Hverken Berlingeren eller Jyllands-Posten ville i November 2020 bringe denne artikel fra undertegnende:
Med forslaget om 1.000.000 elbiler inden 2030 fra Det Borgerlige Danmark, er der grund til besindelse.
Er det nu en borgerlig dyd, at diktere hvilket køretøj danskerne skal anvende i fremtiden? Mig bekendt hører den slags dyder til i det gamle Sovjet eller hvad, Jakob Ellemann?
De frie markedskræfter har historisk set været bedre til at finde løsninger end statsstyring. Desuden, er der nogen på borgerfløjen, der nogensinde har sat sig ind i om el-bils ambitionerne overhovedet har sin gang på jorden? Tilsyneladende ikke. Dansk klimapolitik bygger på synsninger, ikke på fakta.
En britisk ekspertgruppe, med Prof Richard Herrington i spidsen, sendte sidste år en advarsel til det engelske parlament. Herrington og en række videnskabsfolk fastslog, at en omlægning af den engelske bilpark til elbiler vil kræve så stort indhug i verdens tilgængelige råstoffer, at det ville være uladsiggørligt, at gennemføre en sådan politik. Adgangen til sjældne jordarter og mineraler til en så omfattende produktion af el-biler, batterier, dynamoer og andre kritiske komponenter findes ganske enkelt ikke i dag.
Hvis den engelske bilpark skal elektrificeres, vil det beslaglægge hele verdens nuværende produktion af neodym og dysprosium, det dobbelte af verdensproduktionen af litium og 50% af den årlige produktion af kobber. De samme materialer, som også skal bruges til at lave batterier til mobiltelefoner, skruemaskiner, vindmøller og solceller.
For Danmarks vedkommende betyder det groft omregnet, at en totalomlægning af vores bilpark til el vil beslaglægge en tiendedel af det engelske behov, som i sig selv er større end verdens samlede forbrug. Man behøver ikke være Einstein for at regne ud, om det kan lade sig gøre her i landet, som jo er i konkurrence med resten af verden om de samme knappe ressourcer. Der bor jo andet end englændere og danskere på denne klode.
Der er også problemer med produktionen af strøm til alle bilerne. Skal strømmen produceres af olie, vind eller solenergi? Den engelske ekspertgruppe anslår, at hvis alle fremtidens el-biler skal køre venstre om på vindkraft, vil det kræve 10 x den årlige verdensproduktion af neodym og dysprosium. Hvis man derimod vælger at bruge solenergi, kræver det 30 x dagens verdensproduktion af halvmetallet tellur. Skal resten af verden så fortsætte på cykel eller på benzin? Der skal virkelig graves enorme mængder sjældne jordarter op bare for at skaffe den nødvendige vind- og solenergi.
For at nå i mål med galskaben kræver det et ekstra nationalt energibehov på 20% før alle disse biler kan køre på sol eller vind. Dertil kommer en helt ny infrastruktur af ladestandere.
Der er ingen grund til at tro at tallene for Danmark er meget anderledes end de engelske. Hvis Elleman-målet om bare 1.000.000 el-biler før 2030 skal nås.
Skal hæren af børnearbejdere i Congo tidobles for at Pernille Skipper og Jakob Elleman sammen kan køre ud i det blå med frisk kobolt i Teslaen i 2030?
Skal de danske kyster og naturområder plastres til med endnu flere skove af vindmøller, solcelleparker og ladestandere? Er det det vi vil? Jeg tror, de fleste foretrækker strøm på mobilen frem for strøm på bilen.
Og hvad er det i øvrigt der er så CO2-neutralt ved elbiler?
