Klimarådet er netop barslet med sin nyeste rapport. Vi nærmer os jo 2025, og så er der kun fem år til målet for 2030. Derfor er tiden nu inde til at kigge på et mål for 2035. Femårsplaner er jo en god gammel sovjetkommunistisk opfindelse, så hvorfor ikke bruge dem i forbindelse med klimaet?
I forvejen er der løsere planer for 2045 og 2050, med reduktionsmål på hhv. 100 og 110%. Så 2035 bliver et skridt på vejen. I den nye rapport stiller Klimarådet ti spørgsmål, som derefter besvares. I det følgende bringer vi her diverse interessante udpluk, der endnu en gang viser, hvorledes Rådet fjerner sig mere og mere fra virkeligheden.
I indledningen slås tonen an:
Klimarekorderne står i kø, og meget tyder på, at den globale gennemsnitstemperatur i 2024 vil overskride 1,5 graders opvarmning. Der er behov for massiv klimahandling, hvis de accelererende klimaforandringer skal bremses. Danmark kan med et ambitiøst klimamål for 2035 vise vejen for andre lande. Og særligt kan målet agere politisk løftestang i de løbende forhandlinger om klimakursen i EU.
Klimarådet finder, at de allerede vedtagne forholdsregler, inkl. trepartsaftalen for landbruget, automatisk vil bringe Danmark op på 78% reduktion i 2035. Det er jo slet ikke nok, og Rådet har derfor undersøgt, hvordan Danmark kan øge reduktionerne til henholdsvis 80, 85 og 90 pct.
Første spørgsmål hedder: ”Kan klimavidenskaben sige, hvad Danmarks klimamål bør være i 2035?” Herom står der bl.a.:
… jo mere vi har lært om klimasystemet, jo tydeligere er det blevet, at klimasystemet er mere følsomt over for det pres, som vi mennesker udsætter det for.
Alvorlige konsekvenser af klimaforandringer og mulig overskridelse af såkaldte tipping points forventes nu at indtræffe ved lavere opvarmningsniveauer end tidligere vurderet. Dette sker samtidig med, at den globale opvarmning accelererer. Denne acceleration risikerer at blive forstærket, hvis vi overskrider ét eller flere tipping points. Førende klimaforskere advarer ligefrem om, at verden står på randen af en uoprettelig klimakatastrofe.
Ved en manøvre, som Klimarådet tidligere har benyttet, omregnes de danske klimamål til effekten på det globale klima, forudset at alle andre lande gjorde ligesom os. Fig. 1 viser, hvordan målene på 80-90% direkte kan oversættes til den globale temperaturstigning.
Spørgsmål 2 lyder: ”Kan global klimahandling erstatte klimatiltag Danmark?” Her påpeges det indlysende, at hvis vi ofrer uanede ressourcer på at reducere de hjemlige udledninger med nogle få procent ekstra, kunne man så ikke få meget mere for pengene ved at rette dem mod udlandet? Hertil opremser Klimarådet følgende muligheder:
- Forbrug. Danmark kan reducere import og forbrug af særligt klimabelastende varer. Det gælder fx det offentlige indkøb, hvor den offentlige sektor kan gå forrest og inspirere virksomheder og borgere.
- International transport. Danmark kan tage ansvar for den danske andel af international luft- og skibsfart, der ikke regnes med i de territoriale udledninger.
- Teknologiudvikling og -udbredelse. Danmark kan prioritere forskning og innovation i klimavenlige løsninger, som også kan finde anvendelse i udlandet.
- Klimanytten af eksport. Danmark kan fremme eksport af produkter, der fortrænger klimabelastende produktion i udlandet. Det kan fx være eksport af grøn strøm, der fortrænger fossil elproduktion.
- Klimastøtte. Danmark kan øge sin finansielle og tekniske klimastøtte til udviklingslande.
Her drømmer man bl.a. om eksport i stor skala af ubrugelig sol- og vindenergi, eller evt. af den stjernedyre brint, som man kan fremstille ud fra sol og vind. Det bliver næppe til meget.
