Klimarådet har netop udsendt en ny rapport, denne gang om forskning og innovation inden for klimaområdet. Her ser man på Danmarks indsats og resultater, dels i fortiden og dels forventningerne til den nærmeste fremtid. Det er en lidt tynd rapport, og der bruges sider på at gennemgå Klimarådets scenarier fra rapporten om klimamålene for 2050, hvor vi blev introduceret til begreberne ”Ny Teknologi” og ”Ny Hverdag”. Det lader vi ligge her.
Rapporten taler stadigvæk som om, at vi skal nå at opfylde Paris-målet, hvor den globale opvarmning skal begrænses til de 1,5 grader celsius. Men man erkender, at her ser situationen lidt dyster ud:
Rapporten State of Climate Action 2023, udgivet i samarbejde af blandt andet FN, Climate Action Tracker og World Resources Institute, ser på 42 indikatorer for den globale klimaomstilling. Rapporten konkluderer, at kun én indikator ud af de 42 indikatorer tyder på, at verden er på vej mod et 1,5-gradsscenarie, hvilket er udbredelsen af elbiler.
Klimarådet peger på, at det er godt i tråd med den faktiske situation:
Der er flest tilgængelige løsninger inden for vejtransport og energiproduktion, blandt andet pga. udbredelsen af vedvarende energikilder og elbiler. Men næsten halvdelen af verdens årlige udledninger finder sted inden for tung industri, tung transport, affald, og landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse, hvor der er færre lovende teknologiske løsninger på kort sigt.
Færre eller slet ingen brugbare teknologier.
Det påpeges, at Danmark igennem en del år var absolut førende inden for forskning i og udvikling af vindmøller, hvilket også har medført en stor eksport. Det ligger imidlertid mere tungt med at finde andre områder, hvor Danmark kunne opnå sådan en førerposition. Fig. 1 viser Danmarks andel af de brugte forskningsmidler inden for en række områder inden for klimaet.
Klimarådet beskriver derefter regeringens nye tiltag:
Regeringen igangsatte i 2020 en strategi for grøn forskning, teknologi og innovation, som siden da har formet tildelingen af forskningsmidler på finansloven. Strategien fokuserede særligt på at fremme fire områder gennem såkaldte forskningsmissioner:
1. Fangst og lagring eller anvendelse af CO₂
2. Grønne brændstoffer til transport og industri (power-to-X, med videre)
3. Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion
4. Genanvendelse og reduktion af plastikaffald og tekstiler
I rapporten kan man finde en oversigt over de forskellige teknologier, og hvor modne de er til implementering i stor skala, her gengivet som tabel 1.
Man bemærker den relativt store optimisme. Mange ting, som reelt kun er på tegnebrættet, er her medtaget som langt fremme i udviklingsprocessen (f.eks. elektrisk cementfremstilling). Rapporten er desuden helt tavs mht. omkostningerne ved de forskellige løsninger – der er ikke et eneste beløb nævnt i hele rapporten. Derfor kan f.eks. elektriske lastbiler anføres som stort set klar til indsættelse i stor skala – hvorved man behændigt ser bort fra, at det vil betyde fordoblede omkostninger i transporten.
De eneste beløb, der nævnes, er, hvad der bruges på forskningen:
Der blev i alt investeret cirka 4,6 mia. kr. i 2022, heraf 2,6 mia. kr. fra offentlige kilder, 1,3 mia. kr. fra private fonde og 0,8 mia. kr. fra EU. Private fonde har altså fået et markant aftryk på finansieringen af den danske klimarelaterede forskning. … De private forskningsmidler går primært til temaerne energiproduktion og -teknologi og fødevareproduktion. Der tildeles også mange offentlige midler i disse kategorier, og derudover udgør de hovedparten af finansieringen inden for energieffektivisering, grøn transport og bæredygtig adfærd og samfundskonsekvenser.
Klimarådet opstiller nu en model for, hvordan Danmarks forskningsindsats kan bedømmes fremover. Den består af tre pejlemærker: Offentlige investeringer, antallet af patenter og eksporten af klimarelaterede produkter, se fig. 2.
Med hensyn til de offentlige investeringer ser sagen ud som følger:
Sammenlignet med andre lande, skiller Danmark sig særligt ud ved at afsætte flest midler til kulstoffangst og -lagring sammen med Norge relativt til økonomiernes størrelse. Inden for power-to-X er Danmark på niveau med en række lande, herunder Tyskland og Sydkorea, men Spanien, Norge og Frankrig afsætter mindst dobbelt så mange midler som Danmark relativt til økonomiernes størrelse.
