Af Frank Lansner.
Ekstremvejr på vores breddegrader kan ofte relateres til såkaldte ”zigzag” mønstre i jetstrømmenes baner omkring Arktis. Jetstrømmene er hurtige vinde i typisk 8-12 km højde der bevæger sig mod Øst rundt om Arktis.
Jetstrømmene virker specielt i vinterhalvåret som en afgrænsning mellem den polare luftmasse ”den polare vortex” og den varme luftmasse længere syd på.
Når Jetstrømmene slår ”zigzag” eller på anden vis fraviger en mere lige bane omkring Arktis, så vil koldere luftmasser blive bragt længere syd på og varmere luftmasser blive bragt længere nord på. Således kan jetstrømmenes zigzag give både usædvanligt varmt og koldt vejr, og vi kan endvidere få mere intense clashes mellem kolde og varme luftmasser resulterende i mere voldsomt vejr, ”Ekstremvejr”.
Nøglen til meget af det vi opfatter som ”ekstremvejr” på vores breddegrader er altså jetstrømmene.
Jetstrømmene og Solen
Eksistensen af jetstrømme blev for alvor fastslået under anden verdenskrig og i 1954 kunne AMS – American Meteorological Society – beskrive hvordan man allerede havde noteret sig sammenhæng mellem Solens aktivitet og disse vindes opførsel, f.eks:
”Willett noted that correlation exist between sunspot activity and the westerlies which are displaced southward (the circumpolar vortex expands) during periods of weak sunspot activity..”
Man oplever den polare vortex længere sydpå ved lav Solaktivitet for de områder man har studeret.
Og lige siden er samspillet mellem Solens aktivitet og Jordens Jetstrømme og dermed den polare vortex placering blevet studeret, beskrevet, dokumenteret og forklaret i en endeløs række af peer rev. artikler mv. I ”appendix” nederst i dette skriv refererer jeg til et udvalg af disse samt indikerer mekanismerne kort.
Jeg har ikke set nogen bestride den nu velkendte sammenhæng mellem Solens aktivitet og Jordens jetstrømme.
Er store udslag i jetstrømmene noget nyt?
Her beskriver National Geographic hvorledes den ekstreme isvinter i det Østlige USA skyldes ”Errant Jet Stream”.
Netop i disse dage hører vi om en lignende isvinter i USA som ”folk ikke har oplevet i en generation”, altså som folk ikke har oplevet givetvis siden denne episode i 1977. Disse fænomener er ikke noget nyt, selvsagt.
Men hører vi ikke at CO2 driver dette ekstremvejr?
Omkring 2010-2012 varslede solforskere at vi nu stod overfor et usædvanligt stort dyk i Solens aktivitet. Nogle talte om et historisk dyk. Det stod altså klart at måske fra 2018-2020 år ville opleve barske ektremvejrs situationer, herunder ekstremt kolde episoder.
Men i stedet for at medier formidlede situationen med at Solens historiske dyk nu varslede mere ekstremvejr og måske barske kulde-episoder, så refererede medier til helt nye resultater fra ca 2012 om at CO2 og global warming nu også kunne have denne effekt på jetstrømmene. Endda uden overhovedet at medier nævnte den ellers gængse viden om Solens rolle.
Derfor vil de fleste danskere være af den opfattelse at de skal sætte lighedstegn mellem ekstremvejr og CO2 global warming.
Men hvordan kan da CO2 også forklare ændringer i jetstrømmene?
Kort fortalt så er global warming forklaringen, at CO2-forsaget varm luft i over Arktishavet – gerne i tråd med den mindre havis – kan medføre at den varmere luft skubber jetstrømmene syd på og altså tilfældigvis kan lave nøjagtigt de samme zigzag mønstre som ellers var observeret i forbindelse med Lav Solaktivitet.
Med andre ord:
Den nye teori om at CO2-global warming kan bruges til at forklare det forventede ekstremvejr og ændringer i jetstrømmene afhænger af at vi så også har det specielt varmt over Arktis havet.
Hvordan passer dette så med situationen nu hvor vi ser det mest ekstremt kolde vejr mange steder i Nordamerika?
Her er DMI´s tal for temperaturer i det aller nordligste område, 80N-90N. Denne vinters temperaturer er reelt koldere end vi har set i nogle år, og i Januar er temperaturer sunket helt ned mod normalen. Dette er ikke det mest optimate fundament for at påstå at det er det CO2-varme Arktis der forklarer det ekstreme vejr over nordamerika.
Al det ekstremvejr vi ser nu var forventet i forhold til Solens dalende aktivitet. Timingen med ekstremvejr nu er perfekt understøttende for Solens rolle. Timingen nu hvor Arktis er blevet lidt mindre varmt er ikke specielt gunstig for dem der finder at Global warming må være forklaringen på dette ekstremvejr.
Hvis IKKE vi så mere ekstremvejr i denne tid kunne man argumentere at Solen ikke spillede nogen rolle…
Så spørgsmålet er: Hvor længe skal vi høre i danske medier, at dette ekstremvejr (timet så fint med vores etablerede viden om Solen) skulle være konsekvens af global warming?
Hvor længe vil danske medier søge at få folk til at forbinde dette ekstremvejr med global warming?
Hver gang en Danske hører om ekstremvejr tænkes ”Se, det er global warming”. Så, hvis dette var målet for de danske medier, så er det lykkedes.
Appendix
1954/49 [1] Her er det
tidligste eksempel jeg lige er faldet over hvor link mellem Solar aktivitet og
jet strømme optræder. Bogen er en opsamling af viden i forbindelse med Jetstrømme.
De skriver:
”Willett noted that correlation exist between sunspot activity and the
westerlies which are displaced southward (the circumpolar vortex expands)
during periods of weak sunspot activity.”
