Herhjemme har energiprofessor Brian Vad Mathiesen noget overraskende været ude med budskabet om, at en firedobling af solceller og vindmøller på land i Danmark nok ikke er nogen god idé. Det må undre mange politikere såre, da de ellers er af den faste overbevisning, at vi slet ikke kan få nok af den ”vedvarende energi”.
Den opfattelse har man haft andre steder i Verden, og her skal berettes om et eksempel fra Australien, hvor det især er solcellerne, der breder sig som ukrudt i landskabet.
I delstaten Victoria har man investeret i store solcelleparker, men samtidigt har regeringen med massive støttebeløb (kombineret med meget høje elpriser) fået en masse af borgerne til at sætte små solcelleanlæg op på deres hustage. Sådanne installationer giver som bekendt en masse strøm om dagen og ingenting om natten, hvorfor ejerne vender sig mod det offentlige net for at få lys og holde gang i fjernsynet i de mørke timer.
De ansvarlige eldistributører står nu med et meget stort problem. Delstaten har alt for meget strøm midt på dagen, meget mere end forbruget. Strømmen kan ikke bare eksporteres, Victoria har ikke nogen flinke naboer, som Danmark har i form af Norge og Sverige, tværtimod, Victorias naboer har også en masse solceller og for megen strøm samtidigt.
Det kan jo ikke nytte noget at sende mere strøm ud i nettet, end der er brug for, det vil føre til et øjeblikkeligt sammenbrud af transformatorer og relæstationer. Forbrug og produktion skal stemme nøjagtigt overens, sekund for sekund. De ansvarlige må derfor gribe til at stoppe produktionen, og det gør de i praksis ved at koble vindmøllerne og de store solcelleparker fra. Men der er ikke indbygget nogen mekanisme, der gør det muligt pr. fjernstyring at frakoble de enkelte boligers solceller. Og dem er der nu så mange af, at de på egen hånd kan levere mere, end Victoria har brug for. Så nu står man med et gedigent problem.
Fig. 1 viser situationen fra en septemberdag. Det er forår i Australien, klimaet er behageligt, og der er meget lidt brug for opvarmning eller aircondition. Den totale elproduktion inkluderer kulkraftværker, der nødvendigvis skal køre for at holde netværket stabilt. Dels skal de sikre frekvensen på nettet og dels være klar til at tage over, når vejret skifter fra sol til overskyet. Bidraget fra boligernes solceller er vist med gult, fra de store parker med rødt og fra vindmøllerne med grønt. Bemærk hvordan de store parker leverer meget lidt mellem kl. 7 og kl. 17, det skyldes at de bliver holdt nede med hård hånd, ellers ville de give en top af samme størrelse som den gule. Det er næppe noget, investorerne i parkerne synes er specielt hensigtsmæssigt, de kommer jo til at tabe mange penge.
Brian Vad Mathiesens bekymringer er vist fuldt berettigede.
Tak til JoNova
Danish
“Vakkelvoren Energi” den er god!
Men det er vist mest i folkemunde og blandt politikere det omtales som vedvarende energi. Den rigtige oversættelse af “renewable” er vel egentlig “fornybar energi” som også bruges af fagfolk, og i Energistyrelsens mange skrifter står ofte helt enkelt “vejrafhængig energi” så er det sat på plads. Jeg synes artiklen giver et fint indblik i den situation som også Danmark allerede nu står overfor på enkelte dage, og selvom der er fart på udbygningen af el-nettet, taler vi jo om årtier med bl.a. nye højspændingsmaster, da det ikke er al højspænding vi bare lige kan og bør grave ned.
Mht. infralyd er det et kapitel for sig, da meget af udbredelsen ikke er luftbåren, men gennem jorden, grundvandet, bygninger m.v. Hertil kommer så “vagabondstrømme”/ krybestrømme fra store VE-anlæg, da “0”lederen som bekendt går gennem jorden.
I kan læse lidt mere her:https://lownoise.dk/
I bogen “En skjult magt” af Peter Skeel Hjorth, forlaget Frydenlund, redegør forfatteren for hvordan professor i lavfrekvent støj Henrik Møller modarbejdes i sit arbejde med lavfrekvent støj på Aalborg Universitet, og da universitetet på opfordring af vindindustrien udfører en tilpasning, består denne tilpasning i fyringen af Henrik Møller.
Henrik Møller medvirkede i fremstilingen af et apparat til måling af lavfrekvent støj, som støjramte frit kunne låne. Støjramte kunne dermed selv måle der, hvor de mente støjen var generende. Lavfrekvent støj følger ikke nødvendigvis samme veje som højere frekvent støj.
Da Henrik Møller blev fyret, blev støjmåleren låst inde, så vidt vides er den stadig fængslet.
Gider I at slette de 2 nedenstående kommentarer – her er en bedre version:
Tak for artiklen.