Spørgsmål 3 er mindre interessant, det handler om modstriden mellem rene danske klimamål og så EU’s kolossale kompleks af mål og direktiver. Spørgsmål 4 drejer sig om, hvordan man skal opstille målene, skal de være for 2035 rent – eller skal man hellere, som EU gør det, opstille et ”budget” for alle årene frem til 2035. Det skulle motivere til at komme hurtigere i gang med alle tiltagene.
Spørgsmål 5 drejer sig om usikkerheden ved de målinger, der skal fastslå, om vi er nået målet eller ej. Her er der selvfølgeligt især tvivl om udledningerne fra landbruget, som vi reelt ikke kender størrelsen af – og som er baseret på computermodellers gætværk. Klimarådet plæderer her for, at vi overopfylder målene, således at usikkerheden, f.eks. på en million tons CO2, lægges til måltallet. Derved er vi helt sikre på at nå målet – på papiret.
Spørgsmål 6 hedder: ”Hvordan kan forskellige 2035-mål opfyldes?”. Her kommer man ind på de detaljerede planer for hver sektor, som det fremgår af tabel 1.
Situationen er opsummeret i fig. 2 og her ser man tydeligt, hvordan opsamling og deponering af CO2 kommer til at spille en hovedrolle, hvis vi skal over 80% reduktion. Her skal man huske på, at der allerede er indlagt en betydelig mængde CO2-opsamling (CCS) i de nuværende planer. Og her har vi at gøre med en dyr og ressourcekrævende teknologi, der reelt ikke er eftervist endnu som teknisk funktionsdygtig. Klimarådet skønner, at omkostningerne bliver i området 800-1200 kr./ton CO2, men det er reelt kun gæt.
Spørgsmål 7 lyder: ”Hvilke samfundsmæssige hensyn er vigtige, når vejen mod 2035 skal planlægges?”. Her opsummerer Klimarådet som følger:
- Samfundsværdi. Klimapolitikken skal skabe mest mulig værdi for samfundet eller have de lavest mulige omkostninger.
- Fair omstilling. Klimapolitikken skal opfattes som rimelig og acceptabel bredt i befolkningen, når det gælder fx økonomisk fordeling, anerkendelse og de politiske processer.
- Global effekt. Klimapolitikken skal have en reel effekt på de globale udledninger.
Klimarådet er opmærksomme på den udbredte modstand fra naboer til nye solcelle- og vindmølleanlæg, men har reelt ikke andet at byde med end lidt snak om ”borgerinddragelse”.
Den globale effekt er naturligvis udelukkende Danmark som ”foregangsland”.
I spørgsmål 8 tager Klimarådet for første gang i lange tider økonomien op. Uden nærmere dokumentation slynges der nogle tal ud:
Klimarådet skønner med betydelig usikkerhed, at det kan koste samfundet cirka 19 mia. kr. fra i dag til 2035 målt i nutidsværdi at opfylde et 85-procentsmål. Dette beløb skal lægges oven i de omkostninger, der i forvejen skal til for at nå de 78 pct. reduktion, som forventes med allerede vedtagen politik. Med et 90-procentsmål øges Klimarådets skøn til cirka 45 mia. kr. Særligt prisen på CCS har betydning for de samlede beløb.
Klimarådet skynder sig derefter at tilføje:
Resultaterne for de samfundsøkonomiske omkostninger afspejler ikke, at der også vil være en omkostning ved ikke at bremse klimaforandringerne. Klimaforandringer finder som bekendt sted globalt, og derfor er det ikke muligt at udregne de danske omkostninger ved klimaforandringer for hvert af de tre måltal.
Dansk enegang vil naturligvis ikke have nogen som helst indflydelse på det globale klima – og derfor kan det heller ikke føre til nogen sparede omkostninger ved ”klimaforandringerne”. De kommer under alle omstændigheder.
