I vore dage er en grundlæggende tanke vedrørende klimaet, at varme er ondt og bør forhindres uanset hvordan. Vedlagte indlæg er baseret på denne tankegang, og når derfor frem til et ret overraskende resultat.
Normalt vil vi altid sige, at det er godt for jorden at få mere skov. Træerne opsuger CO2 og derved reduceres indholdet i atmosfæren og den deraf afledte opvarmning.
Det viser sig så, at skov imidlertid holder på varmen. Skov er mørk og reflekterer færre af solens stråler om dagen. I stedet afsættes energien som opvarmning af træerne og omgivelserne. Derved kan den lokale temperatur blive højere, end den ellers ville være. Områder, hvor skoven er fældet vil derimod være lysere i farven og derfor bortreflektere en større del af solens stråler.
Det viser sig, at der er forskel på, hvor skovene befinder sig. I det østlige USA, f.eks., vil det give en højere temperatur, hvis man reducerer skovarealet, hvorimod det modsatte gør sig gældende længere vestpå.
Her er en ny udfordring til IPCC’s klimamodeller, der vist generelt antager, at skovrydning giver mere CO2 og mere opvarmning.
Det er vist også et eksempel på, hvor langt ude vi efterhånden er i vores frygt for klimaforandringer.
Jeg tror, der er en misforståelse i denne teori. I solskinsvejr skygger træernes blade for solen og sænker derfor overfladetemperaturen og øger fugtigheden under træerne! Den bare jord har højere varmekapacitet end træernes blade og vil holde bedre på varmen. En del af den energi bladene modtager fra solen forbruges til fotosyntesen, så en mindre del af solenergien resterer til at opvarme. Enig også i den tyske tekst ovf. Det er meget mere kompliceret. Denne kritik af IPCC er usaglig og skadelig .. og det er ikke klimarealisme!.
Wälder nur als CO2-Speicher zu sehen, greift zu kurz. Vor allem sind sie die Klimaanlagen der Erde. Wie Marianne Munck kommentierte, stabilisieren sie die Luftfeuchtigkeitskreisläufe auf der Erde durch ihr “Schwitzen” von Wasserdampf, der Blasen leichter Luft erzeugt die aufsteigen und damit Wärmeenergie in höhere Luftschichten transportieren, von wo sie schneller auch ins All abstrahlen können. Gleichzeitig kann frische Luft nachströmen.
Außerdem nehmen Bäume NO2 aus der Luft aus ( Dünger), schützen den Boden vor Errosion und Austrocknung, sicher auch vor Frostschäden, erhalten wichtige tierische und pflanzliche Stoffkreisläufe…..
Hvordan med nedbøren? Den varme luft, der stiger til vejrs over skove, forstærket af den omtalte lave albedo-effekt, og fordampning af vand, trækker mere havluft med masser af vanddamp ind over land. Træer og andre organismer i skovene danner kondensationskerner, der får vanddamp til at kondensere til dråber, altså skyer og nedbør. På den måde får skovene mere regn til at falde inde over landområder, i stedet for at havne i havet igen. Vegetationen og jordbunden, som er fuld af rødder og organisk stof der er længe om at blive nedbrudt, suger vand som en svamp. Den samlede effekt er at der ophobes mere ferskvand inde over land.