Klimaforandringer og masseuddøen

Alle kneb gælder i klimakampen. Vi har allerede hørt meget om, at Verden står foran – eller er midt i – sin Sjette Massuddøen, hvor arter af levende organismer forsvinder med rekordfart. Det kan heller ikke benægtes, at naturen er trængt mange steder, menneskeheden lægger beslag på stadig større dele af arealerne på landjorden, og fiskeri og anden jagt på naturressourcerne sætter arterne under pres.

Men det bedste for klimavidenskaben er, hvis man kan kæde de uddøende dyr sammen med ”klimaforandringerne”. Så er vejen for forskningen åben til uendelige bevillinger og ærespladser i det gode selskab. Tanken er grundlæggende, at den globale temperaturstigning har medført, at dyr og planter har fået det for varmt i de områder, hvor de hører hjemme. Det ødelægger deres livsbetingelser, og de lægger sig ned for at dø. Det er jo bemærkelsesværdigt at den temperaturforskel, der er tale om, kun er omkring en grad eller måske halvanden, det er jo meget mindre end temperaturforskellen mellem årstiderne eller bare nat og dag. Men temperaturstigningen hævdes at have medført andre negative ting, f.eks. mere nedbør eller mere tørke. Sådanne variationer har der jo altid været lokalt, men nu er de åbenbart blevet meget farligere.

Nu reagerer de fleste dyr jo på ændringer i deres omgivelser. De kan f.eks. ændre adfærd, mange firben i ørkenerne skjuler sig f.eks. under en sten i dagens varmeste timer. Dyrene kan finde alternativ føde, så de kan overleve. Og endeligt kan de emigrere, nordpå eller sydpå til temperaturer, der er mere passende. Så ja, der er dyr (og planter), der er uddøde, eller truet af udryddelse som følge af menneskelige aktiviteter, men den temperaturstigning, vi har haft, spiller næppe nogen rolle af betydning.

Det har naturligvis ikke forhindret det klima-industrielle kompleks i at arbejde intenst med sammenkædningen af klimaforandringer og masseuddøen. En forsker, Mark C. Urban (for en gang skyld uden ”et al.”), har i en artikel sat sig for at samle den videnskabelige litteratur om emnet, og den er righoldig. Urban har været i gennem 485 fagfællebedømte artikler, der i alt har spået om 5,5 millioner arters fremtid. Artiklerne dækker de fleste af de kendte arter, og arbejdet er blevet udført af 1425 forskere i løbet af de sidste 30 år.

Urban kigger på forskellige mekanismer og aspekter ved uddøen. Et af dem er dyrenes mulighed for at overleve ved at flytte sig geografisk, se fig. 1. Det kan være vanskeligt, hvis de lever i bjergene, om end de også her kan bevæge sig længere op (eller ned) ad bjerget. Det gør planterne jo også, som vi kan se, når gamle træstubbe dukker op under smeltende gletsjere, hvilket viser, at trægrænsen tidligere var højere og gletsjerne mindre.

Urban nævner Australien som et eksempel på et sted, hvor dyrene har svært ved at flytte sig, og hvor risikoen for uddøen er størst ”fordi dyrene kun kan følge klimaforandringerne et begrænset stykke, før de rammer havet”. Hm. Australien har ellers et righoldigt udvalg af natur, fra tropisk oppe nordpå omkring Darwin til klima som i Europa nede ved Melbourne i syd. Der burde være rige muligheder for at finde egnede steder undervejs.

Urban kigger naturligvis også på modelstudier, de er jo taknemmelige, men han anfører, at resultaterne måske er mere tilbøjelige til at ramme ved siden af.

Urban nævner, at der siden temperaturstigningerne, der for alvor startede i 1960’erne, er indtruffet 19 tilfælde af uddøen, der i hvert fald delvist er sammenkædet med den globale opvarmning. Det skulle f.eks. dreje sig om en snudebille og en art mus, der uddøde pga. klimafremkaldte havstigninger. Javel. Fugle på Hawaii er blevet ramt af malaria, der bredte sig op ad bjergsiderne pga. de højere temperaturer. Der er også padder, der er blevet ramt af en ny sygdom, hvor sammenhængen med klimaforandringerne dog er mere usikker. Tænk dog!

Urban konkluderer, at der er fare for, at op til 30% af alle arter vil uddø, hvis vi mennesker fortsætter med vores udledninger af CO₂ efter SSP5-8.5-scenariet, se fig. 2. Hvis vi holder os i skindet, kan vi reducere procenten til ca. 5. Men selv det er jo ret katastrofalt. Hvis vi nu imidlertid kan begrænse den globale temperaturstigning til Paris-aftalens 1,5 grader celsius, så kan vi komme ned på kun 2% organismer, der uddør. Så vi må i gang med grøn omstilling, hurtigst muligt.

Artiklen har ikke noget bud på, hvornår alle de dyr og planter vil uddø, og som Eric Worrall fra WUWT tørt bemærker, så er der jo ikke nogen mulighed for at tjekke, om Urban fik ret eller tog fejl. Hans konklusion kan således ikke falsificeres, og dermed er der reelt ikke tale om videnskab. Men det har Urban jo så til fælles med store dele af klimaforskningen.