Elpriser i Danmark

Der har været en del diskussion om de danske elpriser, og hvilken indflydelse den grønne omstilling har haft på udviklingen af dem. Generelt husker vi alle, at priserne var lave og forholdsvis stabile frem til 2021-22, hvor alle problemerne med Rusland spidsede til og bl.a. afskar Europa delvist fra forsyningerne med billig naturgas. Det er således nærliggende at give Putin skylden for de højere elpriser.

Man møder dog også påstanden om, at elpriserne her i Danmark er nået tilbage til niveauet før 2019, så det faktum, at vi nu har flere vindmøller og mange flere solceller end nogensinde før, har ingen indflydelse på situationen.

Energinet har på sin hjemmeside en guldgrube af data for de seneste 15 års elforsyning, og de er lige til at trække ud i regneark. Undertegnede gik derfor ind og hentede time-spotpriserne for elektricitet i Danmark siden 2010. Der er separate data for de to priszoner, DK1 (Jylland/Fyn) og DK2 (Øerne). I det følgende bruger jeg gennemsnittet af de to, time for time.

Det rå billede af priserne er vist på fig. 1. Der er udsving fra time til time og billedet er noget rodet, om end man tydeligt ser toppen omkring 2022.

For at få et tydeligere billede af prisudviklingen er der i fig. 2 vist gennemsnitspriser for perioder à 1000 timer. Nu er alle korttidsudsvingene glattet ud, og man kan bedre se tendenserne i udviklingen. Før 2021 svingede priserne omkring 25 øre/kWh. Allerede i løbet af 2021 begyndte priserne at stige i betydelig grad, og det var som bekendt før Ruslands invasion i Ukraine. Man kan derfor ikke umiddelbart give Putin skylden for den stigende pris.

I 2022 gik priserne, som vi kun alt for godt husker, helt amok, i den værste 1000-timers periode nåede gennemsnitsprisen helt op på næsten 3 kr./kWh (og det er spotprisen, før tariffer, afgifter og skatter). Derefter faldt de igen i løbet af 2023 og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et niveau omkring 50 øre/kWh. Det er ca. det dobbelte af niveauet før 2021, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil falde til et lavere niveau igen.

Går vi tilbage til fig. 1 kan vi se, hvordan variationerne fra time til time har udviklet sig. Her ser man tydeligt, at de er blevet meget større efter 2023, sammenlignet med perioden før 2021 (kurven er blevet meget mere ”ulden”). Noget tyder således på, at den voldsomme udbygning med sol og vind – både i Danmark, men også i nabolandene – har haft en betydelig indflydelse både på prisniveauet og på stabiliteten af priserne.

Rolf Schuster fra Vernunftkraft i Tyskland tæller løbende op hvor mange timer, der er i hver måned med negative strømpriser. Fig. 3 viser tilsvarende tal for Danmark i perioden 2010-2024. Negative priser er en følge af en overproduktion af strøm, og den kommer selvfølgeligt fra solcellerne og vindmøllerne, som ikke kan styres rationelt. Et stort antal timer med negative priser er således et tydeligt tegn på et system, der ikke fungerer optimalt. Man ser på fig. 3 en stigning fra 2010 og fremefter, billedet bliver brudt af krisen i 2022, men derefter slår 2023 og 2024 alle rekorder. Bemærk at tallet for 2024 kun dækker til og med september. I 2022 og 2023 blev især kapaciteten af solceller i Danmark kraftigt forøget, og det kan være en del af forklaringen på stigningen i de negative priser, da solcellerne producerer mest i perioder med et forholdsvist beskedent forbrug af el.

Imidlertid er sammenhængen mellem de danske elpriser og produktionen fra sol og vind slet ikke så entydig, som man kunne forestille sig. Fig. 4 viser en periode på 10 dage, hvor den samlede elproduktion fra sol og vind er vist sammen med spotpriserne time for time. Man ser f.eks. d. 30/6 et tilfælde hvor både produktion og spotpriser er lave, hvor der ind i juli måned er perioder med lave spotpriser og høj produktion.

Årsagen til dette forhold er naturligvis, at den danske elforsyning er integreret dybt ind i nabolandenes netværker, og der er en kolossal import og eksport af strøm næsten dagligt. Derfor bestemmes priserne af de auktioner, der afholdes over store dele af Vesteuropa i EPEX-samarbejdet, hvoraf Nord Pool er en del. Danmark lever højt på dette samarbejde, som vi kan se på fig. 5 fra Paul-Frederik Bachs hjemmeside. Her er vist data fra uge 26 i 2023, hvor man ser den danske elproduktion fra hhv. sol, vind og andre kilder. Den matcher aldrig forbruget, og der kompenseres ved import eller eksport. Begge dele når over ca. 2500 MW i perioder, hvilket svarer til omkring 80% af det gennemsnitlige forbrug. Billedet her viser med al ønskelig tydelighed, hvordan sol og vind aldrig alene kan stå for en stabil elforsyning. Danmark er heldig, med vores gode naboer, især Sverige og Norge, der har deres vejruafhængige vand- og atomkraft, men hele Verden kan ikke gøre det samme, som vi gør, det er åbenbart.

Den grønne omstilling i Danmark og i Europa har allerede medført stærkt stigende elpriser, og det vil kun blive værre i fremtiden, hvis ikke besindige sjæle griber ind og redder vores elforsyning.