Af Frank Lansner 12 feb 2019
Tilvæksten af Grønlands ismasse 2017-18 er så stort at det næsten sender hele istabet efter 2012 i nul.
Her ses udviklingen siden 1960 fra det amerikanske NSIDC:
Deres tekst skriver om 2018 [1]:
” a large net mass gain for the ice sheet in 2018 of 150 billion tons”.
Men, så tilføjer NSIDC
” This is the largest net gain from snowfall since 1996, and the highest snowfall since 1972. However, several major glaciers now flow significantly faster than in these earlier years.”
Mekanismen er som følger: Man ser på forskellen mellem nedbør og afsmeltninger, og får så hvad de kalder ”Net Gain”. Dog er der det lille problem at de ikke direkte kan medtage effekten af istab fra gletsjere. Så NSIDC beskriver den store net gain 2018 , men
” However, several major glaciers now flow significantly faster than in these earlier years.”
I den forbindelse kan vi jo passende se på trends for de Grønlandske gletsjere:
Polar portalen viser at tilbagegangen for gletsjere er bremset op.
Faktisk når man nærlæser tallene, så er de 47 største gletsjeres areal vokset med i alt 4,1 km2 i 2018. Ikke meget, men…
Men udviklingen er I store træk, at tilvæksten af is på Grønland nogenlunde matcher istabet på Grønland efter 2012. Præcision har vi dog ikke i disse tal. Men de tal vi dog har tillader ikke at påstå f.eks. at istab fra Grønland pt. er accelererende eller lignende.
UPDATE: DMI´s site [3] hvor vi på daglig basis kunne følge med i is akkumulationen på Grønland er desværre nedlagt for ganske nyligt. Således lad os nyde udviklingen 2017 og 2018 som grafiker så ud før DMI stoppede dette site med vigtig information:
Danish
Interessant. Det høre man jo ikke meget om i nyhedsdækning om klimaforandringer….
Noget besynderligt at DMI fjerne denne måling netop nu. Er der fordi det ikke passer i historien og dermed funding?
Det minder mig om hvor højt det gik i medier om hullet i ozonlaget over sydpolen i 1990erne.
Jeg så en stor udstilling om hullet i ozonlaget i New Zeeland i 2003, der ente med en lille A5-notis om at hullet havde lukket sig få år før og at det nu var helt normalt….
Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om det blot var en naturlig variation af et naturfænomen som man ikke havde kunne måle tidligere og at man derfor havde en alt for kort tidsserie….