Af Frank Lansner.
I min tidligere artikel ”Afgørelsens time nærmer sig i klimadebaten” Børsen 4. mar 2018 [1] gjorde jeg klart at Solens dalende aktivitet i disse år måske vil kaste lys over hvad der er op og ned i klimadebaten.
Jeg skrev bl.a. :
” Hvis solen har en dominerende rolle på jordens klimavariationer, hælder jeg personligt til, at vi bør få koldere år på denne klode indenfor de næste 5-10 år – startende nu. Udover en årrække forude med dalende temperaturer vil vi også få en stribe forklaringer på, hvorfor den kommende kulde netop er i tråd med teorien om katatrofal global opvarmning.”
Det er alt for tidligt at sige noget om hvilken trend vi får for globale temperaturer herefter, men vi kan blot konstatere at området omkring Arktis har en tendens til koldere vintertemperaturer end vi har set i de senere år.
Her viser tal helt oppe fra det aller Nordligste (80N – 90N) en Vinter-tendens væk fra den megen varme der toppede omkring 2016.
Forleden udgav kinesere noget forskning [2] hvor de nu siger:
”We need to rethink everything we know about global warming”
Den slags overskrifter nu og da fra udgivelser af videnskab i disse år, men det specielle her er, at ”Global Warming – venlige” sites som ScienceDaily viderebringer denne slags budskab.
I første omgang må man sige at de ikke værner om at de 97% ikke kan tage fejl.
Det kan de åbenbart?
Kineserne fremsætter nu påstanden at aerosoller fra menneskelig aktivitet har en langt større afkølende effekt end hidtil antaget og vil ændre forståelsen af klimaet markant.
Nu har vi altså ”en forklaring” i baghånden skulle det ske at kulden står for døren. – Altså ganske tilfældigt sammenfaldende med Solens styrtdyk i aktivitet.
Kina har planer om væsentligt flere kulkraftværker frem mod 2030, så i princippet kunne man jo godt forestille sig argumentet at: Overraskende kulde skyldes flere sod-relaterede aerosoller. Rent hypotetisk.
Dog kan vi allerede nu måske ane, at ny kulde synes være ret markant fremtrædende fra områder omkring Arktis og Antarktis sen-vintre. Dette kan bestemt være en tilfældighed, naturligvis. Naturen skal man aldrig vide sig sikker på – hvilket vi også ser med den Kinesiske artikel.
Herover Antarktis sen-vinter 2018, påfaldende meget kulde omkring Antarktis.
Herover Arktis sen-vinter prognose 4 feb 2019, påfaldende meget kulde omkring Arktis. Men lad os se om prognoser holder.
Kulde i de polare vintre er lidt svær at sammenkæde med aerosoller idet disse ikke har nogen afkølende effekt i den mørke polare vinternat. Der er ikke meget lys de kan reflektere væk fra Jorden her.
På bundlinien har vi, at artiklen i SceinceDaily alt andet lige gør klart at global warming godt kan ”tænkes om”.
Kan vi så tage dette til efterretning?
[1] https://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/4998/afgarelsens_time_i_klimadebatten_narmer_sig_solens_aktivitet_styrtdykker.html[2] https://www.sciencedaily.com/releases/2019/01/190122104611.htm
Danish
Hej igen, du skriver:
“Men jeg kan stadig ikke se det dobbelte minimum i de temperaturdata, der er til rådighed.”
Vi kan ikke forvente så hurtige udslag i globale temperturer som dette ville kræve.
Det vi har trods alt har set indtil nu er hvad nogle kalder “pausen” (op til den store super el nino 2016).
Dertil kommer: Vi er kun lige trådt ind i det andet minimum. Over længere perioder i historien er sammenhængen mere synlig.
Ifølge NASA er trenden 0,15 til 0,2 grad pr dekade. De ser nok lidt bredere på de forskellige datasets i deres beregninger.
Iøvrigt er UAH jo blot et datasæt med sine unøjagtigheder ligesom andre datasets, der viser betydeligt mere opvarmning har sine nøjagtigheder.
Spørgsmålet var: når vi nu går mod lavere solaktivitet, hvorfor er de 17 af 18 år i dette årtusinde varmere end noget andet år i 1900 tallet?
Se venligst på flere forskellige datasets.
