Hjemmelavede temperaturer

Her er en saftig historie om det britiske DMI, Met Office og deres temperaturdata. En lokal borger, Ray Sanders foretog forskellige undersøgelser af Met Office’s vejrstationer, dels ved inspektioner på stedet og dels ved bare at kigge på hjemmesiden.

Det første Sanders faldt over, var opgørelsen over målestationer. Man kan få adgang til dem allesammen via et kort på hjemmesiden, se fig. 1, og man kan søge på enkelte stationer, hvis man kender deres navne. I alt er der optegnet/oplistet 302 stationer. Det forlyder, at målinger fra dem alle indgår i rapporteringen af klima-data år for år.

Nu opdagede Sanders imidlertid, at visse af stationerne slet ikke var i drift mere. Et eksempel var stationen Dungeness, hvor man, som vist på fig. 2, kan se gennemsnittet af månedstemperaturerne for perioden 1991 til 2020. Der er imidlertid det lille problem, at stationen blev nedlagt helt tilbage i 1986. Så hvor kommer tallene efter det år fra?

En grundig undersøgelse viste, at Dungeness langt fra var alene. Faktisk var hele 103 af de 302 stationer vist på fig. 1 ikke i drift mere. Det er godt en tredjedel, men alligevel kan man finde data frem til 2024 for dem alle sammen. Hvor tallene fra de nedlagte spøgelsesstationer kommer, vil Met Office ikke oplyse.

En mindre række stationer er benævnt ”historiske data”, de udmærker sig ved at have målinger langt tilbage i tiden, se fig. 3. Derved bliver de særligt værdifulde i forbindelse med opstilling af historiske temperaturkurver til klimaforskningen.

Men også her er den gal. 34 ud af 37 stationer er markeret som ”i drift”. Men når man så går ind og kigger på nogle af dem, f.eks. Lowestoft, ser man, at der er målinger siden 1914, men efter 2010 er tallene markeret med en stjerne, der ifølge signaturforklaringen betyder, at tallene er ”estimerede”, dvs. anslåede, se fig. 4.

Det samme viser sig at være tilfældet for 3 andre stationer, dvs. at 4 ud af 34 stationer reelt ikke mere viser reelle måledata, men kun nogle gættede tal. Sanders skriver, at i sin dialog med Met Office har han ikke kunnet få noget svar på, hvordan de gættede tal fremkommer.

Sanders fortsætter med en gennemgang af de britiske vejrstationers placering, hvor en skræmmende stor procentdel befinder sig nær varmekilder og derfor ifølge WMO er helt uegnede til måling af temperaturer, og især til måling af klimadata. Det emne har vi tidligere beskrevet i artiklen her.

Sanders kan dog supplere med, at nogle af de kraftigt udbasunerede varmerekorder er blevet behandlet af World Weather Attribution, (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), og de finder at rekorden fra den militære luftbase Coningsby i 2022 er helt uden fortilfælde, de betegner den som en 1500-års begivenhed. Sanders spørger hertil tørt, hvor mange jagerfly man mon havde tilbage i år 522?

Sanders havde en kort overgang en dialog med Met Office, og fik faktisk ændret klassificeringen af nogle af deres målestationer fra deres standard på 1 (= ”fuldt egnet”) til 4 eller 5 (= ”totalt uegnet”). Men så blev de trætte af ham og stoppede kommunikationen. Det gik jo så godt med at få Storbritannien varmet op, og det skulle nødigt ødelægges.

Sanders prøver nu med et brev til den ansvarlige minister. Mon der kommer noget ud af det? Man tvivler.