Klimarealisme i medierne, PM, Storme, Oversvømmelser og Tornadoer

De nye orkaner, del 1: Helene

Ikke færre end to kraftige orkaner gik i land i USA inden for et par uger og bragte død og ødelæggelse med sig. Forudsigeligt nok kom hele klimaindustrien i gang med at sammenkæde begivenhederne med ”klimaforandringerne” foranlediget af de menneskelige udledninger af CO2. Her tager vi hul på en lille serie i tre dele. I dag handler det om orkanen Helene, i morgen orkanen Milton og som afslutning kommer der en artikel om orkaner generelt, deres udvikling gennem tiderne osv. 

Her først et kort resumé af begivenhederne omkring Helene. Den startede som en gang tordenvejr i det vestlige Caribiske hav d. 23. september. Næste dag blev den bedre organiseret og befandt sig nu 240 km vest for Cayman-øerne. 24 timer senere nåede den styrken svarende til en kategori 1 orkan og bevægede sig nu nordpå i strædet mellem Mexico og Cuba, se kortet fig. 1.

Fig. 1: Helenes bane, markeret med røde prikker.

På vej nordpå tiltog orkanen i styrke, og kl. 8 om morgenen d. 26/9 havde den nået kategori 2. Styrken voksede yderligere og kl. 18 samme aften nåede den kategori 4, og vindhastigheden nåede op over 200 km/time. Fem timer senere ramte orkanen Floridas kyst og medførte i første omgang en flodbølge på 4-5 meters højde, som oversvømmede bebyggelserne ved kysten. Orkanen bevægede sig nu ind over land og tabte hurtigt sin styrke. Allerede ved 5-tiden om morgenen den følgende dag var vindhastigheden faldet ned under kategori 1-niveauet og Helene var nu det, man kalder en tropisk storm.

Nu bevægede stormen sig nordpå og udløste voldsomt regnvejr i en stribe langt væk fra kysten (jfr. fig. 1). Flere stater blev ramt, og der kom voldsomme oversvømmelser mange steder, ikke mindst i byen Asheville i North Carolina, den fik 30 cm regn på 2-3 dage. Det var faktisk i forbindelse med disse oversvømmelser langt fra kysten, at de fleste mennesker omkom.

Orkanens vinde forårsagede naturligvis betydelige skader nærmere kysten, men orkanen blev ledsaget af seks tornadoer, der lokalt anrettede skader i tilgift.

Mediernes reaktioner var forudsigelige, Helene blev straks kædet sammen med klimaforandringerne og den globale opvarmning, se fig. 2. Rutinemæssigt udslynges påstandene, at det varmere hav giver mere energi til orkanen, og den varmere luft kan rumme mere vanddamp, og derfor kommer der mere regn.

Fig. 2: Overskrift fra DR.dk

Baggrunden for disse påstande, der naturligvis anses for ”videnskabelige”, er fænomenet World Weather Attribution, WWA (”Verdens Vejr-Sammenkædning”), som vi er stødt på nogle gange her på siden. Forskerne i WWA kastede sig over Helene, og allerede d. 9. oktober kunne de offentliggøre resultaterne af deres computermodel-beregninger:

  • I nutidens klima, der allerede er blevet varmet op med 1,3 oC primært pga. afbrænding af kul, olie og gas, viser vejrobservationer, at tilfælde af regnvejr så alvorlige som dem, der fulgte orkanen Helene, nu sker én gang hvert 7. (3. – 25.) år i kystområderne, og ca. én gang hvert 70. (20. – 3000.) inde i landet.
  • For at fastslå klimaforandringernes rolle i forbindelse med regnvejret kombinerer vi observationer med klimamodeller. I begge områder var regnvejret ca. 10% stærkere pga. klimaforandringerne og tilsvarende var de totale mængder regn over de 2 og 3 værste dage blevet ca. 40 og 70% mere sandsynlige pga. klimaforandringer. Hvis Verden fortsætter med at bruge fossile brændstoffer, og derved får den globale temperatur til at stige 2 grader over førindustrielt niveau, vil ødelæggende regnvejrsbegivenheder i begge regioner blive yderligere 15-25% mere sandsynlige. 
  • Ved statistisk at analysere modeller af storme i et 1,3 grader koldere klima, viser modellen, at klimaforandringerne var ansvarlige for en stigning på ca. 150% af antallet af den slags storme (nu én gang hvert 53. år i gennemsnit, fra tidligere hvert 130. år) og tilsvarende at de maksimale vindhastigheder af tilsvarende storme nu er ca. 6,1 m/s (omkring 11%) mere intense.

På mange måder minder det her meget mere om studier af teblade eller kaffegrums. Modellerne kan jo justeres, indtil man får et eller andet passende alarmerende ud af dem. Bemærk også, hvorledes det selv i tre korte afsnit skal nævnes – to gange, at det er vores forbrug af kul, olie og gas, der er skyldigt i alle ulykkerne. Troen er på plads.

Hvordan man i praksis kan forholde sig til, at noget nu vil ske hvert 53. år fremfor hvert 130. år er også yderst uklart. Reelt er det eneste lidt mere håndgribelige resultat forøgelsen af vindhastigheden med 6,1 m/s (meget nøjagtigt tal, ikke 6,0 eller 6,2 …). Men da der ikke er to orkaner, der ligner hinanden, ville man aldrig kunne eftervise, om det tal er rigtigt eller ej. Og det er WWA nok ikke så utilfredse med.

