En af de få synlige konsekvenser af vores forbrug af kul, olie og gas, og den dermed følgende forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, er at Verden bliver grønnere. Det har været meget omdiskuteret og specielt klima-alarmister har forsøgt at få folk til at tro, at der kun er tale om en ganske lille effekt, og det meste af udviklingen globalt skyldes, at bl.a. Indien og Kina har været meget aktive med at plante skov.
Men efterhånden er der ikke megen tvivl tilbage. NASA’s målinger fra satellitter og iagttagelser på jorden har gjort det klart, at Jorden siden 1980 er blevet væsentligt grønnere. Det kan f.eks. udtrykkes som det samlede areal af blade pr. arealenhed, m2 eller km2.
Det har vist sig, at det især er i tørre egne, tæt på ørkenerne, at man ser tilvæksten i grønt. Det hænger sammen med, at planternes tab af vand ved fordampning bliver mindre, fordi det højere CO2-indhold bevirker, at planterne kan nøjes med en mindre størrelse porer. Det er netop gennem porerne i bladene at planterne optager CO2 og samtidigt taber vand ved fordampning.
En Fred Pearce har skrevet en lang artikel om sagen i noget, der hedder Yale Environment 360.
Generelt set er det en meget positiv historie. Hvor klimaforskningen forudså mere tørke og højere temperaturer i de tørre egne med tilhørende mindre plantevækst, har situationen på størstedelen af de berørte arealer været den modsatte. Der er blevet grønnere, som vist på fig. 1 og ørkenområderne indskrænkes. Nye forskningsresultater tyder på, at udviklingen vil fortsætte i denne positive retning de næste mange år, i takt med at menneskeheden tilføjer atmosfæren mere og mere CO2. Det er også åbenbart, at en god del af denne ekstra CO2 netop bliver opsuget af planterne og dermed reduceres den årlige stigning i atmosfærens indhold. Det er jo et velkendt fænomen, de menneskeskabte årlige udledninger svarer til ca. 4 ppm oveni atmosfærens indhold, men reelt stiger dette kun med ca. det halve, resten optages af planterne eller i havet.
Alt i alt er dette noget af en solstrålehistorie, men det går naturligvis ikke. Vores udledninger af CO2 må på ingen måde kunne betragtes som positive. Pearce afslutter derfor sin artikel med et par dystre meldinger.
Dels er det et problem, at ørkenerne indskrænkes i areal, det går ud over deres bestande af sjældne dyr og planter. Måske er et slogan om at ”redde ørkenen” på sin plads?
Hertil kommer, at den øgede plantevækst i tørre områder medfører mere brændsel til naturbrande, og Pearce citerer folk, der mener, at de meget store brande i Australien i 2020 netop kunne være et resultat af denne øgede tilgang af brændbart materiale.
Så er sagen på plads igen. Man havde forudset tørke og vækst af ørkenområderne som følge af den globale opvarmning, men det modsatte er sket. Det er så bare også en dårlig ting, og vi må videre med udfasningen af kul, olie og gas.
Øget plantebiomasse kan ædes af flere store dyr. Men mangel på store dyr gør, at der kommer mere højt tørt græs og tæt vissent krat, som let kan brænde og sprede ilden over store afstande. I de områder hvor vegetationen breder sig, store vilde planteædere altså forhindre at brande opstår og breder sig. Elefanter og andre store dyr graver huller i jorden hvor regnvandet samles, og bævere i nordlige egne kan hæve vandstanden, så tørven dybt nede i jorden bliver våd, i stedet for noget der kan ulme i årevis. Også husdyr kan have en vigtig rolle i at undgå der hobes vissent græs og kvas op, hvis man husker at flytte dem så de ikke gnaver alt ned til jorden.
Hovedproblemet i klimadebatten bortset fra den økonomiske bestikkelse, der udøves,er, at de offentlig lønnede videnskabsfolk bevidst tilsidesætter veldokumenterede klimahistoriske fakta så som, at Sahara var grøn for ca. 5.500 år siden og at Alperne på nær ganske få bjergområder var isfri på det tidspunkt, Hannibal med elefanter krydsede dem i år 218 f.Kr.: #I løbet af de seneste år har videnskabsfolk fundet ud af, at klimaet netop under de puniske krige var væsentligt mildere i middelhavsområdet og i alperne end hidtil antaget. ”Det var altså en varm klimaperiode, der muliggjorde Hannibals pionergerning, og sandsynligvis fik Hannibal aldrig større ismasser at se på sin vej over alperne,” skriver chefredaktør Christian Pantle i G/Geschichte.# Citat fra Kristeligt Dagblad, 12.4.2021. Jo tættere vi kommer på vor egen tidsalder, des bedre er dokumentationen, men hvis man bliver betalt for, at skjule den erkendte sandhed, ‘glemmes’ de historiske fakta.
Det må snart være 30-40 år siden, jeg læste/så i NATURE, at satellit-fotos tydeligt viste, at Saharas sydgrænse kontinuerligt flyttede mod nord: Der blev stadig grønnere.
Det har jeg lige siden sagt og skrevet til alle, der gad høre/læse. Det var ikke mange, der overhovedet ville acceptere fakta.
Så meget mere sørgeligt nu at læse om folk som den citerede Fred Pearce, der kommer med helt gakkede argumenter som, at det skader ørkeners biodiversitet. Og endnu mere gakket, at den øgede biomasse fremmer naturbrande.
Set under Pearce’s synsvinkel kan det hele åbenbart kun gå ned ad bakke, uanset CO2. Som en religiøs dommedagsprofet.
“Hertil kommer, at den øgede plantevækst i tørre områder medfører mere brændsel til naturbrande, og Pearce citerer folk, der mener, at de meget store brande i Australien i 2020 netop kunne være et resultat af denne øgede tilgang af brændbart materiale”
– en interessant oversigt over hyppighed og omfang af skovbrande gennem tiden:
https://www.scienceunderattack.com/blog/2019/8/12/no-evidence-that-climate-change-causes-weather-extremes-5-wildfires-32