Spørgsmål 9 er interessant, fordi det kigger på sammenhængen mellem 2035-målet og folks oplevelse af en ”fair omstilling”. Der er jo tale om ganske grove indgreb over for befolkningen, arbejdspladser vil f.eks. gå tabt i landbruget. Herom skriver Klimarådet:
I Klimarådets analyse Danmarks klimamål i 2050 indeholder alle 2050-scenarier en reduktion af antallet af husdyr i landbruget. Selv i det mest teknologioptimistiske scenarie reduceres husdyrproduktionen med 40 pct. fra 2020 og frem mod 2050 for at nå et 110-procentsmål. Det vil sige, at Klimarådets beregninger peger på, at en betydelig reduktion i antallet af husdyr i landbruget sandsynligvis er en nødvendig del af klimaomstillingen frem mod 2050. En lavere produktion af husdyr i landbruget vil også kunne medføre positive sideeffekter i form af mindsket luftforurening og mindskede lugtgener.
Analysens baseline inkluderer en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr på 750 kr. i 2035 med 60 pct. bundfradrag, hvilket svarer til den afgift, som trepartsaftalen indeholder. I analysens scenarieskitse for 80 pct. er afgiften den samme som i baseline, mens den i scenarieskitserne for 85 og 90 pct. er fordoblet til 1.500 kr. Der er regnet med et bundfradrag på 60 pct. i alle beregninger. Det vil sige, at den effektive afgiftssats efter bundfradrag er henholdsvis 300 kr. og 600 kr. pr. ton CO2e i 2035.
Klimarådet har et godt øje til landbruget og befolkningens kødspiseri, så her fik vi budskabet en gang til.
Så er der elbilerne:
Hvis priser på elbiler fortsat er relativt høje, kan det nogle år endnu være svært for nogle bilister at udskifte deres benzin- eller dieselbil med en elbil, samtidig med at det er svært at have råd til fossilt brændstof. Det kan derfor være vigtigt at overveje, om man gennem fx tilskud kan understøtte nogle indkomstgrupper i overgangen til elbiler eller på andre måder kan sikre mobilitet og transportmuligheder for alle fx ved at udbygge den kollektive transport.
Omvendt oplever mange mennesker en større komfort i elbiler end i benzin- og dieselbiler. Og flere elbiler på vejene betyder mindre støj og luftforurening til gavn for alle. Derfor er elbiler også et omstillingselement, der kan bidrage positivt til befolkningens accept og opbakning til klimaindsatsen.
I scenarieskitsen for 90 pct. reduktion i 2035 accelereres omstillingen af personbiler til el, så 100 pct. af de nye biler, der sælges, er elbiler allerede i 2030.
Vi skal alle lære at elske elbilerne, og allerede om fem år skal de være alene på markedet. Klimarådet er godt klar over, at mindre velhavende folk, bosat uden for storbyerne, har et behov for transport, og derfor kommer besværgelserne om tilskud til køb af en elbil – eller ”udbygning af den kollektive trafik”. Der er ikke megen sympati eller hjælp at hente, ud over at der kan pøses skattekroner ud over foretagendet. Klimaet går forud for alt.
Spørgsmål 10 lyder: Hvilke globale effekter kan et 2035- mål have?
Der er mange koblinger mellem danske klimatiltag og effekter i udlandet. Dette spørgsmål diskuterer fire vigtige aspekter:
- Danmark som foregangsland og inspirationskilde
- Drivhusgaslækage
- Frigivelse af areal anvendt til foder
- Biomasse og grønne brændstoffer
Mht. elbilerne nævnes det her, at hvis vi udfaser dem meget hurtigt her, vil bilfabrikkerne kunne sælge flere benzin- og dieselbiler i resten af Europa, da de jo er pålagt kvoter for antallet af elbiler. Det er jo ikke godt!
