NASA har på sin hjemmeside noget, de kalder Climate Kids (”klimabørn”). Her kan børnene blive oplyst om klimasagen – set fra en absolut alarmistisk synsvinkel. Om CO2-udledningerne kan vi således læse:
I 1957 begyndte forskerne at måle CO2-indholdet i atmosfæren. De fandt, at det var stigende, og at det mest kom fra menneskelige udledninger… De globale temperaturer stiger også. Næsten alle klimaforskere er enige om, at en stor årsag hertil er afbrændingen af fossile brændsler. Opvarmningen kan føre til stigende havniveau, tørke, oversvømmelser og mere alvorligt vejr. Det er en udfordring, vi skal håndtere i de kommende år.
I afsnittet om naturgas nævnes fracking-teknologien, og efter en kort gennemgang af fremgangsmåden hører vi:
Desværre er der miljømæssige bekymringer i forbindelse med fracking. Folk er bekymrede over at de brugte kemikalier kan finde vej ned i drikkevandet.
I et sammendrag om de fossile brændstoffer står der følgende:
Alle de gode ting [ved fossile brændstoffer] har deres omkostninger. Omkostningerne er forurening, ødelæggelse af landskabet og naturområder, oliespild i havet, og grimme fracking-kemikalier i jorden. Global opvarmning vil være det største problem af alle. Global opvarmning vil berøre hver eneste person på Jorden.
Så er troen banket på plads og børnene passende skræmt.
På et andet sted på hjemmesiden kan man se figuren vist her som fig. 1. Her påpeges, hvor store dele af områderne omkring Miami og New Orleans, der vil blive oversvømmet som følge af havstigningerne.
Der er et lille spil, hvor man kan se nogle koraller, og derefter justere på temperaturen, graden af forurening og starte en storm, se fig. 2. To grader fører her til total blegning.
NOAA har en tilsvarende hjemmeside, hvor alarmismen ikke får for lidt.
Disse hjemmesiders historie er interessant. NASA’s blev skabt mens Obama var præsident, og der skete ikke nogen udvikling i Trumps periode. Da Biden blev præsident blev både NASA’s og NOAA’s sider udvidet kraftigt.
Nu har den republikanske senator Ted Cruz startet en undersøgelse af sagen i en komité i Senatet og skrevet et brev til direktørerne for NASA og NOAA. Heri står der bl.a., at han gerne vil have nærmere information om deres anstrengelser for at fremme klima-angsten og ”producere støtte” til ”radikal miljø-aktivisme”.
Cruz skriver videre:
Biden-Harris-administrationen markerede Jordens Dag i år ved at udbasunere deres anstrengelser for at bekæmpe ”klimakrisen”, inkl. deres Don Quixotiske bestræbelser på netto-nul i udledninger, oprettelsen af et multi-milliard-dollars ”Amerikansk Klimakorps” og begrænsningerne i tilladelser til udvinding af gas og olie.
Unge mennesker suger budskabet til sig; de giver udtryk for stærk bekymring over klimaforandringerne og tilpasser deres adfærd på radikale måder, inkl. at fravælge at få børn. Er denne frygt baseret på videnskab eller hang til sensationer? Den faktiske viden peger på sidstnævnte.
Troen på klimakrisen er så stærk, at man synes, at det er helt i orden at skræmme ungdommen fra vid og sans, det vil hjælpe til at mobilisere dem for sagen.
Så langt ude er en del af det politiske parnas i USA, anført af Joe Biden og hans klimafanatiske vicepræsident. Det bliver interessant at se, om Ted Cruz’ protest får nogen effekt.
Chefen for Propagandaministeriet, hr. Goebbels, ville blive grøn af misundelse hvis han så hvilke muligheder der findes til at hjernevaske folk idag.
Jeg er ved at læse Michael Nehls “The indoctrinated brain”, som varmt kan anbefales. Jeg er her stødt på begrebet PTSD, i betydningen prætraumatisk stress. Forventningen om, frygten for voldsomme traumatiske begivenheder kan være lige så ødelæggende, lige så nedbrydende, kognitivt og følelsesmæssigt, som det rent faktisk at opleve voldsomme traumatiske begivenheder. Vi taler om klimaangst. Vi kunne med fuldt lige så meget berettigelse tale om at vi lever med generationer af unge mennesker præget af PTSD, præ traumatisk stress syndrom. Oversvømmet af konstante budskaber om nye pandemier og et kommende klimahelvede. En hjerne i PTSD kan ikke tænke sammenhængende, og lukker af for nye informationer. Man fungerer i zombie-mode.
PTSD sidder i Amygdala. Amygdala klassificerer og katalogiserer vores oplevelser og tanker. Gør det derfor muligt at genfinde erindringer og tænke sammenhængende ved inddragelse af relevante erfaringer. Der produceres såkaldte index neuroner. Hos et menneske som lever i sundhed, tryghed og kærlighed vokser Amygdala livet igennem. Hos et menneske et som lever i frygt/med PTSD skrumper Amygdala. Lagring af nye erfaringer kræver derfor i denne mentale tilstand overskrivning af ældre index neuroner. Man mister derved adgang til ældre erfaringer og refleksioner. Så når et nyt overdrevet frygtbaseret budskab hamres igennem, lagres det ved overskrivning af ældre fornuftig, relevant erfaring. Ens evne til at integrere nye oplevelser/forståelser og evnen til sammenhængende tænkning reduceres. Man bliver bogstaveligt talt dummere. Zombie-mode. Har man ikke mod på at læse “The indoctrinated brain” kan man (gen)læse “1984” og “Fagre nye verden”. Der er manualen beskrevet i overordnet litterær form.