Klimaets svar på Påskedag

Den 24. april – netop i dag – er en stor dag for klimaet. Man mærker allerede, hvordan vejret bliver lidt koldere, og vi er på vej tilbage til Den Lille Istid. 24. april er netop Klimahandledagen, hvor folk i hele Danmark opfordres til at ”gøre noget” for klimaet. Man skal stable ét eller andet arrangement på benene og så indrapportere det til hjemmesiden Klimahandleplan.dk, hvor man i dagene før kunne finde masser af inspiration. Her kan man læse nærmere om initiativet:

På Klimahandledagen går vi sammen om at gøre noget for klimaet. Det er dagen, hvor I på din arbejdsplads, dit sportshold, grundejerforening eller strikkeklub, beslutter jer for, hvad I vil gøre sammen for klimaet og hvordan. Målet er enkelt: Vi går sammen om at gøre vores hverdag mere klimavenlig, en handling ad gangen. Ingen kan redde klimaet alene, men sammen kan vi gøre en forskel.

Hvad kræver det at deltage i Klimahandledagen?
Det kræver kun at du laver en handling for klimaet, som både kan være dig selv eller sammen med andre. Hvad du har lyst til at lave, er helt op til dig. Alle handlinger tæller og hvis du har mod på at fortælle og invitere flere med til Klimahandledagen, så går det den rigtige vej.

Så er det et nærliggende spørgsmål, hvorfor vi skal kaste os ud i det her, og ulejlige en hel masse mennesker? Det er der naturligvis et svar på:

Hvorfor skal vi have en national Klimahandledag?
Det korte svar er, for at give alle danskere en anledning til at handle for klimaet. Undersøgelser viser, at danskerne selv er klar til at gå i gang, og de er klar på handling fra politikere og virksomheder, men at mange har svært ved at se, hvad de selv kan gøre. Og om det overhovedet nytter.
Missionen er derfor at få en national samtale i gang om, hvad der skal til for at skabe et klimavenligt samfund, så vi sammen kan træffe de vanskelige valg omkring det gode liv anno 2025 – som forbrugere, kollegaer, virksomhedsejere, politikere, forældre osv.

Men vil det alt sammen nytte noget som helst? Vil vejret blive koldere bagefter? Måske ikke helt, men alligevel:

Hvad nytter det?
Vaner smitter. Vi mennesker bliver inspireret af hinanden. Noget kan komme på mode, så alle snakker om en ny måde at gøre tingene på. Derfor nytter handlinger i fællesskab også. Hvis vi går sammen med dem, som vores hverdag i forvejen er fuld af, og beslutter os for sammen at gøre noget – starte en repaircafé op på det lokale bibliotek eller holde hinanden op på, at vi det næste halve år altid vil forsøge at reparere eller bytte det vi har, og ikke købe noget nyt – så skubber det også til hele samfundets opfattelser af, hvad der er godt og skidt. Vi skaber nye vaner, sammen.
Når vi gør det, så snakker vi også om en ny måde at indrette vores fælles hverdag på – hvor man f.eks. forsøger at hjælpe hinanden med bukserne som revnede eller brødristeren, som stoppede med at fungere. Dermed bliver din klimahandling til en fælles handling, og med den kan I sammen være med til at skubbe os alle sammen mod en mere bæredygtig hverdag.
Kontant målt med udledninger skal vi have halveret dem som kommer fra vores forbrug inden 2030. Og det kræver at alle danskere – fra landspolitikerne til badmintonklubben, fra skolebestyrelsen til strikkeklubben – starter en samtale om, hvordan den bæredygtige hverdag skal se ud i fremtiden.

Det må nok anses for ret tvivlsomt om det lykkes at halvere danskernes forbrug, inden der er gået fem år – og om det vil have den mindste virkning på klimaet. Men det giver en god fornemmelse i maven på de involverede, og man må heller ikke glemme det åndelige aspekt:

Formuler og afgiv jeres klimaløfte
Et klimaløfte er jeres mulighed for sammen at forpligte jer på klimahandling for det følgende år. Det kunne være på arbejdspladsen, foreningen eller i et lokalt fællesskab. I klimaløftet finder I frem til den eller de klimahandlinger, som har en reel klimaeffekt, og som I er motiverede for at handle på. Klimaløftet er et løfte, som I giver til hinanden og fejrer på Klimahandledagen, for at sætte gang i en længerevarende handling året rundt.

