Fup med tornadoerne

Den amerikanske Hav- og Atmosfære-Styrelse NOAA, havde vi fat i forleden, hvor de klogede sig på opsamling og deponering af CO₂. Det er jo noget udenfor deres kompetenceområde, men da de som sagt er meget klima-”woke”, så gælder det bare om at mase på. Mere nærliggende for NOAA er det naturligvis at udtale sig om tornadoer, som jo er en årlig plage i USA. Da tornadoer jo ubetinget er noget negativt, skal ”klimaforandringerne”, forårsaget af vores CO₂-udledninger, helst medføre, at det bliver værre med tornadoerne. Flere og vildere, tak!

NOAA har udsendt en status for året 2023 og det ser rigtigt godt ud, hvis man er klima-alarmist. NOAA skriver:

Der var 1197 bekræftede tornadorapporter og yderligere 97 registrerede tornadoer for oktober-december, der afventer endelig bekræftelse. Det bliver en total, der er højere end gennemsnittet for 1991-2020, der ligger på 1251 tornadoer.

Buldrende klimakrise, NOAA illustrerer teksten med fig. 1. Her ser man hvordan 2023 lige akkurat kryber over gennemsnittet 1991-2020, mens andre år siden år 2000 har været både meget højere eller lavere end dette tal. Så umiddelbart er der ikke så meget epokegørende over 2023, selvom NOAA i en lang tekst forsøger at male situationen sort op. Eksempel:

I januar var der 128 bekræftede tornadoer, Det er mere end 350% af gennemsnittet for 1991-2020 på 35 januar-tornadoer. Det var første gang siden 2017 og kun tredje gang siden 1950 at januar havde mere end 100 tornadoer i løbet af måneden.

Der bliver nævnt flere måneder, hvor tallene var højere end det famøse gennemsnit, mens der står mindre om andre måneder, hvor tallene naturligvis må have været lavere, men så kan man jo altid fremhæve en enkelt tornado eller to, der var særligt ødelæggende.

I en boks til sidst i artiklen forklares det, at det ikke altid er let at fastslå, om der har været en tornado eller ej, specielt i øde områder, hvor man f.eks. konstaterer nogle ødelæggelser. Meteorologernes radarsystem har åbenbart også svært ved at måle de mindre tornadoer præcist nok. Derfor nævnes der ”bekræftede” og ”registrerede men endnu ikke bekræftede” for hele året.

Kigger man nu på fig. 1 og ser bort fra gennemsnittet 1991-2020, ser man tydeligt, at der har været en stigning siden 1950. Det passer jo godt sammen med atmosfærens stigende CO₂-indhold, og NOAA kommenterer ikke på det yderligere.

Det har Paul Homewood så til gengæld gjort, og han gør opmærksom på, at NOAA indtil for få år siden havde en detaljeret gennemgang af hele problemstillingen med optælling af tornadoer. Men den er på mystisk vis forsvundet fra NOAA’s hjemmeside, men kan stadigvæk findes i et af internettets utallige arkiver. Homewood bringer et større uddrag af teksten, her følger nogle smagsprøver:

En af de store vanskeligheder med statistik over tornadoer er, at for at tælle med skal en tornado – eller sporene efter den – observeres. I modsætning til nedbør eller temperatur, som kan måles med et fast opstillet instrument, så har tornadoer kun en kort levetid og er helt uforudsigelige. Hvis en tornado rammer et sted med få eller ingen indbyggere, er det sandsynligt, at den ikke vil blive registreret. Mange større tornadoer er således formentligt ikke kommet med i de historiske optegnelser, idet Tornado-Alleen (området øst for Mississippi-floden) var meget tyndt befolket i det 20. århundrede.

I dag er næsten hele USA rimeligt tæt befolket, eller i hvert fald dækket af NOAA’s radarovervågning. Selv hvis en tornado faktisk ikke blev observeret, vil Vejrtjenestens efterfølgende bedømmelse af skaderne kunne afsløre, om de blev forårsaget af en tornado, og i givet fald hvilken styrke den havde. Forskellen mellem statistikken for tornadoer førhen og i nutiden giver en hel del usikkerhed i forbindelse med spørgsmålet om den langsigtede udvikling [mht. styrke, antal og geografisk fordeling]. De forbedrede observationer har resulteret i et stigende antal registrerede svagere tornadoer og i de senere år er EF-0-tornadoer kommet til at udgøre en større del af det totale årlige antal.

NOAA skriver derefter i det forsvundne opslag, at der over de seneste årtier har været en stigning i antallet af rapporterede tornadoer. Det kan skabe et vildledende indtryk af, at der er et stigende antal tornadoer. For nu bedre at forstå variationerne og udviklingen kan man analysere de kraftigere tornadoer for sig, dvs. alle dem med styrke på eller over EF-1 og ligeledes kigge på de allerkraftigste, EF-3 til EF-5. Tornadoer med de styrker vil også med formentligt kun få undtagelser have været rapporteret før 1990. NOAA viser så diagrammerne i fig. 2 & 3:

Her ser man jo helt klart, at der ikke er tale om nogen udvikling fra 1954 og til 2014, og for de kraftigste tornadoer er der vel nærmest tale om et fald.

Homewood har derefter opdateret graferne, så de medtager data helt frem til 2023, se fig. 4 & 5. Det fremmer ikke NOAA’s sag, det mest markante er nedgangen i de allerkraftigste tornadoer, EF-3 – EF-5. Der var tydeligvis mere gang i den tilbage i 1970-erne.

Homewood slutter sin artikel med at karakterisere NOAA’s 2023-rapport som svindel, og man kan kun give ham ret. Hvorfor skal alting fordrejes i klimaets navn?