Man hører normalt ikke så meget om Sydamerika i klimasammenhænge, men grundantagelsen er vel, at de bare følger med os andre i skæbneridtet mod ”netto-nul”. Her gør man vist imidlertid regning uden vært. De sydamerikanske lande har store forekomster af olie og gas, og dem kunne de naturligvis godt tænke sig at udnytte.
Verdensdelen er presset af store økonomiske udfordringer, og hvad er så mere naturligt end at se på de muligheder for økonomisk vækst, der ligger og venter lige uden for vinduerne? Vækst, der kan bruges til opbygning af infrastruktur og sociale programmer.
Brasilien, Guyana og Argentina kigger på mulighederne for indvinding til havs. Der er allerede store energiselskaber involveret, og der investeres betydelige beløb i efterforskning og forberedende arbejder.
Brasiliens nationale olieselskab, Petrobras, har således planer om at ville investere 6 milliarder US$ over de næste 5 år for at kortlægge forekomster, der menes at rumme op til 10 milliarder tønder olie, hvilket ville være en fordobling af landets nuværende reserver. Man har allerede fundet meget lovende felter, der ser ud til at kunne blive nogle af de mest produktive af slagsen til havs.
Guyana er ved at forandre sig til en olie-stormagt, det er et resultat af ExxonMobils fund af store forekomster, der anslås at rumme over 11 milliarder tønder olie. Her startede produktionen i 2019 og i øjeblikket produceres der omkring 650.000 tønder olie pr. dag fra tre boreplatforme. Planen er gradvist at forøge produktionen til 1,4 millioner tønder pr. dag inden for kort tid.
Guyanas bruttonationalprodukt er som et resultat heraf skudt i vejret, med en forventet stigning på 34% her i år. Landet har derfor kunnet påbegynde et større program med investeringer i infrastruktur og bekæmpelse af fattigdom. Det havde ikke været muligt uden olien.
Argentina kigger på store oliereserver, som man meget gerne vil i gang med at udnytte. Landet er p.t. afhængigt af en stor import af energi, og den hjælper ikke på de økonomiske udfordringer med inflation, gæld og en valuta i knibe.
Argentina kigger på skifergas og -olie, og gasforekomsterne anses for at være de næststørste i hele Verden. Olieforekomsterne kommer ind på en fjerdeplads. Argentina har nu etableret et samarbejde med store olieselskaber, bl.a. Equinor og Shell for at få gang i udvindingen. Et af gasfelterne er så stort, at når det kommer i produktion – med op til 10 mio. m3 gas/dag, vil det gøre Argentina til netto-eksportør af naturgas.
Selv Venezuela, der ellers var ved at bryde totalt sammen i forsøget på at realisere den virkeliggjorte socialisme, har indgået aftaler med det kapitalistiske olieselskab BP. Her er der også tale om udnyttelse af store nye gasforekomster.
Sydamerika er således på vej til at blive et nyt centrum for produktion af olie og gas – til gavn for deres økonomi og befolkninger, samt resten af Verden. ”Netto-nul”-bestræbelserne får en meget lavere prioritet eller glemmes helt (undtagen måske ved det årlige COP-show) og det er ubetinget en god ting.
Der er i dag meget pres på f.eks. Brasiliens regnskove, hvor træer fældes for at skaffe plads til dyrkning af bl.a. energiafgrøder. Den praksis kunne man skrue tilbage, hvis landet i stedet leverede brændstofferne direkte, til gavn for klimaet, miljøet, biodiversiteten osv.
Europa kunne jo vælge at gå samme vej som Sydamerika, vi har store reserver ikke mindst af skifergas, f.eks. i undergrunden under Tyskland, England eller Danmark for den sags skyld.
Tak til Vijay Jayaraj fra BizPac Review
Rusland er vor naturlig fjende.