En tysk undersøgelse fra VDI (foreningen af tyske ingeniører) har netop offentliggjort et studie, som klart viser, at der er graverende misforståelser og myter omkring elbilernes klimaneutralitet. Berlingske skrev tirsdag den 3. november 2020 med henvisning til undersøgelsen: ”CO2-balancen ved elbiler er på ingen måde grundlæggende bedre end CO2-balancen ved biler med forbrændingsmotor”, citat: Volker Kefer, formand VDI. Artiklen fastslår overraskende, at en elbil, med batteriet produceret i Kina, belaster CO2-regnskabet med dobbelt så meget, som produktionen af en moderne dieselbil.
Jeg vil virkelig opfordre det borgerlige Danmark til at tjekke op på, hvad der er realistisk, og hvad der er luftkasteller i den såkaldte klimapolitik. Er det hele bare symbolpolitik, har jeg svært ved at se symbolikken!
Lars Oxfeldt Mortensen, Jounalist og filminstruktør
Danish
“Brændstofbesparelsen kommer nok fra den lavere hastighed”.
Det er lidt kryptisk. Det handler om at det højere forbrug ved ‘grøn’ kørsel ville være betydeligt højere, hvis marchhastigheden ikke var blevet sænket med 20 km/t.
Vores 10 år gamle Yaris Diesel uden filter eller andre formildende omstændigheder, stod for udskiftning på grund at et færdselsuheld -totalskade. Den fejlede intet, men det kostede over markedsværdien at reparere den. Vi købte så en fabriksny Toyota Yaris Hybrid, som vi havde i fire måneder, hvor den kørte 13.000 km. Skattemæssigt står den til 29,6 km/l, og det må være målt på nedkørslen fra St. Gottard. Gennemsnitsforbruget på de 13.000 km var 5.8 l/100 km, eller 17,1 km/l. Vores gamle diesel kørte 4,8 l/100 km, eller 20,7. Begge målinger over lang tid, og samme kørselsmønster. I vores tilfælde betyder det at vi brugte 1,25 liter brændstof mere dagligt ved at køre ‘grønt’, og sætte marchfarten ned fra 130 til 110. Brændstofbesparelsen kommer nok fra den lavere hastighed. Vi solgte den med tab (CVT gearkassen var også umulig at leve med), og købte en lidt større dieselbil med DSG, filtre og EURO6 – samme norm som hybriden. Den holder støt 5,o l/100 km – og med marchfart 130.
Problemet er at el-driften er kolossalt dyr, der skal mange kilometers kørsel til at lade den op – og glem de få watt der kommer ind fra bremsning. Hybriden kunne køre 2 (to) km på strøm, og det tog 15-20 km motorvejskørsel at lade det op igen. Den er spækket med elektronik – der fungerer rigtig flot, for at opnå 2 km. el-drift. Hvis det er på plan vej og man holder sig under 30 km/t. Al det elektronik fylder, og derfor er motorrummet i sådan en næsten umuligt at få en hånd ned i. På grund af pladsmangel bygges der så højere, og derfor er der ret dårligt udsyn fremad i nyere biler. Vi har for nylig kørt en uge i en mulig Nr.2 bil, en hybrid med manuelt gear, hvor man kan se hvor meget der spares ved stop-start funktionen. Den havde kørt 4500 km, og havde ikke kørt tomgang i 11 timer. Det havde sparet 85 ml benzin – en god dobbelt snaps. Igen – en hel masse teknik for at opnå ingenting, men den rystede rattet, hvis jeg kørte over en stribe uden at blinke. Den havde i øvrigt også brugt 5,9 l/100 km i sin levetid, og det var andre mennesker der havde kørt den.
En helt anden ting er at man advares kraftigt mod at berøre en el-bil der er involveret i et færdselsuheld – den han være strømførende. Man skal vente til et specialkøretøj kommer og hjælper eventuelt tilskadekomne. Der er foretaget seriøse test i Østrig og Tyskland, men de fokuserer på batteriets indkapsling, men man glemmer at strømmen altså føres fra batteri til motor i kabler, der kan rives over. Spændingen er ret høj, og der er masser af ampere bag.