Igen har vi i dette afsnit fat i Klimarådets favorit om at danskernes syndige kødforbrug skal nedsættes. Hertil kommer en længere passage om biomassen, hvor Danmarks forbrug jo er alt for højt og globalt set ikke bæredygtigt, men Klimarådet har ikke rigtigt nogen god idé til, hvordan det kan reduceres. Vi er afhængige både af energien fra det, men også som kilde til kulstof til CO2-opsamling og fremstilling af Power to X-brændstoffer.
– – – – – –
Sammenfattende må det siges, at Klimarådet atter har disket op med en rapport fuld af tal og planer, men som i realiteten ikke kan lade sig gennemføre. Men om scenarierne i praksis kan føres ud i livet – og til hvilke omkostninger – kerer Klimarådet sig ikke om. Det er op til politikerne, der efterhånden står med en mere og mere umulig opgave. Hvornår siger nogen stop?
Danish
Ud over alle de tåbeligheder som tænkes indført som mål og midler i denne grønne omstilling (her til lands) har det ikke været meget inde i debatten hvor skadeligt det kan have påvirket den sikkerhedspolitiske situation.
Der må jo være en årsag til at Putin er gået helt fra “snøvsen” med sin krigsførelse. Det er en kendt sag at Ruslands økonomi er bundet op på eksport af fossil ENERGI og andre naturresurser. Det bekymrer ham langt mere end noget andet at især EU landene fører sig frem ved enhver lejlighed -selvfølgelig især i FN regi, med afvikling af fossil ENERGI ..og især fravælger Rusland som fremtidig leverandør.
Klimarådet gør jo sådan set bare hvad de er sat i verden for. Rapporten var formentligt stort set færdiggjort inden resultatet af det amerikanske præsidentvalg, hvorfor refleksioner af de deraf afledte konsekvenser næppe er foretaget. Ligeledes er seneste COP mødes kollaps i Baku naturligt nok heller ikke forudset. Det må forventes at også Kina og Indien har deres egne strategier for grøn omstilling, som måske ikke passer så godt ind i Vestens klimaforskeres forhåbninger.
Set i dansk perspektiv kan man vel stadig satse på et nettonul i 2045. Danmark ligger geografisk godt til vindmøller og har god adgang til skandinavisk vandkraft. Biomasse fyrede kraftværkers CO2 udledning sættes behændigt til nul, og når disse udskiftes erstattes de formentligt med gasfyrede back-up værker, hvis CO2 udledning sikkert kan handles væk i en CO2 kvoteordning. Den del af industrien og landbruget, der ikke kan eksistere i et nettonul scenarie er flyttet til udlandet. CO2 belastningen ved importen herfra anses uvedkommende, idet dette behændigt afregnes hos de eksporterende lande. Transportens CO2 udledning bliver nok lidt vanskelig, men mon ikke man også finder en løsning på det – måske ved PtX, eller også handlet væk via CO2 kvoter.
Danmark ser sig selv som et foregangsland, hvis metode til nettonul skal danne skole for alverdens lande. Danskerne overser dog tilsyneladende en vigtig pointe, hvilket på det seneste så småt begynder at blive nævnt i flere avisartikler. Senest af Sebastian Mernild, som i dagens udgave af JP kan citeres for: “Vi kan ikke frasige os det individuelle CO2-ansvar”.
Mernild problematisere danskernes reelle CO2 udledning når han siger:
“Vi kan ikke frasige os et individuelt CO2-ansvar, når hver dansker i gennemsnit udleder 13 tons CO2 pr. år. En verdensborger udleder i gennemsnit seks tons CO2 pr. år. Vi skal ned på omkring tre tons CO2 pr. år i et klimaperspektiv. ”
Mernild skal have ros for at gøre opmærksom på den tydelige modstrid mellem den danske metode for at opnå nettonul og det der rent faktisk foregår.
Ja, men Mernild skal ikke have ros for at benytte enhver lejlighed til at promovere Kaas’ og hans forslag til CO₂-rationeringsmærker. Og det er det han gør. Skal vi vælge mellem “netto-nul” med et ødelagt samfund til følge – eller at droppe klimamålene, så vil jeg absolut vælge det sidste.
