Australien har som mange andre lande lovet at nå nul udledninger i CO2 i 2050. Forfatteren til vedlagte artikel kigger så på, hvad det vil indebære i investeringer og byggeri, primært for at gøre elsektoren fri for fossile brændstoffer.
I sammendraget nævnes det, at Australien skal:
- Nedlægge fossilt drevne kraftværker + køretøjer m.v., der tilsammen i dag forbruger 1.085.000 gigawatt-timer fossile brændsler og erstatte dem med CO2-fri alternativer.
- Installere 119.000 vindmøller (hver på 3 MW), der vil kræve et areal på 60.000 km2. Bygningen vil kræve 36 millioner tons stål og 145 millioner tons beton. Der skal bygges 12 vindmøller pr. dag fra nu af til 2050.
- Installere 6 millioner solcelleanlæg på tage.
- Bygge 22.000 storskala solcelleanlæg.
- Til de 516.000 gigawatt-timer fossilt forbrug, der ikke kan erstattes, skal der kompenseres ved at plante 17 milliarder træer hvert år, hvilket vil kræve totalt 201 millioner hektarer, eller ca. 50 % af Australiens samlede areal til landbrug og husdyrhold.
- Bygge 6 atomkraftværker, hvilket kræver 240.000 tons stål og 1,2 millioner tons beton.
- Regningen lyder på 1,13 billioner australske dollars, eller ca. 5.300 milliarder danske kroner.
Tabel 1 viser det nuværende forbrug, der skulle erstattes af sol, vind- og kernekraft. Bemærk hvor lille en rolle sol og vind spiller ind til videre.
Tabel 2 viser hvordan forbruget bliver erstattet, hvor de 516.000 GWh ikke kan konverteres, men i stedet klares ved kompensation gennem plantning af træer.
Artiklen giver et eksempel på en aktivitet, der ikke kan elektrificeres. En dumper, som man bruger til at transportere sten ved minedrift, kan være meget stor og transportere op til 400 tons pr. læs. Den har en 4000 hestekræfters dieselmotor. Ved fuld kraft svarer det til 3.000 kW. Hvis vi antager, at den kører på gennemsnitlig halv belastning i 8 timer vil den i alt bruge ca. 12.000 kWh elektricitet pr. skift. Skulle den mængde strøm leveres af batterier, ville de veje 64 tons…
Artiklen fortsætter med flere detaljer. De 6 kernekraftværker skal fungere som grundlast, men de skal også dække situationer, hvor solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Batterier i stor skala tror forfatteren ikke på, og det har han jo helt ret i, de ville være alt for dyre.
Men hans vision strander lidt her, fordi en kombination af sol og vind og kernekraft vil have meget svært ved at sikre en stabil forsyning, der følger med forbruget. De vedvarende energikilder svinger op og ned meget hurtigt, og i det tempo kan kernekraftværkers produktion ikke justeres. Dertil kommer de perioder, hvor der i længere tid hverken er vind eller sol, her vil der ikke være kapacitet nok til nettet.
Bortset fra det indeholder artiklen mange gode pointer, og forfatteren tillader sig også at drage hele fortællingen om ”klimakrisen” alvorligt i tvivl. Så er der overhovedet nogen god grund til at kaste sig ud i et projekt, der alligevel ikke realistisk kan gennemføres?
Danish