De militære aktiviteter betragtes som en stor kilde til CO₂-udledninger, og der gøres forsøg på at “dekarbonisere” forsvaret. Det støder dog på en række vanskeligheder.

IPCC begynder at forberede sin næste store rapport. Klima-aktivismen står klar til at overtage IPCC, så de kan blive et effektivt talerør for “klimakrisen” og grøn omstilling.

En britisk regerings-hjemmeside giver en masse tal for hvor meget statsstøtte, der hældes ud til den grønne omstilling. Det er mange penge!

Forskere, der beskriver, hvordan klimaforandringerne fører os ud i en ond cirkel af ekstremvejr, tab, manglende muligheder og endnu mere ekstremvejr.

Klima-aktivister misbruger domstolene til at fremme deres sag. Nu er fremgangsmåden også nået til den Internationale Domstol, men hvordan gør man det?

En amerikansk national sikkerhedsrapport bliver klandret, fordi den ikke betragter klimaforandringer som den største trussel mod USA. Det er tæt på det glade sludder.

Det britiske “Klimaråd”, CCC er meget ambitiøst, når det drejer sig om at få fremtvunget “netto-nul”. De menige briters skæbne kerer man sig ikke det mindste om.

Joe Bidens regering er i panik ved tanken om, at Donald Trump vil stoppe syndfloden af penge, der hældes ud på grønne projekter. Det har givet nogle ekstreme resultater.

Kun ved at holde fast i sin neutrale og videnskabelige rolle kan IPCC fortsat spille en central rolle i klimadebatten. Pielke afslutter med at advare mod fristelsen til at lade organisationen blive kapret af politiske eller aktivistiske interesser, da dette kan underminere dens væsentligste styrke: troværdighed og videnskabelig integritet.