Grunden til at jeg spørger er selvfølgeligt, at den reflektion mangler i artiklen ovenfor.
Hej Peter,
tak for indspark!
Som jeg skitserer i indlæg her på site “Afgørelsens time i …” så er det først i de aller seneste par år at vi kan forvente en begyndende effekt af fald i Solar aktivitet.
Men netop som den begyndende periode for fald af Solar aktivitet startede havde vi en super El Nino 2015-16 med effekt et godt stykke tid derefter.
Således er perioden startende fra 2018 og mange år frem mest interessant for at forstå Solens rolle i praksis.
Jeg er vant til at følge med dagligt i temperaturudviklingen mv gennem mange år. Derfor, når jeg drister mig til at skrive indlæg som herover hvor jeg fokuserer på den drastiske kulde omkring polernes sen-vintertid, så er det fordi at det vitterligt er specielt, iøjnefaldende og måske lidt overraskende.
Udsving i globale temperaturer er meget påvirkede af Arktis området.
Dette at vi nu – på trods af is underskud – ser temperaturer nede omkring normalen for Arktis (og områder omkring Arktis), det er usædvanligt for dem der har åbne øjne 🙂 .
Vi kan ikke vide om dette fortsætter, men det vi har set indtil nu er i sig selv interessant.
Jeg har set på diverse temperaturkurver og sammenlignet med tídsapunkt for solar minimum og solar maximum. Kan ikke umiddelbart finde nogen synlig påvirkning af temperaturerne som følge af maximum og minimum i solaktivitet.
Så solaktiviteten synes meget stabil uanset om der er sol maximum eller minimum.
Hej Peter,
det kan være at vi en dag skal have et indlæg om samspillet mellem Solens forhold og Jordens temperaturer tilbage i historien. Grundet den store oceanoverflade på Jorden kan overfladetemperaturernes respons til ændret varmebalance over Jorden blive forsinket i en årrække.
Dette er der overvejende enighed om.
Dog er “CO2-folket” mest glade for at hive denne sandhed frem hvis man skal forklare “Pause” i CO2-temperaturstigninger.
Du skriver: “Så solaktiviteten synes meget stabil uanset om der er sol maximum eller minimum.”
Jeg er ikke helt sikker på om jeg kan følge dig (?) men det vi ser lige nu er ikke bare de normale udsving i Solens ca 11 års cyklus, se anden figur:
https://klimarealisme.dk/2019/01/25/afgoerelsens-time-naermer-sig-i-klimadebatten-solens-aktivitet-styrtdykker/
Situationen er som forklaret (link herover) at vi nu løber ind i hvad der ligner 2 kolde perioder i træk uden varm periode imellem. Dertil kommer at nogle forudser endnu svagere Solaktivitet herefter, men det ved vi ikke med sikkerhed endnu, selvsagt.
Det er jo interessant. Men jeg kan stadig ikke se det dobbelte minimum i de temperaturdata, der er til rådighed.
Mærkeligt, det kommer vi ikke nærmere.
De sidste 4 år er de varmeste nogensinde registreret. De globale temperaturer fortsætter op. Hvordan hænger det sammen med den dalende solaktivitet?
Hvad sker der, når so,en returnerer til det tidligere leje?
“Varmeste 4 år nogensinde registreret” er en irrelevant metrik. Selv om temperaturen ikke stiger vil der alligevel blive sat varmerekorder på grund af naturlig variation fra år til år, plus at det klart at lige som de højeste aktiekurser bliver sat når aktiemarkedet er på sit højeste bliver varme år også hyppigere, når det er varmt.
Den relevante metrik er trenden i temperaturen, og usikkerheden på trenden. I følge UAH har trenden siden målingernes start i 1979 været 0,13 gr. C pr. dekade. Noget hurtigere i forrige århundrede og næsten ingen stigning i dette århundrede, hvorfor det ikke er rigtigt at “De globale temperaturer fortsætter op”.
Som Lansner skriver må det jo afhænge af forholdet mellem solens & CO2’s betydning for klimaet, hvad der nu sker.
Hvis solen er vigtigst må vi forvente at temperaturen falder en del. Hvis de 2 faktorer er lige gode om det, vil temperaturen fortsat stagnere, eller falde lidt. Hvis CO2 er vigtigst vil temperaturen stige, lidt eller meget afhængig af klimafølsomheden.