Her er så et eksempel på et sådant klimaløfte – mest tom snak, men på skatteydernes regning:

Et tredelt klimaløfte i en afdeling i Københavns Kommune

1. Etablering af en Klimaarbejdsgruppe, der skal arbejde videre med konkrete tiltag på arbejdspladsen det næste år
2. Planlægning af klimaworkshops for hvert arbejdsområde med fokus på at arbejde med klima i kerneopgaverne
3. At udfordre hinanden til en ny klimahverdagshandling på månedlig basis.

Vores ferier giver jo også anledning til store CO₂-udslip, og her skal vi naturligvis ikke dø i synden:

Klimavenlig ferie
Vores rejsevaner kan være svære at ændre, og idéen om at droppe flyturen kan virke besværlig, da den både er billig og hurtig, men fylder samtidig en stor del af danskernes gennemsnitlige udledning. Der er dog mange steder at starte, for at gøre rejsen mere klimavenlig.
Du kan enten holde ferien hjemme i Danmark eller du kan rejse med tog, eller en fyldt bil, til udlandet. Hvis du flyver, så kan du vælge direkte afgange, og rejse på længere men færre ture. Du kan også vælge grønne hoteller når du er ude at rejse.
Prøv at lave nogle aftaler med venner eller familie om at undgå flyture i et år, og i den sammenhæng kan i udveksle erfaringer om hvordan man ellers kan rejse rundt.

Der er også lidt i den tunge ende, men det vil jo nok kun blive ved snakken:

Energi og ressourcer
Gå sammen om at investere i grønne energiløsninger. En fælles investering i en vindmølle, centrale varmepumper eller en stor solcelleløsning, er både billigere for den enkelte husstands økonomi og elnettet. Fjernvarme og varmepumper er f.eks. bedre end olie- og naturgas. Den store ting du kan gøre på Klimahandledagen er, at starte diskussionen om at få fjernvarme til dit område, hvis ikke det allerede er planlagt.
Kontakt dit forsyningsselskab så i sammen kan blive klogere på, hvordan I kan gøre for energiforsyningen i området. Flere steder er der allerede planer om udrulningen af fjernvarme, men mange landsbysamfund må selv tage initiativ til at skabe et fællesskab omkring energiforsyningen.

Da artiklen her blev skrevet, kunne man finde kortet vist som fig. 1, med en oversigt over alle de planlagte aktiviteter. Kortet var interaktivt, så man kunne klikke på hvert enkelt symbol og se nærmere om, hvad arrangementet drejede sig om. Her følger et lille muntert udpluk af aktiviteterne:

Der er selvfølgeligt megen fokus på maden, og her er der stor enighed om, at vegetarisk kost er vejen frem, når vi skal redde klimaet:

Kommunens ansatte har naturligvis bare at rette ind.

Interessant nok med den tur til Kenya. Mon den foregik i en ”fyldt bil” eller med toget? Apropos flyrejser, så er her et interessant bud fra et institut på Københavns Universitet. Her vil man skære ned på flyrejserne ved en fællesspisning. Der skal åbenbart spares på meget, inkl. korrekturlæsningen på instituttet her:

Mere jordnært er det, når kommunen tilbyder at smøre eller lappe din cykel. Her er vi på niveau med det seneste påhit i København, hvor pædagogerne skal køre ud om morgenen på ladcykler og hente de dovne forældres børn på bopælen:

Så kommer vi over i småtingsafdelingen, hvor der skal bygges boliger til både fugle og pindsvin. Hvor mange gram CO₂ mon det sparer nationen for på årsbasis?

Som konklusion kan man kun påpege, at alle store religioner har behov for mærkedage, hvor man kan fokusere på troen. For kristendommens vedkommende er det primært Påsken, hvor der er mange ritualer med flaghejsning, lukkede butikker og særlige gudstjenester. Inden for klimaet er der åbenbart et tilsvarende behov.

En stor del af aktiviteterne har selvfølgeligt ikke noget med klimaet at gøre. Men det er helt uden betydning. Det, der tæller er, at man gør alt det, der er smukt og rigtigt. Man skal være god ved pindsvinene, spise vegetarisk og helst også økologisk osv. Det er så tydeligt forsøg på at mobilisere folk i troen. Det er jo harmløst nok, men gør heller ikke nogen nytte.