Når Mernild skal have ros er det fordi Mernild opfylder det Ebbe Kjær efterlyser nedenfor om at have adgang til den offentlige debat, og at han i denne sag fremfører så ekstreme synspunkter, jeg tror vil få rigtig mange danskere til at føle sig truet på deres livsførelse og personlige frihed. CO2 rationeringsmærker er en dødssejler og fortsat fremturen i denne boldgade vil kun skade klimasagen.
Jeg tror heller ikke på at en dansk stræben efter nettonul vil ødelægge samfundet. Som jeg gjorde rede for ovenfor, vil der i den danske metode blive indført mange “kattelemme”, hvor dansk CO2 udledning trylles væk, så dette alligevel ikke skal regnes med. Der er jo også mange år til 2045 – meget kan ske når det begynder at blive rigtig svært at få “tryllet” det sidste CO2 væk, eller flyttet ud over den danske statsgrænse.
Tænker ikke på Klimarådets rapport
Den kan man kan mene om, hvad man vil. Hvad jeg tænker på er Klimarealismes svært ”top-grånende” medlemmer, således som de ses på billeder fra generalforsamlingen 2024. Et eller andet sted har jeg læst, at et medlem af foreningen har haft samme nedstemte følelse. Tanken om at foreningen vil uddø med de ældres bortgang er nærliggende.
Spørgsmålet er, hvad der kan gøre for at tiltrække nye medlemmer, der kan påvirke den del af den offentlige debat, der når i nærheden af beslutningstagerne. Og hermed også hvordan man undgår at støde sådanne medlemmer fra sig. Det sidste er særlig relevant i forbindelse med Michael Rasmussens ovenstående indlæg og selvfølgelig også indlægget fra Greta Jo Larsen d. 28. november.
Sidstnævnte indlæg har jeg kommenteret på, og det må være alt rigeligt. Men også Michael Rasmussens indlæg er kontraproduktivt i forhold til at få nye, yngre og en smule indflydelsesrige medlemmer ind i foreningen. Indlægget har en påfaldende lighed med Politikens satiresektion (ATS), hvor den nu hedengangne pens. agronom Erling Brokkendorf, Vrissenbjerg under overskriften ”Hvæserne mener” jævnligt i lange tirader med vildtvoksende associationer brokkede sig over hvad som helst.
Man skal passe på med at kritisere andres opfattelse og indlæg, men i foreningens interesse mener jeg i al beskedenhed, at sådanne ”satireegnede” indlæg bør forblive i skrivebordsskuffen. De er imod al sund fornuft inklusive erfaringer fra virkeligheden.
Til sidst et lille hip i småtingsafdelingen til Søren Hansen. Der sker selvfølgelige intet ved at generelt at kritisere kommunisterne, som du jo gør i indledningen. Skulle de begge to ømme sig, sker der ikke det store ved det. Men også det dynamiske erhvervsliv opsætter mål og beskriver midler til at nå målene. Sådanne strategiplaner her jeg såmænd skrevet en del af. De kunne have forskellige tidsperspektiver og herunder også 5 år. Når et dynamisk erhvervsliv bruger dem, er det nok en dårlig ide at få læserne til at associere Klimarådet med kommunistpartiet gennem brug af fællesnævneren ”5-årsplaner”.
Undertegnede har haft en lang karriere i den private industri, og jeg har endnu til gode at se en femårsplan, der var noget værd, eller som afspejlede realiteterne bare to år frem i tiden. Forholdene omkring os ændrer sig hele tiden, og så skal man være klar til at handle derpå. Det gør man ikke ved rigide femårsplaner.
Men at der i øvrigt er ganske meget kommunistisk/socialistisk tankegods i Klimarådet er hævet over enhver tvivl. Det så man ikke mindst i forbindelse med 2050-målene.
https://klimarealisme.dk/2024/08/15/klimaraadets-maal-for-2050/
Og så skal du måske flytte fokus lidt fra at kritisere de øvrige kommentarer og hellere se på hvad du selv kan gøre for foreningen og sagen.