Adskillige lande afsætter desuden flere midler end Danmark til fossilfri energi, bygninger, elektrificering og grøn transport. USA, Frankrig, Sverige, Finland og Schweiz skiller sig ud ved at afsætte mange midler til samfundsforandring og grundforskning i relation til energi.
Danmark har relativt store F&U-investeringer inden for fødevarer og jordbrug generelt, typisk lige under de fem mest investerende lande relativt til økonomiernes størrelser. Fra 2015-2020 er der investeret cirka 0,3 promille af BNP, hvilket er mere end niveauet for fossilfri energi i perioden.
Det fremhæves, at Danmark på nuværende tidspunkt bruger mange penge på CO2-opsamling, men mindre på Power to X. Det skyldes jo regeringens panik over klimamålene, der giver et akut behov for at opsamle en masse CO2 inden 2030 – med teknologi, der ikke er helt færdigudviklet.
Klimarådet gennemgår situationen mht. patenter, hvor Danmark har udtaget rigtigt mange inden for vindmøller. Der er også en del inden for Power to X, men man må huske på, at mange patenter reelt er værdiløse, så nogen god målestok er det næppe.
Så kommer vi til eksporten:
Danmark er internationalt kendt for at have en grøn eksportsektor. … Danmark har en høj eksport af klimaorienteret teknologi relativt til økonomiens størrelse. Eksporten har fra 2013-2019 ligget på omkring 3 pct. af BNP. Sidenhen har den klimarelaterede eksport været relativt stabil, mens BNP er vokset, blandt andet på grund af stigningen i eksporten af medicinalprodukter og transportydelser, hvorfor den klimarelaterede andel er faldet til cirka 2,2 pct.
Næstefter vindenergiteknologi har Danmark størst eksport relateret til grøn transport, power-to-X samt fødevarer og jordbrug med cirka 15 mia. kr. hver. Herefter følger elektrificering, industri og produktionsmetoder og kulstoffangst og -lagring med cirka 6-8 mia. kr.
Det er lidt uklart hvor den store eksport i forbindelse med Power to X skulle komme fra, vi eksporterer vist ikke mange elektrolyseapparater til brint.
Nu får Klimarådet lejlighed til at begræde, at en af kæphestene kun får en stedmoderlig behandling i den offentlige forskning:
Danmarks fire grønne forsknings- og innovationspolitiske missioner fokuserer hovedsageligt på teknologiske løsninger til at nedbringe drivhusgasudledningerne fra nuværende økonomiske aktiviteter, fx kulstoffangst på punktkilder og grønne brændstoffer til de nuværende transportbehov. Samtidig ser missionerne på grønne løsninger, der har potentiale for at skabe eksport og arbejdspladser i Danmark. FN’s klimapanel (IPCC) har i deres seneste rapport understreget behovet for teknologiudvikling.
En teknologiorienteret tilgang betyder dog, at andre relevante klimaløsninger risikerer at blive overset. Det kan eksempelvis være viden om, hvordan adfærdsændringer kan stimuleres og bidrage til omstilling imod klimaneutralitet. Klimarådets analyse Danmarks klimamål i 2050 viser, hvor vigtige adfærdsændringer er for at finde løsninger inden for de områder, som er vanskeligst at omstille, … Det kan fx være et skift til mere plantebaseret kost og til færre flyveture.
Der skal forskes i, hvordan vi kan blive tvunget til at spise mindre kød og flyve mindre – emner som står Klimarådets bankende hjerte meget nær. Det samme gælder vores forbrug i almindelighed:
Ændringer af klimaaftrykket for danskernes forbrug er stort set fraværende i de fire missioner, hvor forbrugeradfærd dog nævnes kort i forbindelse med missionen om genanvendelse af tekstil og plastikaffald. Det kan overvejes, om klimavenlig adfærd kan integreres i de nuværende missioner ved at fokusere missionerne mere på udfordringer med at reducere udledninger og mindre på teknologiske løsninger.
Så vidt Klimarådet, alt i alt en noget tam affære, og den totale mangel på hensyntagen til økonomien ved alle de mange teknologier og ”løsninger” er en afgørende svaghed i arbejdet. Reelt er der næppe nogen, der får alverdens udbytte af rapporten her, der vel i et vist omfang bare skulle sikre beskæftigelsen i Klimarådet. Igen må man spørge, om Danmark overhovedet har brug for et klimaråd?
