Klimaschau er en ugentlig nyhedsudsendelse. Geolog og aktiv forsker Dr. habil Sebastian Lüning fører os gennem udsendelsen, der varer ca. 10-13 minutter i snit og altid omhandler fem aktuelle emner indenfor klimaforskning, klimaforandringer og energisektorens omstilling til grøn energiforsyning.
Klimarealisme.dk bidrager til udsendelsen med fakta check og vi leverer præcise danske undertekster. Slå ganske enkelt de danske undertekster til i videoens indstillinger (det lille tandhjul i højre hjørne) og glæd dig til en særdeles spændende udgave!
Den 11. udgave handler om følgende emner:
- Forskere fra Potsdam-Institut for Klimafølgeforskning i Tyskland har udviklet en metode til at forudsige tørkeperioder i Amazonas regnskov med halvandet års varsel. Ved brug af komplekse netværk har holdet identificeret to områder i Atlanterhavet, henholdsvis nord og syd for ækvator, som tilsammen er nøglen til at forudsige tørke.
- I efterår 2016 blev det sydvestlige kystområde i Indien ramt af den mest intensive algeopblomstring siden målingerne begyndte, omend disse kun rækker to årtier tilbage. To indiske forskere fra Centre for Atmospheric and Oceanic Sciences (CAOS) i Bangalore undersøgte algeopblomstringen for at finde dens mulige årsager. De fandt ud af, at lokale vinde var blevet stærkere og havde medført en øget opdrift af koldere og mere næringsrigt bundvand. Da algeopblomstringen fandt sted, herskede der en stærk negativ Indisk Ocean Dipol, hvor den vestlige del i det Indiske Ocean var koldere, mens den østlige del var varmere end sædvanligt. Den ekstreme indiske algeopblomstring i 2016 var derfor en del af den naturlige klimavariation. I fremtiden kan studiets resultat bruges til at advare de lokale fiskere tidligere. Ud over det er det nu også nemmere at skelne mellem naturlige og menneskeskabte faktorer.
- USA. Et forskerhold fra North Eastern University i Boston rekonstruerede Mississippiflodens temperaturhistorie over de sidste 1800 år. De højeste temperaturer blev eftervist i perioden 1000 – 1400 e.Kr., som er også kendt som den middelalderlige varmeperiode. I de følgende 600 år indtil i dag er temperaturerne faldet. I middelalderen var det 2 grader varmere ved Mississippifloden sammenlignet med i dag, selvom CO2-koncentrationen i atmosfæren dengang var omkring 100 ppm lavere.
- Prof. Fritz Vahrenholt har regnet på arealbehovet, hvis Tyskland omstillede hele sit el-forbrug til vedvarende vindenergi. Det samlede arealbehov er på 215.000 kvadratkilometer. Dette er så stort et arealbehov, at det vil betyde, at der i hele Tyskland udenfor samtlige boligområder, vandområder og naturbeskyttelsesområder oprettes 200 m høje vindmøller med 1 kilometers indbyrdes afstand. Middeltemperaturen i Tyskland ville stige med 0,5 grader celsius, fordi vindmøllerne ville tilbagereflektere varmen, der stiger op om natten.
- Sidste emne er de såkaldte “klimaflygtninge”. Migrations- og klimaforskere har fundet ud af, at der kan være mange forskellige grunde til at beslutte sig for at migrere. Økologiske, men også mange andre faktorer og motiver af økonomisk, politisk, social, kulturel, eller demografisk art, spiller en rolle i beslutningen. Begrebet “klimaflygtning” bruges stadigvæk ofte, men hovedgrunden til at flygte er i hele verden overordnet den samme, nemlig væbnede konflikter.
Danish
Ulrike: Alle tiders ide! Blot et lille men: “vedvarende energi”: Al energi er vedvarende, men kan skifte form og ender altid som varme! Et komplekst emne. Anbefaling: Den enkleste forklaring af entropi og Maxwells dæmon er de go kapitler herom i Thor Nørretranders’ meget læseværdige og pædagogiske fremragende bog “Mærk Verden”!
🙂
Oluf, jeg tror at begrebet “vedvarende” ikke har så meget med termodynamik at gøre. Ideen er snarere, at hvis du har en spand benzin og udnytter energien fra den, så kan du kun gøre det én gang, hvorefter benzinen er væk. En vindmølle, derimod vil også kunne levere energi i morgen osv. Det samme gælder biomasse, der kommer hvert år nyt til. Det gør der ikke med de fossile brændstoffer, hvor reserverne vil blive brugt op på et tidspunkt.