Alex Vanopslagh, medlem af BR, Kbh, for LA sætter tingene på plads i dette indlæg på Facebook:
Jeg savner en voksen i klimadebatten. Det ville være forfriskende, hvis der var en voksen, der bankede i bordet og sagde:
Stop til de politikere, som påstår at de kan redde kloden fra klimaforandringer gennem kødafgifter, tilskud til vindmøller, flere el-biler og store ambitioner og armbevægelser
- Stop med at skubbe børn foran jer til at holde taler, demonstrationer eller lave manipulerende kampagnevideoer. Det er ikke fair overfor børnene. Og debatten om, hvordan vi løser klimaudfordringerne, er alt for vigtig til den slags følelsesporno, når det er sund fornuft, der er brug for.
- Stop til de politikere, som påstår at de kan redde kloden fra klimaforandringer gennem kødafgifter, tilskud til vindmøller, flere el-biler og store ambitioner og armbevægelser. Det er simpelthen for useriøs. Klimaudfordringerne er alt for alvorlige til, at vi kan give politiske klimafantaster frit løb – og så længe Uffe Elbæk-typerne dominerer klimadebatten, kommer vi ikke nærmere realistiske løsninger.
- Drop nu alt snak om, at vi skal stræbe efter temperaturstigninger under 2 grader. Der er ingen ved deres fulde fem, som tror på, at det er opnåeligt. Og det er heller ikke ønskværdig, så længe teknologien ikke er til det, for så er prisen enten a) enorme stigninger i energiomkostninger eller b) et totalstop for energiforbruget. Så skal vi leve ligesom vi gjorde i 1800-tallet – og selvom nogle politikere nærmest får det til at lyde som paradis, så tro mig; det er der ingen, der ønsker.
- Vi skal kunne have en ærlig og saglig debat om mål og midler – hvor vi holder omkostningerne ved de foreslåede løsninger op mod de forventede omkostninger ved problemerne ved forskellige niveauer af opvarmning.
Vi skal begynde at tale om, hvornår det bedre kan betale sig at bruge penge på klimatilpasning og klimasikring – det kunne være at bygge diger, diverse ‘Geo Engineering’-tiltag, som beskytter kloden mod drivhuseffekten, genhusning af klimaflygtninge – kontra at bruge penge på dyre og ineffektive energikilder og/eller skrue så voldsomt ned for energiforbruget, at det skaber fattigdom og forringede livsmuligheder. Ofte vil det første være at foretrække fremfor det sidste.
Hvis klimapolitik skal gøre rigtig ondt på folk og deres levevilkår, som den skal, hvis det står til de rødgrønne, så kommer de hastigt voksende ulande med milliarder af mennesker aldrig til for alvor at gå med, og så kan alle vores tiltag ikke bruges som andet end pudsemiddel til grønne glorier.