Man oplever den polare vortex
længere sydpå ved lav Solaktivitet.
I Burcha 1988 [2] vises at lavere solaktivitet medfører “Wavy jet stream” samt
formindsket geomagnetisme.
[3] 1996 Haigh omtalt 2003:
“Haigh [1996] analyzed the response of the
atmosphere to the 11-year solar activity cycle.
A small increase in UV radiation caused substantial stratospheric heating,
as the excess in ozone absorbed more sunlight in the lower stratosphere… The
stratospheric winds were also strengthened and the tropospheric subtropical jet
streams were displaced poleward.”
Altså, højere solaktivitet
presser jetstrømmene længere nord på og omvendt, lavere solaktivitet lader
Jetstrømme dykke længere mod syd.
Bonus info: Den indkomne UV stråling fra Solen varierer meget mere end den
samlede Solare warmestråling fra Solen ”TSI”.
2010 [4] [5] :
” cooling the stratosphere — as occurs during periods of low solar activity
— allows the jet streams to shift towards the Equator.”
Lavere solaktivitet tillader
jetstrømme at rykke længere syd på ( – givende koldere vintre hos os).
“low solar activity
promotes the formation of giant kinks in the jet stream. These kinks can block
warm westerly winds from reaching Europe, while allowing in winds from Arctic
Siberia.”
“Freezing conditions could become more likely: Winter temperatures may even
plummet to depths last seen at the end of the 17th century…. compelling link
between solar activity and winter temperatures in northern Europe. “
Lavere solaktivitet kan medføre “blocks” der tvinger jetstrømme ud I kringlede
omveje.
2011 [6]:
“Variations in solar UV influence
temperatures in the upper stratosphere such that the polar vortex winds
strengthen in response to enhanced solar activity..”
Højere solaktivitet medfører
hurtigere jetstrømshastigheder. (Og vice versa, lavere Solaktivitet medfører de
langsommere jetstrømshastigheder der leder til kolde vintre).
2011, Scaife UK Metoffice,
nature geosciences [7]:
” solar activity can contribute to cold winters in the UK, northern Europe
and parts of America. But high activity from the sun has the opposite effect. …
Our research establishes the link between the solar cycle and winter climate as
more than just coincidence…”
Lav solaktivitet bidrager til
Europæiske og Amerikanske vintre – OK OK we got it!!!!
2014 [8]:
”Analysis of the atmosphere component in the climate model revealed that
during periods of solar minima there was a high-pressure system located west of
the British Isles. This feature is often referred to as atmospheric blocking,
and it is called this because it blocks the warm westerly winds diverting them
and allowing cold Arctic air to flow south bringing harsh winters to Europe,
such as those recently experienced in 2010 and 2013.”
Ved lav solaktivitet opstår
atmosfæriske “blocks” der sender jetstrømmen i buer udenom medførende at Europa
får kolde vintre.
2017 [9]:
“The fluctuation of the solar activity plays
a key role in regulating the westerly jet movement.”
Solaktiviteten er helt afgørende for regulering af jetstrømmes bevægelser.
2017 [10] :
“the 11-year solar cycle
influences the late winter atmospheric circulation over Central Europe with
colder conditions under low solar activity. “
Denne artikel er interessant fordi den fint refererer til en helt flod af
yderligere artikler gennem de seneste 20 år der bekræfter de samme mekanismer
fra Solens aktivitet til stratosfæren, jetstrømme og vores vintre.
[2] Bucha, V., 1988. Influence of solar activity on atmospheric circulation types. Annales Geophysicae 6, 513-524.
[3] http://elpub.wdcb.ru/journals/ijga/gi0412/2003GI000060/2003GI000060.pdf
[4] http://www.nature.com/news/2010/100414/full/news.2010.184.html
[5] https://www.newscientist.com/article/mg20627564.800-quiet-sun-puts-europe-on-ice/?full=true
[6] https://www.imperial.ac.uk/media/imperial-college/grantham-institute/public/publications/briefing-papers/Solar-Influences-on-Climate—Grantham-BP-5.pdf
[7] https://phys.org/news/2011-10-link-solar-winter-weather-revealed.html#jCp
[8] https://www.sciencedaily.com/releases/2014/03/140309150437.htm
[9] http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0031018216307702
[10] https://www.clim-past-discuss.net/cp-2017-8/cp-2017-8.pdf
Bonus:
Her slutteligt prognosen for hvordan næste bølge af kulde rammer Nordamerika ca 7 feb 2019:
Danish
For ikke så længe siden var jeg inde i en debat fordi jeg beklagede mig over at vejrudsigterne er for dårlige, fordi der forskels alt for meget i CO2 og alt for lidt i klimaets sammenhæng med solen.
Når polar frontens zigzag udslag, bliver større, samtidig med at jegstrømmen bliver langsommere, under lavere solaktivitet, spiller det selvsagt en kæmpe rolle for vejret. Når sandsynligheden for at der opstår blokkeringer så et zigzag udsving låses fast, vil der komme langt flere perioder med statisk vejr, altså vejr med konstant højtryk, eller ualmindelig lange perioder uden højtryk overhovedet. Forskellen for landbruget er alarmerende.
Landbruget fik en syngende øretæve sidste sommer da afgrøderne manglede vand. Det vil let kunne ske igen.
Der kan uden tvivl udregnes sandsynligheder for næsten alle mulige scenarier, som kolde somre, alt for våde efterår osv., med udgangspunkt i viden fra sidste solminimum og de nyeste data. Men for det kan lade sig gøre, er det nødvendigt at droppe forskningen i CO2 og i steder for, tage et godt kig på realiteterne.