Da Dines og undertegnede passede Klimarealismes bod ved Klimafolkemødet i Middelfart, blev vi opsøgt af to herrer, hvoraf den ene præsenterede sig som Daniel Lux. Han fortalte, at han faktisk var ekspert i CO2 og dens skadelige virkninger og endda havde skrevet en bog om emnet. Han forærede os et eksemplar af bogen, med titlen Atmosphere, CO2 on my mind, og det vil vi gerne kvittere for med en anmeldelse her på siden.
Det er en bemærkelsesværdig udgivelse på mange måder. Sobre oplysninger og ubestridelige fakta er blandet med mere kuriøse og tvivlsomme budskaber. Grundindstillingen er helt klart klima-alarmistisk, vi styrer mod katastrofen pga. vores forbrug af kul, olie og gas. Forfatteren er overbevist om, at klimakatastrofen allerede har ramt mange egne af Verden (bl.a. Sahel-regionen syd for Sahara) og medført millioner af klimaflygtninge. Ligeledes kædes tilfældene af ekstremvejr, storme, oversvømmelser m.v., éntydigt sammen med klimaforandringerne fremkaldt af atmosfærens stigende indhold af CO2. Her er der ingen slinger i valsen. På samme måde har forfatteren også slugt historierne om forsuring af havene og skader på skaldyrene råt.
Inden vi når så langt, kommer vi dog omkring mange mærkelige historier, der nok ikke helt holder vand. F.eks. kan vi læse om flyveøglerne i kridttiden, de var samtidige med dinosaurerne og uddøde i forbindelse med nedslaget af kæmpe-asteroiden for 65 mio. år siden. Nogle af flyveøglerne var store som giraffer, når de stod på jorden, og de havde vingespæn på mere end 10 meter. Lux forklarer nu, at dyrene trods deres størrelse var i stand til at flyve, fordi der var meget mere CO2 i luften den gang, og lufttrykket var højere, fordi atmosfæren var mere tæt. Efter asteroide-nedslaget blev luften tyndere, og dermed faldt flyveøglerne bogstaveligt talt ned fra himlen og uddøde. Det harmonerer nok ikke så godt med, at alle flyveøglerne (også de små) forsvandt på én gang sammen med dinosaurerne.
Bogens hovedærinde er at beskrive, hvor farligt et forhøjet indhold af CO2 er for menneskeheden. Vi hører om rumskibe og ubåde, hvor indholdet kan blive 5000 ppm eller mere, og om katastrofen ved søen Nyos i Cameroun, hvor en vulkansk bøvs af CO2 dræbte flere tusinde mennesker. Det kniber lidt med at skabe sammenhængen med vores trods alt beherskede stigning fra 280 til 420 ppm, begge tal er jo meget små. Men vi kommer langt omkring detaljerne i forbindelse med vores vejrtrækning, ilt og CO2 osv. At det nuværende CO2-niveau eller en begrænset fremtidig stigning skulle frembyde nogen fare, er ikke dokumenteret særligt overbevisende.
Bogens tredje store afsnit handler om løsninger på klimakrisen. Her er det forfriskende at konstatere, at forfatteren ikke bare accepterer, at alt kan løses med en massiv udbygning af solceller og vindmøller. Tværtimod peger han på kernekraften i første omgang og derefter fusionskraften som den langsigtede løsning. Han anbefaler, at man gennemfører nye projekter i stil med det, der førte til månelandingen i 1968 eller Manhattan-projektet, der skaffede amerikanerne de første atombomber.
Derefter går det lidt galt, da Lux kaster sig over algevæksten i Østersøen og netop mener, at alger kunne være en afgørende kilde til flydende brændstoffer. Han går så vidt som til at anbefale, at vi udbygger massivt med solceller i Sahara, og derefter bruger strømmen til at skaffe ferskvand og til dyrkning af alger i store mængder. Men der er jo som bekendt allerede udført større forsøg med algedyrkning, og problemet er, at algerne er tyndt fordelt i vandet, og det kræver en enorm indsats at gøde dem, samle dem op og konvertere dem til brændstof. Prisen og arealbehovet bliver helt umulige at håndtere i praksis.
Bogen er således en blanding af fornuft og sludder, og i sidste ende bliver læseren ikke voldsomt meget klogere på klima- og energispørgsmålet.
Der er givetvis tale om en selvudgivelse. Teksten er på engelsk og rummer en del banale fejl, om end de ikke forstyrrer læsningen i nævneværdigt omfang. Illustrationerne er derimod af meget dårlig kvalitet, de inkluderede tekster er lysegrå, ofte med meget lille sats og reelt ulæselige. Det er lidt synd.
En mærkelig bog!
