De californiske brande

Der gøres vedholdende forsøg på at skyde skylden for de katastrofale brande i Los Angeles & omegn over på ”klimaforandringerne”. Vejret er blevet varmere og mere tørt, hvilket fremmer naturbrande. Det har også være først vådt og så tørt, det såkaldte ”klimapiskesmæld”, som er blevet værre med tiden fordi der både kommer mere regn og mere tørke. Mere af alting og det skyldes menneskehedens udledninger af drivhusgasser.

Man må ellers sige, at Californien er gået foran mht. forebyggelse af disse forandringer. Landet er nået langt med grøn omstilling, elpriserne er skyhøje og forsyningen vakler efter lukning af de kraftværker, der ellers sørgede for en stabil situation. Befolkningen udsættes til stadighed for nye restriktioner mht. forbrugsmuligheder og elbilerne søges tvunget igennem med alle midler.

Californien har udbredt fattigdom og allerede før brandene det største antal hjemløse af alle stater i USA. Men pengene bruges på klimatiltag bl.a. tilskud til flere elbiler, vedvarende energi-projekter og det berømte eksprestog, der ikke kører nogen steder hen (pris ind til videre: 100 mia. dollars).

Når ledelsen i Californien ikke var optaget af klimakampen gjaldt det diversitet, inklusion og alt det andet, der er ”woke” og moderne. Folk på ledende poster sad der, ikke nødvendigvis fordi de var de bedst kvalificerede, men fordi de tilhørte den rette minoritet og havde de rigtige meninger.

Californien har enorme statsejede områder, hvor der primært er natur, men menneskelig bebyggelse rykker tættere og tættere på. Imidlertid vil man ikke høre tale om naturpleje af nogen art, og slet ikke fældning af træer. Det har bevirket, at mange skove nu består af alt for mange små tynde træer, der ikke trives. 36 millioner træer gik alene i 2022 ud, men kun de færreste blev fjernet, resten fik lov til at blive liggende. Man forsømte kontrollerede og præventive afbrændinger af tørt græs og der blev heller ikke etableret brandbælter af betydning.

Derfor var der intet til hinder for, at man efter en måneds tørke kombineret med de såkaldte Santa Ana vinde med høj vindhastighed, virkeligt kunne få brande til at brede sig lynhurtigt over store arealer. Og da husene var bygget delvist ud i disse områder, bredte brandene sig til disse også. Amerikanerne bruger meget træ i deres byggeri (evt. beklædt med tynde plastikplader, der ligner mursten) og de er lette at antænde.

Hvad der antændte brandene er uden større betydning. Hvis de rette omstændigheder forefindes, vil der komme brande før eller siden i et landskab som i Californien. Der har altid være brande, både før og efter områderne blev bebygget.

Når nu der ikke var gjort noget ude i naturen, skulle man tro, at beredskabstjenesten til gængæld var helt oppe på mærkerne, med planer for brandvæsenets indsats, tilkald af assistance udefra, evakueringsplaner og selvfølgeligt en rigelig og tilstrækkelig vandforsyning.

Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Byens borgmester havde tværtimod fyret 100 brandfolk nogle måneder forinden og nedskåret budgettet med 17,6 mio. dollars.

Chefen for brandvæsenet gik mere op i diversitet og inklusion, og havde i dyre domme hyret en leder for netop disse aktiviteter. Adspurgt tidligere hvordan kvindelige brandfolk skal kunne håndtere at få en tung mandsperson ud af et brændende hus, lød svaret, at han bare var det forkerte sted. Det viste sig, at da Santa Ana-vindene tog fart, og de første brande opstod, undlod brandchefen at indkalde ekstra mandskab og forhøje beredskabet. Da brandene så for alvor fik fat i byen, var man allerede for sent ude og dermed på hælene fra start af.

Der blev heller ikke truffet foranstaltninger til at indkalde assistance fra brandvæsener udefra.

Midt i det hele løb brandfolkene tør for vand. Der kom ikke mere ud af brandhanerne. Her kommer endnu en leder med alle de rigtige meninger ind i billedet. Hun havde kundgjort, at hendes absolutte førsteprioritet var inklusion og diversitet. Hun var ellers ansvarlig for Los Angeles’ vandforsyning. Og faktisk havde fornuftige folk for år tilbage sørget for et meget stort højtliggende reservoir oppe bag byen, med en kapacitet på 500.000 tons vand. Desværre havde man i marts 2024 konstateret utætheder i bunden, og derfor var reservoiret blevet tømt for vand med henblik på reparation. Først i november, langt inde i brandsæsonen, havde man fået indgået en aftale med den entreprenør, der skulle stå for arbejdet. Der var blevet bestilt nogle materialer, men siden var der intet sket med reservoiret, der stadigvæk var tomt.

Vandet her kunne formentligt ellers have reddet mange huse, men den ansvarlige var jo mere optaget af diversitet og social retfærdighed…

På billeder af de nedbrændte huse ser man nogle, der ligger helt nede på stranden (de allerdyreste – og åbenbart ejet af kendisser, der ikke bekymrer sig over havstigninger). Hvorfor organiserede man ikke pramme med pumper, der kunne sejle ind og slukke brandene med havvand? Det havde givet lidt salt i jorden, måske, men var det et værre problem end nedbrændte huse for milliarder og atter milliarder? Og man må ikke være blind for at alle de brændte ting kombineret med slukningsvandet (i det omfang der var noget) giver en omfattende forurening af jorden, der vil tage år at rydde op i.

Nu har Californiens guvernør Gavin Newsom indledt en jagt på syndebukke, men hans trofaste støtter behøver nok ikke at være bekymrede, det er primært klimaet, der skal have skylden. Og så er man ikke blevet klogere til næste gang.

Tak til CFACT og John Robson