Solceller er længe regnet for at være den måske allerbilligste kilde til elektricitet. Priserne på udstyret er faldet drastisk i takt med at de kinesiske leverandører har oversvømmet markedet med deres produkter, som har modtaget rigelig statsstøtte og måske delvist er fremstillet ved tvangsarbejde i den vestlige Xinjiang-provins. Kineserne nyder også godt af billige energipriser, ikke mindst i form af strøm fra kulfyrede kraftværker.
Resultatet har selvfølgeligt været, at europæiske solcellefabrikanter er gået fallit og har lukket deres virksomheder – efter desperate forsøg på at få mere i statsstøtte. Men en anden effekt er de politiske ambitioner på området her i Danmark, hvor Energistyrelsen regner med en firedobling af kapaciteten inden 2030. Den udbygning er nødvendig, hvis vi skal opfylde klimamålene og ”redde” Verden. Klima- etc.-ministeriet udtrykker det på følgende vis:
Siden 2011 har borgere, virksomheder og kommuner bidraget til, at der er sket en markant solcelleudbygning i Danmark. Siden starten af 2020 til og med 2023 er solcellekapaciteten i Danmark gået fra ca. 1,1 GW til ca. 3,5 GW svarende til omtrent en tredobling af solcellekapaciteten. Ifølge Energistyrelsens Klimastatus og -fremskrivning fra 2023 fremskrives den samlede solcellekapacitet til ca. 13,0 GW i 2030. Udbygningen var i de første år drevet af forskellige støtteordninger, men på grund af væsentlige omkostningsreduktioner i solcelleteknologien de senere år, opføres langt størstedelen af solcellekapaciteten i dag støttefrit.
Energistyrelsen følger selv op på sagen kvartalsvis, og fig. 1 viser deres status for situationen til og med 2. kvartal 2024. Udviklingen var meget kraftig i 2021 og 2022, men bremsede derefter op i andet halvår af 2023 og i år har den været meget beskeden. Årsagerne var bl.a. at Energinet pr. 1. januar 2023 ændrede betingelserne for tilslutning og begyndte at forlange, at solcelle-projektmagerne selv skulle yde et bidrag hertil. Det førte til en i hvert fald midlertidig opbremsning af nye projekter, og tilvæksten i kapacitet i 2024 er primært fra private husejeres solceller på taget.
Men kan vi bruge alle de planlagte solceller til noget? Her er det interessant, at energiprofessoren Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet faktisk er begyndt at få kolde fødder. Han er jo ellers stærk fortaler for ”vedvarende energi”, men kan alligevel godt se, at politikernes drømme om en firedobling af solceller og vindmøller på land vil give os et elsystem med nogle enorme ubalancer:
– Denne her fokusering på, at vi bare skal have mere vedvarende energi ind, uden at der er en eller anden form for masterplan, det viser med al tydelighed, at tingene ikke hænger sammen, sagde Brian Vad Mathiesen.
Ifølge professorens beregninger vil en fuld udbygning som den, der er planlagt, kunne sikre en spidsproduktion på over 30 GW, hvor det nuværende spidsforbrug ligger på omkring 5 GW.
– Jeg ved ikke, hvordan det der system hænger sammen i Energistyrelsens regnemodeller, men jeg kan ikke få det til at hænge sammen, sagde han.
Desuden påpegede Vad Mathiesen, at hvis det alligevel skulle lykkes at firedoble kapaciteten på land, vil det gøre det sværere at få økonomi i havvindmøller, hvorigennem regeringen satser på, at Danmark kan sikre sig en kapacitet på op mod 12,9 GW 2030.
Brian Vad er jo glad for havvindmøller, så det må naturligvis gøre ekstra ondt, hvis de får problemer.
Men professoren har naturligvis ret. Med et forbrug på omkring 5 GW og en produktion på mellem nul og 30 GW bliver det aldeles umuligt at få systemet til at fungere. I dag bliver Danmark reddet ved at vi kan eksportere eller importere op til ca. 3 GW, primært til Sverige og Norge, men med f.eks. 25 GW i overskud bliver det helt urealistisk.
Det er også blevet sværere at være husejer med solceller på taget. Betingelserne for køb og salg af strøm er gradvist blevet forringet, og pr. 1. januar 2024 trådte Energinets seneste regler i kraft:
Energinet indfører pr. 1 januar 2024 øjeblikstarifering. Konkret betyder det, at egenproducenter af el, fx mange husejere med solceller på taget, skal betale tariffer ud fra den faktiske leverance af el, de modtager fra elnettet.
I dag nettoafregnes mange solcelleejere og andre egenproducenter af el på timebasis. Anlægsejernes elforbrug trækkes i den enkelte time fra strømproduktionen, og tariffen betales alene ud fra forskellen mellem forbrug og produktion.