I september-oktober 2020 søgte også jeg forgæves at få nedenstående optaget i Jyllands-Posten, derpå Altinget og senest Weekendavisen. Det er også sendt til FDM, altsammen uden nogen reaktion.
Jeg påstår ikke at have fundet de vises sten, men jeg ejer tvivlens nådegave:
Brint, H2, er muligvis ikke i sig selv svaret på alles bøn om en “grøn” energikilde, men H2 samt diverse afledte former som NH3, CH4 o.s.v. kan bidrage til at flytte elektrisk energi til brændselscelle- eller forbrændingsmotorer, som ikke kræver de exorbitante omkostninger til udbygning af elnettet og installering af ladestandere til 1 mio. kr./stk. Samt uden de horrible miljø- og arbejdsmiljø-omkostninger, der er forbundet med udvindingen af råstofferne til el-batterierne.
Forleden kom Elbil-Kommissionens 2. delrapport “Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur”, som beregner omkostningen pr. ladestander. Men ikke med ét eneste ord udtaler sig om omkostningerne ved den krævede udbygning af elnettet. Forbudt område?
ELBILER ER ENN DYR BLINDGYDE
Er elbiler overhovedet ”grønne”? Hvor er brintbilerne? Brint nævnes slet ikke i ”Elbil-kommissionen”s anbefalinger, selv om den i rapporten skriver:
”Omvendt kan brintbilerne tankes på kort tid, næsten som konventionelle biler, og har omtrent samme rækkevidde, hvorfor bl.a. brintteknologien på længere sigt også kan udgøre et væsentligt bidrag til at fortrænge fossile brændstoffer og bidrage til CO2-reduktioner på vej mod klimaneutralitet i 2050. Derfor er det vigtigt, at de fremtidige rammevilkår skaber lige konkurrencemuligheder for forskellige grønne teknologier … Elektrolyse kan bruges til at producere brint og andre brændstoffer ved anvendelse af (grøn) strøm. Grøn brint og andre Power-to-X-brændstoffer er dog fortsat dyrere end deres fossile alternativer eftersom produktionen af grønne electrofuels på nuværende tidspunkt stadig er på et tidligt forsknings- og udviklingsstadie.”
Elbilens produktion (karrosseri, el-system, hydraulik, bremser, gummi, plastic, lak, glas o.s.v. koster præcis det samme, økonomisk og miljømæssigt, som i alle de ”sorte fossil-biler”. Dertil kommer batterierne:
Rapporten nævner ikke med et eneste ord, at produktionen af de nødvendige elbatterier er et voldsomt problem, både for miljøet og arbejdsmiljøet: Der kræves store mængder af sjældne grundstoffer, som næsten kun findes i Kina, Afrika og Sydamerika. Kina har selvsagt kontrol over egne ressourcer, men i stigende omfang også over Afrikas og Sydamerikas, hvor udvindingen ofte sker under horrible forhold, incl. børnearbejde. Mindst 2/3 af batterierne produceres derpå i Kina, og andelen er voksende.
Alle europæiske elbilproducenter har p.t. udskudt deres produktion p.g.a. mangel på Cobolt. Batteriet indeholder ca. 10 kg. Cobolt, hvoraf 60-75 % udvindes i DDR-Congo. Desuden ca. 60 kg. Lithium fra begrænsede kilder (nuværende produktion kan forsyne ¾ mio. elbiler) samt ”sjældne jordarter”, hvor Kina i dag sidder på ca. 85 %. Elbilen indeholder ca. 100 kg. Kobber, 4 gange mere end en benzinbil.
Klimarådet skrev allerede i september 2018: ”Elbiler udleder ganske vist ikke CO2 direkte under kørslen, men der udledes mere CO2 ved produktionen af en elbil end det er tilfældet ved produktion af benzin- og dieselbiler. Dette skyldes ifølge nogle nye livscyklusstudier, at der udledes relativt meget CO2 ved produktion af bilbatterier. Dertil kommer, at der udledes CO2 fra den andel af elektriciteten, der benyttes til at oplade elbilerne, der produceres ved fossile brændsler, ligesom der også udledes CO2 ved frembringelsen af brændsler som kul og naturgas, der anvendes i elproduktionen.”