God idé at stoppe med Grøn Omstilling, da der altså ingen klimakrise er. Mange, mange videnskabs tilknyttede bevidner dette – Nobelpristager Ivar Giaever har indsamlet 700 underskrifter fra sådanne (se hans seneste Facebookopslag).
Jeg har i et år nu været kritisk overfor Grøn Omstilling, da det er spildte penge. Men nu er jeg blevet opmærksom på, at vindturbiner udsender gift, vi ikke kan se eller høre. I Jyllands Posten i sommers skrev læge Jens Tilma, at vindturbiner skader alt liv i sommers og det er jeg blevet nysgerrig over for og vil gerne vide mere. Før jeg læste dette, troede jeg, at vindturbiners støj og ødelæggelse af skøn udsigt og massekrering af fugleflokke, var grunden til, at vindturbiner bør fjernes over alt på jordkloden. I det tidlige efterår havde vi sommerfest i vores ejerforening i Risskov og jeg snakkede mest med en læge nabo der skulle til at forsvare sin phd og én med en baggrund som statskundskabsuddannet, der arbejder med barnløsheden i Danmark – vi 3 snakkede nærmest kun om barnløshed: Er der en sammenhæng med vindturbiners gift, der ikke kan ses eller høres, der hedder lavfrekvente bølger? Vi ved uendeligt lidt om den gift, som vindturbiner udsender – gør vi ikk’? En forsker skrev (kan ikke huske hvem), at når levende celler udsættes for lavfrekvente bølger, tror cellen, at vi bevæger os. Hvis urmennesket bevægede sig, var man på udkik efter mad eller man var på flugt væk fra dårlige forhold/fjenden – hvis man var ved at flygte eller ikke havde mad nok, skulle man naturligvis ikke have et afkom, da chancen for at dø af sult forstørres, hvis man også skal have mad til en baby/foster eller det er sværere at undslippe fjenden, hvis man har en baby/foster man samtidig skal passe på. Denne hypotese passer sammen med den første forelæsning jeg så om vindturbinernes gift: Her gennemgik forskeren kendte skader som vindmøllernes gift har forårsaget, blandt andet at heste får hove, der vokser helt amok. Hvis hestens styresystem tror, at hesten bevæger sig hele tiden, skal hovene naturligvis vokse mere og derfor ser man heste med disse hove, der lever ved vindturbiner.
Er det vindturbiners gift, der er skyld i, at vi har stigende barnløshed?
https://naomiwolf.substack.com/p/dear-friends-sorry-to-announce-a?utm_source=publication-search
Kære Greta Jo Larsen
I forhold til uønsket barnløshed spiller vindmøller nok en særdeles begrænset rolle. Hvor meget jeg efterhånden er kommet til at hade dem, må jeg erkende at de trods alt ikke er skyldige i alt dårligt der sker. Men meget af det!
Hvilken forskning har du fundet, der siger det?
https://kirschsubstack.com/p/latest-devastating-news-on-the-vaccine?utm_source=publication-search
Hej Greta
Naturligvis spiller vindmøllerne en rolle. Det er møllebladenes afgivelse(ved slidtage) af Bisphenol A som er problemet. Effekten af stoffet bisphenol A (BPA) er så veldokumenterede, at stoffet er vurderet hormonforstyrrende i både mennesker og dyr. BPA skader også fertiliteten, og er et af de første stoffer, som kom på EU’s liste over særligt problematiske stoffer.
https://libraetd.lib.virginia.edu/downloads/6m311q48k?filename=Park_Eun_STS_Research_Paper.pdf
Det er ikke partikelforureningen jeg undersøger. Det er dog en rigtig grim gift, som vi ikke kan fange i skorstens filtre.
Det jeg synes er uhyggeligt, er de lavfrekvente bølger, vi ikke kan se eller høre og Miljøstyrelsen har skrev et til mig, at de ikke har ansvaret for denne gift, hvilket nok betyder, at ALLE i Danmark er ligeglade med, at vindturbiner spreder denne gift, da de ikke har svaret mig på, hvem der så har hånd i hanke med spredningen af denne gift. Se forelæsningen om lavfrekvente bølger:
https://www.youtube.com/watch?v=teDPgDpuO1I&ab_channel=NejTaktilVindturbiner
Det er lidt misvisende at betegne lavfrekvente bølger, der er en art lyd, som “gift”. Gift er et kemisk stof, der når det først er sluppet ud, bliver liggende, hvor det er, eller evt. spredes videre med vinden. Det forsvinder ikke bare, men kan hobes op i jord eller vand.
Lavfrekvente bølger er derimod svingninger i luften, de forsvinder lige så snart de rammer noget, jorden, huset eller det menneskelige øre. Så de hober sig ikke op, men der kommer bare nye til, så længe møllen kører.