I praksis betyder det, at enhver kWh, solcellerne på taget fremstiller, bliver solgt til nettet til spotprisen på el, der jo kun er en brøkdel af forbrugerprisen. Alt, hvad man forbruger af el, betaler man så fuld pris for, inkl. tariffer, afgifter, moms osv. Selvom man i princippet bruger sin egenproducerede strøm samtidigt med, at den kommer, betaler man alligevel alle sideomkostningerne. Det har haft en ganske mærkbar effekt for husejere med solceller, bl.a. undertegnede. Tabel 1 viser resultaterne for tre sammenlignelige måneder i hhv. 2021, 2023 og 2024 (2022 havde abnormt høje priser og er udeladt her). Man ser, hvordan købsprisen på el har været stort set uforandret, mens salgsprisen er faldet til under halvdelen.
Det er således en temmelig dårlig forretning at investere i solceller, da investeringen på f.eks. et 6 kW-anlæg ligger på omkring 80.000 kr. inkl. montering m.v. Med 8% til renter og afskrivninger bliver det en årlig udgift på 6400 kr. som skal sammenholdes med et årligt salg af strøm på netto måske kun 2000 kr. Man kan også omvendt se på, hvad den producerede strøm faktisk vil koste. 6 kW vil give skønsmæssigt 5000 kWh pr. år. Skal man dække den årlige udgift bliver det ca. 1,25 kr./kWh, hvilket skal sammenholdes med de gennemsnitlige spotpriser, der her i 2024 ligger på omkring 50 øre/kWh (og i øvrigt ofte er lavere midt på dagen om sommeren, når solcellerne producerer)..
Situationen kan opfattes som uretfærdig over for solcelleejerne, men det må erkendes, at Brian Vad har ret, solcellestrømmen leveres i voldsom utakt med forbruget, og har derfor kun en meget lille værdi. Jo flere solceller, der sættes op, desto værre bliver ubalancerne og dermed udgifterne til at rette dem op.
Energistyrelsen er godt klar over problemet, men de regner jo med, at storstilet brint- eller Power to X-fremstilling skal kunne tage sig af al den overskydende strøm. Sådanne anlæg har vi imidlertid slet ikke endnu, og det er intetsteds eftervist, at de faktisk kan køre på så variabel en strømforsyning, som der bliver tale om, hvis de kun skal køre på overskudsproduktionen.
Forhåbentligt kan nogen forklare politikerne, at den påtænkte firedobling er en ualmindelig dårlig ide.
Peter Villadsen: Det er da noget af en skrivebordsbemærkning du kommer med! De fleste familier kan da ikke bare flytte kogezonen 17-21, ligesom den med “vaske i måneskin” kun gælder os i eget hus, absolut ikke i lejligheder efter kl. 22, for så skal der være ro.
@PeterVilladsen: Folk kan jo bare omlægge deres døgnrytme, så den passer til teoretiserende politikeres dagdrømme, ikke?
Gassen er jo ved at gå af ballonen. En af de store opstillere af solceller Better Energy træder nu på bremsen, og det ser ud til at 4,25 kvadratkilometer landbrug ved Vamdrup slipper for at ødelægges. Planen om 2 mio, tons klimakul opgives også, og målet er nu 0,3 mio tons. Det medfører store fyringsrunder hos en lokal virksomhed. De “grønne” arbejdspladser forsvinder, men pengene fosser stadig ud af statskassen og pensionsselskaberne til fantasiprojekter. Brian Vad Mathiesen er en af de første forskere, der er ved at bevæge sig hen mod håndvasken. Tyskland er ved at gå fallit.
Vi får strøm fra et firma der lover så meget strøm fra A-kraft som muligt. I September betalte vi 0,77 kr pr kWh. Vores valg er imidlertid ikke økonomisk betinget, men politisk. Og for at redde Planeten -:)
“Fyrdubbelt” betyder 16 gånger. “Fyrfaldigt” är fyra gånger.
Muligvis på svensk, men på dansk betyder “dobbelt” to gange, “tredobbelt” tre gange og “firedobbelt” 4 gange.
Solceller egner sig ikke til masseproduktion som vi ser med marker, der omdannes her i Danmark til solcellemarker.. Vi har ikke sol, når der er værdi i den strøm der produceres.
Solceller er langt bedre for private, som kan bruge det som et supplement, uden at det belaster skatteborgerne, selvom fordelen er udhulet ret meget..
Vi har feks kunne holde vores elforbrug fra maj til oktober til 0 kWh importeret, og ca 3MWh eksporteret..