Men hvad var det, der skete i Asheville, hvorfor blev byen, der ligger oppe i bjergene, oversvømmet på den måde? Det har Anthony Watts kigget på, og fig. 3 viser et kort med fordelingen af regn i området. Man ser hvordan den voldsomste nedbør er koncentreret i den dal, hvori Asheville ligger, og det var netop floden i bunden af dalen, der gik voldsomt over sine bredder.

Fig. 3: Kort over området ved Asheville, det violette område, der skærer igennem byen markerer, at der på 2 døgn faldt 10-15 tommer eller 25-37 cm regn.

Fig. 4 viser, hvorfor regnen netop samler sig på den måde. Stormen roterer mod uret, og det betyder at vinden kommer fra sydøst. Når luften passerer dalen, presses den op ad bjergsiden mod nordvest og afgiver derved al sin fugt i form af regn, inden den når toppen. Regnen løber ned ad bjergsiden og ender nede i floden, mens det kun er relativt tør luft, der kommer ned på den anden side. Dette fænomen har intet med klimaforandringer at gøre, det kunne optræde når som helst i forbindelse med en storm.

Fig. 4: Når fugtig luft tvinges i vejret af en bjergside, afgiver den al vanddampen i form af regn.

Og det gjorde det da også, helt tilbage i 1916, længe før klimaforandringerne var opfundet. Der blev Asheville også ramt og oversvømmet, som vist på fig. 5.

Fig. 5: Asheville, oversvømmet i 1916

Fig. 6 viser et udsnit af NOAA’s kort over orkaner i 1916. Der var gang i den i Atlanterhavet det år, med 15 identificerede storme, hvoraf de 10 var orkaner. Den gang gav man ikke stormene navne, men numre. 15 er nok i virkeligheden et for lavt tal, da mange storme, der forblev ude på havet, eller gik i land på øde steder, slet ikke blev registreret. Orkanen, der ramte Asheville er nr. 4, den starter ude i Atlanterhavet og bevæger sig i nordvestlig retning, hvor den rammer South Carolinas kyst og slutter som en tropisk storm (og derefter et tropisk lavtryk) i nærheden af Asheville.

Fig. 6: Udsnit af kort, det viser orkanernes baner i 1916. Asheville blev ramt af nr. 4 (der er et 4-tal i ramme i begge ender af sporet)

1916 var et meget aktivt orkanår, og indtil videre overgår det både i antal og samlede styrke 2024. En af orkanerne, nr. 14, løb parallelt med Helenes bane op mod kysten som den ramte noget længere mod vest. Men herfra trængte den dybt ind i landet, helt op til staten Illinois, hvor den stoppede nogle hundrede km syd for Chicago. Så det er heller ikke noget nyt – fremkaldt af ”klimaforandringer” – at orkaner kan trænge dybt ind i landet.

Der er i det hele taget ikke noget nyt ved orkanen Helene. I morgen kigger vi så på brormand: Milton.

Del på de sociale medier

6 Comments

  1. Bill Malmgren

    Der er mange måder at få penge presset ud af en befolkning. Afgifter og ekstra skatter giver store formuer til politikere, som herefter kan skalte og valte med vores penge. Den sunde fornuft siger, at afgifter og ekstra skatter ikke ændre klima nogle steder på vores jord.

  2. allan astrup jensen

    Meget fint og spændende indlæg, men TV-klimameteorologerne siger i hvert fald nu kun, at stormene er kraftigere, ikke flere.
    I øvrigt hver gang, vi hører om en 100 års vejr-hændelse, er det uforståeligt, at denne overhovedet kunne finde sted dengang for 100 år siden, når det påstås, at det er CO2-emissionsstigningen, som er årsag til lignende hændelse, vi er udsat for nu om dage! Hvis de historiske hændelser ikke skyldes CO2, men er naturlige og tilfældige, hvorfor kan hændelserne i vor tid så ikke lige så godt også være dette?
    Og de tilsyneladende større skadevirkninger af stormene nu om dage kan skyldes, at områderne nu er tættere befolkede og mere beboede nær vandløb i dalene.
    Dertil den øjeblikkelige, globale nyhedsstrøm, der nu om dage betyder, at alle usædvanlige vejr-hændelser er kendte øjeblikkeligt overalt på kloden, så store dele af befolkningerne ikke kan undgå at blive overvældet af klima angst?
    Har klimaaktivistiske forskningsformidlere ikke mistet jordforbindelsen, og samtidigt fået for meget plads?

  3. Hans Peder From

    https://okaythennews.substack.com/p/climate-change-fearmongers-obama

    Måske er det slet ikke så farligt med havet der stiger?

  4. Den værste orkan, som man har haft i Caribien, er Den Store Orkan i 1780 (på engelsk: Great Hurricane of 1780).
    Det var under Den Lille Istid.

  5. Henning Holm Sørensen

    Fig 4
    Den ligner meget den tegning som var i min geografi bog 6 klasse anno 1966.
    Ikke meget nyt det, men rart at få bekræftet at den sorte skole bibragte kompetencer 😀

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*