Når medierne skriver om klimaet, sætter de stor pris på at fremhæve, at en enkelt måned, f.eks. juni, nu er den varmeste juni i 100 (eller 1000) år. Kloden sveder, og vi skal alle sammen dø, hvis vi ikke får gjort noget ved udledningerne af drivhusgasser.
Vedlagte artikel kigger så på april måned i de seneste 20-30 år og fortrinsvis baseret på målestationer højt mod nord. Vi hører jo også, at specielt Arktis opvarmes meget hurtigere end resten af Verden. Tallene her er samlet sammen af det japanske meteorologiske institut.
Fig. 1 viser apriltemperaturerne for 12 vejrstationer i Alaska i perioden 1988-2021. Udsvingene fra år til år er meget store, men på 6 ud af de 12 stationer er der ikke nogen stigning i temperaturen over de 33 år, der er tale om mindre fald.
Fig. 2 gengiver resultaterne for 9 stationer i Canada i perioden 1987-2021. Også her er der ingen stigning i flertallet (6 ud af 9) af måleserierne.
Endeligt har vi så Sverige, Greta Thunbergs hjemland, se fig. 3. Her må man konkludere, at hun i sin 18-årige levetid ikke har oplevet, at april måned i hendes fædreland er blevet varmere. 5 ud af 6 stationer har faldende temperaturer i perioden 1999-2021.
Der har været ret stille omkring april måned i dagspressen. Er det fordi de lavere temperaturer måske kunne dæmpe klimapanikken lidt?
Danish
Uanset hvilke og hvor mange kolde vintre, kolde forår, kolde somre og/eller kolde efterår, der indtræffer de næste mange år, vil det let kunne afvises som netop et resultat af “klimakatastrofen”, ultimativt “the tipping point”. Det samme gælder diverse rekorder såsom “vådeste april”, koldeste maj” o.s.v., som Sebastian Mernild jo mener at kunne forklare som en logisk følge af “klimakatastrofen”.
Jeg er født i 1942 og kan ikke mindes eet eneste år, hvor der ikke har været den ene eller den anden “rekord” – eller flere. I 1975 og 1976 havde vi de varmeste somre. I oktober 1976 var der i Virum 0 = NUL solskinstimer. Dengang var det vist journalister, der jagede rekorderne. Men det var før klimahysteriet; dengang hældede de fleste klimatologer vist til, at vi var på vej mod en ny istid.
I dag synes det, som om vejrprofeterne har overtaget den rekord-jagende rolle. Hver gang en måned går på hæld, står de frem på TV og forklarer månedens rekorder udfra ”klimakatastrofen”. Hvordan skal ”almindelige mennesker” kunne andet end at blive opskræmt, og f.eks. som ”Den grønne studenterbevægelse” gå i (en uges) sultestrejke på Christiansborg Slotsplads, når nu vi andre nu ”ikke er til at råbe op”?