Danmarks geografiske beliggenhed betyder, at Rusland er vor naturlig fjende og det blev tydeligt understreget i 1904, da den russiske udenrigsminister kundgjorde, at Ruslands vestgrænse lå på linjen Kristiansand – Hirtshals. For at forstå dette udsagn, bør man sætte en finger på Skt. Petersborg eller Moskva på et Europakort og drej det en kvart omgang. Da vil enhver se, hvem der ligger i vejen for en imperialistisk stormagt, der vil/skal have adgang til varme farvande (isfrie). Sådan har det været indtil den tekniske udvikling har gjort det muligt for Rusland, at udnytte farvande i Ishavet. Et fredeligt Rusland kunne med alle sine råstoffer bidrage til Europas velstand, hvis nationen ville satse på samhandel og udvikling. To gange i de forløbne 20 år har russiske ambassadører i Danmark truet med et atomvåbenangreb, hvis den danske regering gik imod russiske interesser. Ja, Rusland er vor fjende og ønsker at forblive det.
https://flemmingblicher.substack.com/p/oprop
Rusland er ikke vores fjende. Lad os dog købe russisk olie og gas.
Danmarks gas- og oliefelter i Nordsøen: Tyra- Viking- Svanefeltet (2019) og hertil det nyeste gasfelt 2022 ukendt navn, kan i dag levere landets årlige energiforbrug i mere end 100 år. Tyrafeltet har leveret siden 1986 og totalrenoveret 2020-23, Svanefeltet det største nogensinde fundet på dansk område.
Derudover er dansk naturgasnet tilsluttet Baltic Pibe 2023 via eksisterende gasledningen i Nordsøen fra Norge til Tyskland, hvor stik blev tilsluttet nord for Esbjerg 2020. Baltic Pibe løber tværs over Danmark via Fyn til Sjæland frem til ny stor kompresser station ved Everdrup, ca. 15 km øst for Næstved, derfra under Østersøen til Polen.
Alle vindmøller og solceller bør nedlægges, hold Danmarks natur og landbrug ren og spar 1000vis mia./år.
Jeg er fuldstændig enig. Jeg reagerede lidt for hurtigt på ideen om at købe energi i Sydamerika. Og så er jeg dybt forbløffet over at ingen reagerer på mit udsagn om at Rusland ikke er vores fjende. At ingen føler behov for at kalde mig en Putin elskende naiv nyttig idiot for Rusland.
Is there anybody out there???
Rusland er ikke vores fjende, men p.t. er de i kløerne på en gal diktator, hvis inspirationskilde er Adolf Hitler anno 1939. Det problem skal løses!
Kære Søren
Det er virkeligt fascinerende. Du har gennemskuet hvordan medierne lyver for dig i forhold til årsagerne til klimaforandringerne. Hvorfor i alverden bliver du ved med at tro, at på alle andre områder fortæller de dig sandheden. Vestens stedfortræder krig mod Rusland kunne være et godt eksempel. Der er mange.
Med troen på en “stedfortræderkrig” har du købt Vladimir Putins propaganda 100%.
Og hermed skal vi ikke diskutere Ukraine mere på denne side.
Jeg er helt enig mht. at Rusland bestemt ikke vor fjende, det er derimod EU og den danske krigsliderlige løgnagtige regering.
Jeg er enig med Søren Hansen nedenfor, at vi ikke skal debattere Ukraine her. Når det er sagt synes jeg det er tydeligt at stormagternes rivalisering har højere prioritet i verdenen end at gøre noget for klimaet.
Hvis COP møderne på nogen måde skal kunne gøre en forskel, må de store lande bilægge deres konflikter og blive enige om at samarbejde. Verdens konfliktniveau er pt. for opadgående, hvorfor et sådant samarbejde mere og mere ligner en by i Rusland (undskyld udtrykket). For at bruge en moderne frase kan vi sige at de grønne håb om en fossilfri verden og satsning på PtX for nuværende er udfordret.
Nu skal det jo ikke gå helt i sort – så vi må lige minde os selv om, at der jo stadigvæk er en mulighed i atomkraft.
Det er spændene med skifergas, men vi skal måske også til at indrette os efter, at den importerede energi kommer fra Sydamerike og ikke Rusland og Mellemøsten