtigt?”, spørger du naturligvis så din pensionsrådgiver.

”Altså…. øhmm, tjo…., hmmm… faktisk ramte den virkelig dårligt…… men altså, den er helt sikkert vildt god til at forudsige fremtiden! Så kom nu – smid alle, eller i hvert fald en meget væsentlig del, af dine midler efter det her, det bliver stort!”

”Øhh, hvordan kan du være så sikker?”, spørger du.

”Jamen, DÈT kan jeg godt fortælle dig!”, siger pensionsrådgiveren glædesstrålende og selvsikkert!

”ALLE andre er hoppet med på vognen!! De kaster vildt mange ressourcer efter modellen, så der MÅ være noget om det!”

”Øhh”, siger du. ”Hvis der er så mange andre, der er hoppet med på vognen, så har du vel fået en masse nye pensionsrådgiver-kolleger, tænker jeg?”

”Ja, for pokker!”, siger pensionsrådgiveren. Det er helt vildt hvor mange pensionsrådgivere, der rent faktisk nu findes – jeg var slet ikke klar over, at vi var SÅ mange – globalt er vi er mere end 3-doblet på ganske få år, er det ikke bare fantastisk?!”, siger han.

”Øhh, hmm, tjo måske – men på en måde har I jo også en interesse i at få så mange som muligt til at investere i jeres algoritme, ikke?”, siger du.

Pensionsrådgiveren ser alvorligt og lidt vredt på dig og afslutter med at sige: ”Hvis du siger nej, så stiller du dig uden for det gode selskab – tør du det? Hvad tror du de andre vil sige, hvis du ikke hopper med på vognen? Du har vel bemærket tidens ånd og stemning, ikke? ”Hvis du ikke er med os, så er du imod os!”, som man siger. Ja, der er endda nogle, der allerede er begyndt at pege fingre ad de, der ikke aktivt er med os. Tænk over det!”