Det var bitterligt koldt i februar på det meste af den nordlige halvkugle, og det er selvfølgeligt noget, der ikke harmonerer så godt med den globale opvarmning. Videnskabsfolk har så søgt efter forklaringer, der får de to ting til at gå op i en højere enhed. Her har PIK, Potsdam Institut für Klimafolgenforschung (Potsdam Institut for Forskning i Klimafølger), hvor en kendt klimaforsker Stefan Rahmstorf huserer, gjort et ihærdigt forsøg.
Vinterkulden skyldes, at den vind, den polære hvirvel (polar vortex), der normalt cirkulerer rundt om Arktis og holder på kulden deroppe, ind i mellem bliver brudt og trækker længere sydpå. Derved bliver der lukket op for, at kulden kan trænge ned over Sibirien, Europa og Nordamerika. Grunden til at den bliver brudt, er ifølge PIK de høje temperaturer i Arktis, fremkaldt af de senere års globale opvarmning. Så er sagen reddet.
Nu er der offentliggjort en artikel i Nature, der drager denne mekanisme i tvivl. Det var forudset, at den ville få en stærkere og stærkere effekt i takt med temperaturstigningen i Arktis, men det er ikke sket. Der er ikke noget belæg for, at arktisk opvarmning skulle kunne bevirke kolde vintre længere sydpå.
Generelt er der ikke nogen tendens i retning af flere kuldebølger på den nordlige halvkugle, snarere tværtimod, se fig. 1. Når en højere arktisk temperatur ikke medfører flere kuldebølger er den mekanisme, der blev foreslået, nok ikke korrekt – ja tør man sige, at den er falsificeret?
At vi havde en kold vinter i år, er nok primært bare vejr.
Danish
Tak Søren Hansen. Det var lige netop sådan en, jeg savnede, som den artikel fra Nature! Så kører vi igen! 🙂
Die Langstreckenflüge in großen Höhen hinterlassen in etwa soviele Wassermoleküle wie CO2 Moleküle. Dazu kämen noch NOx durch die hohen Temperaturen, bei denen Stickstoff mit Sauerstoff zu Stickoxiden reagiert.
C8H18 (Oktan) + 12,5 O2 –verbrennen zu—8 CO2 + 9 H2O
Da wären sowohl die Veränderung des Abschirmeffektes gegenüber der Sonneneinstrahlung wie auch die Verlangsamung und Veränderung der Erdabstrahlung durch die veränderte Zusammensetzung der Tropopause zu beachten.
Wie sieht es in der Tropopause mit den “Kondensstreifen”aus? Bei Temperaturen um die -50°C ist zu überlegen, ob Kondensation stattfindet, ob sich H2O und CO2-Moleküle voneinander trennen oder ob alle Moleküle in ihre Atome zerfallen…., gibt es Rußpartikel und was ist mit der angrenzenden Ozonschicht????
Albedo wirkt keineswegs nur bei Tag, sondern wirkt in beide Richtungen und daher auch nachts. Die Wolken reflektieren immer auch die Strahlung der Erdoberfläche.
Wie man nachts und besonders im Winter merkt, nützt der “Treibhauseffekt” in Winternächten ohne Sonne zunehmend weniger. Morgens im wolkenlosen Winter ist es eisigkalt, weil alle Wärmeenergie wohl irgendwie in den Weltraum abgestrahlt ist.
Den globale temperatur er steget proportionalt med udviklingen af langturs flyvningen siden Anden Verdenskrig. Der er udledt store mængder af vanddamp over tropopausen, større mængder end der falder ned i troposfæren på grund af den ringe vertikale opblanding af gasser i stratosfæren. Det har skabt en tiltagende efterisolering uden om vores normale drivhus, fordi det returnerer stråling, som tidligere var fri af troposfæren og på vej ud i rummet.
Effekten af denne ekstra klimaskal er størst om natten og om vinteren, fordi albedo kun har effekt i sol, hvorimod drivhuseffekten er virksom 24/7. Effekten er også størst over polerne, fordi tropopausen her er tættest på jordoverfladen, og endelig er effekten allerstørst ved Nordpolen, fordi hovedparten af flyudledningen er foregået på den nordlige halvkugle.
Så kom Corona virus og initierede et klimatisk eksperiment.