Den grønne omstilling kommer til at koste en del arbejdspladser i forskellige ”sorte” brancher, bl.a. inden for udvinding af olie og gas. Det har allerede givet ballade i USA efter Joe Bidens stop for olierørledningen fra Canada til USA og indskrænkningen i mulighederne for at efterforske mere olie og gas. Men Biden lover i stedet en masse uspecificerede ”grønne” jobs i forbindelse med den omstilling, der venter.
I Danmark er vi jo lidt i den samme situation, og det bliver interessant at se, hvor mange jobs, der faktisk kommer ud af at udbygge kraftigt med vindmøller. Energiøen med tilhørende møller i Nordsøen vil selvfølgeligt kræve en del anlægsarbejder, men det er jo langt fra givet, at det bliver danske entreprenører og dansk arbejdskraft, der får opgaverne. Tilsvarende med vindmøllerne selv, der jo ikke nødvendigvis vil blive fremstillet i Danmark.
Tyskland mærker allerede problemet. De tyske fagforeninger har oplyst, at beskæftigelsen indenfor den grønne omstilling er faldet fra 300.000 personer i 2011 til 150.000 i 2018. Årsagen er primært et kollaps i den tyske produktion af solceller, der er blevet slået ud af konkurrencen fra Kina.
Vindmølleindustrien beskæftigede 108.000 personer i 2016, men allerede 2 år senere var tallet faldet til 70.000.
Der er ingen tvivl om, at lande som Kina vil være de store vindere i den grønne omstilling. Kineserne selv foretager sig ikke noget, der svækker deres effektivitet eller konkurrencedygtighed. Deres ”grønne omstilling” er til at overskue. Men i Europa og USA skyder vi os selv i foden ved at gøre vores energiforsyning meget dyrere og mere upålidelig. Det kan meget let medføre, at vores almindelige virksomheder bukker under i konkurrencen. Og så bliver den grønne omstilling for alvor en dyr affære.
Danish