Men oveni skal der etableres så mange nye opladningsstationer, ”ladestandere”, ud over det ganske, danske land, at alene dét vil koste 2-4 mia. kr. Og allerværst: Det bestående el-net er slet ikke dimensioneret til den store belastning, uanset om det sker om natten, og uanset diverse ”intelligente” systemer. Det ved beslutningstagerne godt, men ingen nævner det: Det vil koste ca. 6 mia. kr. at udbygge elnettet til 1,5 mio. elbiler.
Hvorfor hører vi ikke mere om brintbilerne? Brint kan lagres, hvilket el ikke kan i rimeligt omfang, og ikke synes at ville kunne i en lang, (u)overskuelig fremtid. Dertil kan brint indgå i de nye brændstoffer, som også kan bruges i de bestående forbrændingsmotorer.
Om få år vil hele den ”gamle” bilpark kunne køre videre med de samme motorer, bruge de samme tankstationer, trække lige så meget på ”krogen” som nu. OK, til lidt højere priser, i hvert fald i begyndelsen. Til gengæld spares de astronomiske omkostninger til opbygning af et lands- (og verdens-) dækkende net af opladestationer, som tillige kræver lang tid til opladning. Og miljøet og arbejdsmiljøet spares for alt det skrækkelige (børne)arbejde i minerne.
Er alle politikere og motorjournalister blevet bestukket af elbil-producenterne? Selvfølgelig går Autobranchen Danmark ind for, at der skal ophugges flere ældre biler og sælges flere nye biler. Men ”skrotpræmier” bevirker også, at store kulturskatte går tabt, når veteranbiler hugges op. Ja, de kører færre km. pr. liter, men de kører ganske få km. årligt, og de har for længst optjent deres miljømæssige produktionsomkostninger. Hvorfor skal også de nu lægges for had?
Vi fortjener en klog transportpolitik, som ikke hopper med på den første, den bedste pop-bølge, men tænker langsigtet. Og som tager hensyn til den lille borger, der ikke har råd til at udskifte bilen, hver gang moden skifter. Hvor er alle ingeniørerne henne? Hvornår får vi Brintbilkommissionen?
Brintbilerne er allerede på markedet.
PS: Hvad blev der af den “brintpille”, der for nogle år siden var på alle avisers forsider?
Ja, det er svært at få optaget indlæg i aviserne. Du har helt ret med hensyn til hvor dyrt det bliver at få en million elbiler på vejene. Til gengæld deler jeg ikke helt din optimisme mht. brint og Power to X. Fremstillingen af dem indebærer meget store energitab, så man skal have en hulens masse vindmøller i sving for at fremstille en lille sjat brændstof. Brint er bedre, rent energimæssigt, end de andre produkter men er til gengæld meget svær at håndtere, fordi den er så let. For at den ikke skal fylde helt urimeligt meget, komprimerer man den til 400 eller 700 bars tryk, hvilket i sig selv sluger en del energi. Alternativet er at gøre den flydende, men så skal man ned på minus 253 grader celsius. Der er ikke nogen nemme løsninger på det her!
Alle de fine ord og anbefalinger hvad angår “grøn” energi bliver altid gjort til skamme, når man først går i gang med selve beregningerne og hvem skal i sidste ende give afkald på deres ferier i fly til de varme lande eller den nemme transport til ens arbejdsplads i egen bil. Det bliver under ingen omstændigheder de største fortalere for “grøn” energi; de skal nok sørge for sig selv. For dem er kode-ordet massetransport!
BTW. Hvornår har man tænkt sig at stoppe statsstøtten til sol og vind så de kan konkurrere på lige fod med alt andet elproduktion?