Politikerne i foregangslande som Tyskland, England, Danmark og Australien synes at være overbevist om, at jo flere solceller og vindmøller, man får stillet op, desto bedre, billigere og ”renere” bliver elforsyningen. Advarsler om ubalancer eller problemer med stærkt svingende forsyninger falder for døve øren.
For elnet-operatørerne udvikler det sig til et stadigt mere alvorligt mareridt. De har perioder med store overskud, hvor strømmen må foræres væk eller ligefrem ledsages af penge (negative priser) til udlandet og i andre perioder er der for lidt strøm og så må man importere til skyhøje priser og samtidigt køre med hostende kulkraftværker og andre nødforanstaltninger.
Vores ven Rolf Schuster fra Vernunftkraft har udsendt et lille sær-dokument, der viser Tysklands situation i de første fem dage af september, se fig. 1. Her ser man en kurve over den manko, der er imellem produktionen fra sol og vind og så forbruget (brun). Den 1. og 5. september var der tidspunkter, hvor mankoen var tæt på nul (1/9 endda under nul). Tyskland har andre kilder til elektricitet, der ikke bare kan lukkes helt ned, og resultatet er, at på de to dage havde landet et stort overskud af el, der så måtte eksporteres. I de tre mellemliggende dage gav sol og vind ikke så meget, Tyskland måtte mobilisere hele sin kraftreserve og samtidigt importere strøm i store mængder. Bemærk hvordan både import og eksport nåede op over 10 GW, svarende til 20-25% af det totale forbrug. Det er meget elektricitet, naboerne skulle stå klar til at levere eller modtage.
Fig. 1 viser også priserne på strømmen, og her ser man hvordan Tyskland importerer til typisk 100 €/MWh, svarende til ca. 75 øre/kWh. Et par gange kniber det mere, og prisen ryger helt op på hhv. 320 og 656 €/MWh, sidstnævnte svarer til næsten 5 kroner pr. kWh! Eksporten derimod sker til priser i nærheden af nul, og et par gange er de negative, ned til at Tyskland må betale 24 €/MWh eller ca. 18 øre/kWh.
Men på nuværende tidspunkt er alle disse fiksfakserier end ikke nok til at få kabalen til at gå op. Tyskland har været tvunget til at gå til det næste logiske skridt. I tilfælde med for stor produktion fra sol og vind (og husk at den samlede kapacitet af de to er ca. 3 gange forbruget), må man gribe til afkobling af solcellerne og vindmøllerne fra nettet.
Hjemmesiden Netzampel giver daglige oversigter over, hvor og hvor meget, der bliver afbrudt. Fig. 2 viser et eksempel samlet op af Klimanachrichten, her ser man, hvordan større dele af Tyskland er ramt af begrænsninger og i visse områder er det op til 100% af solcellerne og vindmøllerne, der er blevet koblet fra. Den praksis er helt nødvendig for at holde elnettet i drift, men den indebærer jo kolossale spild af penge, fordi de pgl. anlæg ikke får det salg og den indtjening, som de ellers ville have haft. I nogle tilfælde modtager de kompensation fra staten, men så er det jo bare skatteyderne, der står med tabet.
Og i takt med udbygningen med mere sol og vind, bliver den slags problemer kun værre.
Det er, hvad man har oplevet i Australien, hvor udviklingen de seneste år har været meget interessant. Delstaten Northern Territories er meget tyndt befolket og har et elforbrug, der aldrig overskrider 250 MW. Her ville man selvfølgeligt gennemføre grøn omstilling, primært med solceller, og man fik på et tidspunkt lukket et fossilt fyret kraftværk. Det var nok en postgang for tidligt, for i 2019 kom der uventet en større skyformation hen over solcellerne. Det gav en hurtig nedgang i produktionen og de tilkoblede generatorer, kunne ikke følge med og efter et par minutters overbelastet drift stoppede de automatisk. Det viste sig meget vanskeligt at få liv i elforsyningen igen, og det endte med, at folk var uden strøm i 8-9 timer.
På det tidspunkt var der ellers store planer for yderligere udbygning med solceller, i alt 64 MW var på vej til at blive færdige og klar til at producere.
Men efter strømsvigtet var der rullet hoveder i elforsyningen, og de ny chefer skulle ikke risikere noget. I 2020 blev der derfor indført nye regler for ejere af større solcelleanlæg. De skulle nu give præcise forudsigelser for deres produktion 30 minutter frem i tiden, og forudsigelserne skulle opdateres hvert femte minut. Det frembød et næsten uoverstigeligt problem. Skydækket kan variere voldsomt over så relativt lille en solcellepark, som vi også har set her i Danmark, jfr. fig. 3.
Den eneste måde, hvorpå de australske solcellefolk kunne honorere de nye krav, ville være at installere batterier, der kunne overtage strømforsyningen, hver gang der gik en sky for Solen. Det førte til højlydte protester fra solcelle-ejerne, de ville stå med en stor ekstraregning. Det var udtryk for at elnettet var ”forældet” og det var myndighedernes ansvar. Pudsigt nok ville de ikke erkende, at det snarere skyldtes solenergiens fundamentale svaghed – dens ustabilitet og uforudsigelighed.
Resultatet i Northern Territories har været, at de nye solceller aldrig er blevet koblet til nettet, og står nu på fjerde år uden at blive brugt. Det er jo på mange måder skandaløst, men på den anden side er det godt at se, at myndighederne står fast på, at det er første prioritet, at elnettet fungerer og folk får stabil strøm.
De tyske politikere er ved at bevæge sig væk fra det koncept – og det er en meget farlig udvikling, der må standses, inden det går helt galt.
Kan vi ikke snart erkende, at grøn omstilling baseret på en dominerende rolle til sol og vind bare ikke kan bringes til at fungere?