Mange af de stoffer, der lovligt er i færdige madvarer fra køledisken, udgør en meget mindre del end noget der kan skade. Siges det. Den samlede effekt af deres sammenblanding, ved ingen noget om, for det “behøver” man vist ikke undersøge. Dertil kommer så den suppe af elektromagnetisk stråling og bølger som vi alle går rundt i fra master, der videresender mobilsignaler samt radio og tv. Du kan sikkert ikke gætte, hvilken type personer, der sidder i den komite som afgør, hvornår stråling fra mobiltelefoni er skadelig. Men beviser for, at de stråler – sammenblandet med stoffer i maden – skulle udgøre en risiko for vores helbred er vist heller ikke undersøgt til bunds.
Hvorfor kalder man det “vedvarende energi”?
Det er jo “tilfældig energi”, som ikke er der, når der er brug for den, men kun på tilfældige tidspunkter.
Det svarer jo til at der kun er vand i hanen på tilfældige tidspunkter, og ikke når der er brug for det.
– Eller at medarbejderne i et firma kun kommer på arbejde når de gider, i stedet for når der er behov for arbedskraften.
Fuldstændig tåbeligt at nogen kan synes om den slags, og tro at det vil kunne fungere.
Stærkt set !!
Vores valg af ord, betyder uendeligt meget !!
Vi skal kalde det, for det det er:
“Tilfældig energi” eller måske “ustabil energi”.
Og hvis man skal blive i terminologien: VE = “Vakkelvorn Energi”
Ja, Michael et godt navn til denne energi. Tilfældig energi. det vil jeg kalde det fremover.
“Sådanne installationer giver som bekendt en masse strøm om dagen og ingenting om natten, hvorfor ejerne vender sig mod det offentlige net for at få lys og holde gang i fjernsynet i de mørke timer”
– i dén situation ville man vel forvente, at solcelleejerne anskaffede nogle ‘husstandsbatterier’!?
Gør de mon (slet) ikke det?
Det er sygt dyrt at anskaffe batteri til.
Man skal også investere i en ny inverter – en hybrid inverter. Jeg har lige fået et tilbud fra en ingeniør – du kan se det nedenfor. Mine refleksioner går bland andet på “hvor længe holder solcelleanlæggene vi har” “hvad bliver den fremtidige strømpris” “gider vi overhovedet at blive boende her i Danmark” “gider vi beholde sommerhuset” et cetera.
Kære Greta og Per.
Tak for jeres henvendelse.
Jeg skal nok have lidt mere info for et fyldestgørende svar, men jeg kan komme med nogle generelle betragtninger.
I kan sagtens tilslutte batterier til solcelleanlægget, men inverteren skal udskiftes til en hybrid inverter.
Om det er en god ide i sommerhuset, afhænger af jeres forbrug i huset.
For at få økonomi i et batteri anlæg skal der være et vist forbrug og det skal helst være hver dag, hvilket det måske kan være spørgsmålet ved sommerhuset.
Jeg har opstillet et par forslag, som efter en nærmere undersøgelse af jeres forbrug, måske kunne være en mulighed.
Sommerhuset:
Fronius PrimoGEN 3,0 plus
BYD HVS 5,12 kwh batteri
Pris kr. 40.300,-
Helårshuset:
Fronius SymoGEN6,0 plus
BYD HVS 11,0 kwh batteri
Pris kr. 69.200,-
Alternativ
Kostal Plenticore 5,5 plus
BMZ 12,5 kwh batteri
Pris kr. 60.700,-
Hertil kommer montering, tilslutning og programmering, samt tilmelding til netselskabet.
Prisen for dette arbejde varierer fra 6 til kr. 10.000,- afhængig af forholdene.
Priser er inklusiv moms.
Der er 10 års fabriks garanti på alle delene.
Henvisning til hjemmesiden.
https://www.dansksolcelleservice.dk/vare/fronius-symo-gen24-6-0/
https://www.dansksolcelleservice.dk/vare/kostal-plenticore-plus-g2-5-5/
https://www.dansksolcelleservice.dk/vare/batteripakke-fronius-byd/
Som I kan se, er det ikke nogen billig fornøjelse, og investeringens størrelse overrasker de fleste. ☹.
Hvis I stadigvæk er interesseret, vil jeg gerne gå nærmere ind og undersøge jeres forbrugsmønster for at vurdere om det kan være en god ide.
Med venlig hilsen
Jens Ebbe Nielsen
El-installatør/Ingeniør
Dansk Solcelleservice Aps
Vorkvej 34, 6040 Egtved
Tlf. 30701626
“Som I kan se, er det ikke nogen billig fornøjelse, og investeringens størrelse overrasker de fleste”
– javist: Det ser noget ‘hidsigt’ ud!
Og så ser det endda ud som om, hybrid inverteren ‘kommer oven i hatten’!? 🙂