Hvor R det her altså trist, forkert og HELT gak-gak. Mine stakkels børn ! Måske er det godt, hvis de slet ikke får børn ! Ellers har jeg hele tiden ønsket, at få børnebørn. Vi vil jo gerne have, at det går vores børn bedre end det er gået os selv. Men den retning samtlige (?) politikere tager, peger i én retning: Mere fattigdom, mere dikteret levemåde til skade for hjernen (hjernen har brug for kød og kødfedt – der er masser af kilder nemmest er Georgia Ede at forstå), livsglæden og det frie initiativ.
De voksne politikere vil ikke lytte til os, medierne vil ikke lytte til os: Lad os prøve at forklare Ungeklimarådet i Danmark, hvordan det hænger sammen. Jeg startede i morges og mailede til dem:
Kære kloge unge🥰
Læs først mit læserbrev:
https://nordjyske.dk/nyheder/laeserbrev/laeser-vi-skal-ogsaa-snakke-med-dem-vi-ikke-deler-interesser-med/4803726
Læs derefter hvorfor IPCC skal tage sig af vores miljø i stedet for at prøve på at styre klimaet:
https://klimarealisme.dk/2022/10/12/hvorfor-ipcc-tager-fejl/
Hvis det er li’ en tand for svært at forstå – den lille letlæste artikel – så be’ én af dem du kender, der er skarp på fysik, kemi og matematik (vedkommende bliver glad for at kunne hjælpe og er muligvis én der kæmper med sin introverte væremåde❤️).
Kærlig hilsen en gammel gymnasielærer, der er vildt ked af det enorme spild af penge og tid vi bruger på at prøve på at styre klimaet, som vi SLET SLET ikke kan styre OG jeg er ked af, at vi nægter at låne penge til fattige, så de også kan blive rige af deres egne fossiler (lige som vi er blevet rige af naturkul, naturgas, naturolie og naturbenzin) – vi bilder dem jo også ind, at CO2 er farligt – det er en misforståelse. Hvordan misforståelsen er opstået, kan du se i denne DR dokumentar, der blev vist i 2007 og DR slettede den fra deres arkiv i 2019:
https://www.bitchute.com/video/hEXRsaDJNv2h/?fbclid=IwAR342l1Z8-6Qc7KimESocveXgvajt5-S2Q9MAE77YtwJjk3VH9xCEUVzvBo
Vindturbiner udspyer noget gift, der ikke kan ses eller høres og skader alt liv – jeg vil frygtelig gerne have børnebørn, så derfor bør alle vindturbiner forbydes. Minkavlere var måske de første, der opdagede at vindturbiner skader fertilitet i liv. Denne gift er ikke Miljøtilsynes arbejde, har Miljøtilsynet (Miljøstyrelsen) skrevet til mig (har Vestas betalt Miljøtilsynet for at kigge den anden vej) – for at læse lidt om denne gift, se denne forelæsning, der er nem at forstå:
https://www.youtube.com/watch?v=teDPgDpuO1I&ab_channel=NejTaktilVindturbiner
Område med vedhæftede filer
Forsmag på YouTube-video Low frequency noise and health
Svaret er simpelt.
Der bliver ikke sagt stop.
Politikerne er ikke interesseret i at gøre noget som helst for andre end dem selv og EU.
De er ragende ligeglade om alle almindelige mennesker, som har knoklet og betalt skat hele deres liv, bliver nødt til at gå fra hus og hjem, og firmaerne lukker, eller flytter til udlandet, og landet til sidst går under i fattigdom, kriminalitet og anarki.
Bare de får mere magt og kontrol, og udplyndrer os for alt, så er de glade.
Det viser historien med al tydelighed.
Det er kun et spørgsmål om tid.
Foregangsland.
Vorherre til hest.