Men fra oktober til maj, er der stort set ingen strøm leveret af solcellerne, og de store marker levere < 8kWh – det er en miljø katastrofe at vi tillader så store arealer af land at blive omdannet til solceller..
Private tage der omdannes til solceller giver ikke miljøskade, før solcellerne skal tages ned.
Hvis du ikke havde haft solceller, hvor mange kWh havde du så købt i f.eks. jul.24? Er det 250 kWh?
Desværre kan mine målere ikke give noget tal for forbruget samtidigt med solcellernes produktion, men ja, måske 30-40 kWh pr. sommermåned, primært til vaske- og opvaskemaskine m.v.
Bare en præcisering.
Du citerer Brian Vad Mathiesen for at sige: – at vi bare skal have mere vedvarende energi – .
Det skulle vel have været: – at vi ikke bare skal have mere vedvarende energi –
Der står ordret:
Denne her fokusering på, at vi bare skal have mere vedvarende energi ind, uden at der er en eller anden form for masterplan,
og hermed mener professoren vel, at det er en udbredt opfattelse, at vi “bare skal” have mere. Og den går han så i rette med, fordi der ikke er nogen plan for, hvordan det skal kunne fungere.
Jeg læser det også sådan.
Når Danmark ligger på breddegrad 56 og i vestenvindsbæltet må det være ret logisk at en voldsom udbygning med solceller virker helt hen i vejret. Det er fuldt forståeligt at Mathiesen efterlyser en masterplan. Hvis der i sommerhalvåret produceres så meget sol strøm at vindmøller må bremses, så smadres VE energiens økonomi.
Når grønne udviklere udnytter den danske klimalov for egen vindings skyld kan det blive det rene wild west. Det er da altså ingen der har gavn af – altså bortset fra grønne udviklere.
Det er sådan set derfor langt de fleste solcelle anlæg til private sælges med batteri backup, så ejeren selv kan forbruge dagsproduktionen om aftenen, hvor elpriserne når maks.
Så uddligningen af døgnvariationer foretages på stedet.
For at man skal have glæde af batteriet, skal ens solceller + batteriet levere bag om elmåleren, så det ikke kommer til at tælle med i net-regnskabet. Det ved jeg ærligt talt ikke, om man overhovedet må.
Men batterierne kan holde husstanden med strøm døgnet rundt i nogle få måneder om sommeren. Resten af året kniber det, og i 3-4 vintermåneder gør batteriet slet ikke nogen forskel, så der skal man stadigvæk betale for strømmen ved kasse A. Og her er forbruget også størst.
At priserne på el henover døgnet varierer så vanvittige meget, som de gør p.t., er jo et symptom på, at hele systemet er sygt. De svingende priser er igen en konsekvens af, at man forsøger at basere sin forsyning på kilder – sol og vind – som er aldeles uegnede til opgaven.
De svingende døgnpriser er indført for at få sat forbruget ned i spidsbelatningsperioder og når strøm trækket er højt. Det giver særdeles god mening, fordi forbrug i spidsbelastningens perioder er dyrere end udenfor disse perioder. Elnettet dimensioneres jo efter spidsbelastning.
Det er derfor fair, at der er kontant afregning i de perioder, hvor der forbruges mest.
Man havde bare ikke det problem med spidslasten, før vi begyndte på alt gøglet med sol og vind. Specielt solenergien er her slem, fordi den netop falder bort, når folk kommer hjem fra arbejde og skal lave mad m.v. i hjemmet. Derfor skal en masse backup startes. Det ville ikke være aktuelt med kontinuerligt kørende kraftværker, der blot skulle reguleres passende op.
Det er vigtigt at notere, at de skæve tariffer ikke har øget elprisen for gennemsnits danskeren.
Afgifterne er sat op i spids belastnings perioder og tilsvarende nedsat udenfor disse perioder.
Så det er helt op til ens egen adfærd at regulere sit forbrug eller bare betale, hvad det koster, hvis man er ligeglad med prisen.
I perioden 2010 til 2019 lå spotpriserne ifølge Energinet omkring 25 øre/kWh. Efter toppen i 2021-22 har prisen fundet et nyt leje omkring 50 øre i timen. Det falder sammen med de generelt meget større udsving i elprisen, de kom også til efter 2022.
Og igen er regulering af adfærd en luksusting for velhavere. Mindre bemidlede familier med børn er afhængige af madlavning og diverse andre strømslugende aktiviteter, netop hvor elpriserne er allerhøjest. Rige folk kan være ligeglade.
Så den grønne omstilling har en udpræget social slagside, som ikke er køn at se på – i betragtning af at det hele er forårsaget af en fejlagtig tro på en klimakrise.