Interview med Valentina Zharkova, som er professor i matematik og astrofysik. Da hun gjorde en banebrydende opdagelse omkring solens dynamo, var hun ikke klar over hvilken hvepserede, hun stak hånden ind i. Med sin opdagelse så hun nemlig, at vores nærmeste stjerne vil blive meget inaktiv i nogle årtier frem, med det resultat at den globale temperatur gradvist vil begynde at falde. Den slags udtalelser er ikke særlig populære i nogle kredse.
lørdag, november 23, 2024
Bestil IPCC’s fastfrosne klimasyn
Hvad er klimarealisme?
Klimarealistiske bøger
Danish
Jeg har lige læst den omtalte artikel. Der er en del problematiske ting i den, men det kunne tidskriftet måske nok overlade til læserne at vurdere. De foretager en teoretisk beregning af Solens dynamovirkning ud fra en model for den meridionale cirkulation i konvektionszonen, samt analyser af det såkaldte baggrundsfelt (mellem solpletterne). Jeg har ikke set andre solforskere gøre dette, og der står ikke så mange detaljer i artiklen, så det er svært at vurdere. Kritisabelt er dog, at deres data for baggrundsfeltet kun strækker sig over tre solpletcykler, mens de bruger deres model til at “konstruere” solaktiviteten over mange årtusinder.
Konklusionerne stritter også lidt i flere retninger. Ud fra teoretiske beregninger af basismagnetfeltet kommer de til den konklusion, at det vil blive styrket i de næste århundreder og bevirke en temperaturstigning på Jorden på flere grader. Imidlertid forudsiger de også det næste “grand minimum” i løbet af de næste 50 år, med tilhørende temperaturfald! Sammenhængen mellem Solens magnetfelt og Jordens temperatur postuleres og mekanismerne forklares ikke nærmere, de antager blot en sammenhæng med Solens udstråling og magnetfeltet.
En pudsig ting ved deres beregninger er, at de antager en sammenhæng mellem Jordens banehældning og variationer i Solens dynamo?? Deres beskrivelse af variationerne i sol-jord afstanden er derimod betydningsfulde, hvis de er korrekte? Det har jeg ikke set på.
Med hensyn til variationer i Solens magnetfelt og spådomme om fremtiden, tror jeg mere på observationer af kosmiske stråling, herunder isotoper dannet af den. Dynamoen er nok delvis periodisk og delvis kaotisk. Jeg vil tillade mig at henvise til en oversigtsartikel, jeg skrev i tidsskriftet Kvant i marts 2014, sammen med Bertil Dorch, om Solens magnetisme. Den er måske allerede lidt forældet, men den indeholder en forudsigelse om reduceret solaktivitet de næste 100 år, men ikke noget “grand minimum” (fig 20, Steinhilber, Beer). Den kan findes på http://www.kvant.dk