Energinet med mundkurv på

Energinet har nu igen listet deres Årsmagasin ud på hjemmesiden, denne gang hedder det 2024, og ifølge ledsageteksten skulle redaktionen være afsluttet i marts i år. Vi omtalte Årsmagasinet for 2023 her på siden, og det var interessant læsning, fordi Energinet ikke lagde ret meget skjul på alle vanskelighederne ved realiseringen af drømmene om grøn omstilling.

Nogen har åbenbart i mellemtiden banket Energinet på plads, og Årsmagasinet for 2024 er en anderledes tandløs affære. Man lægger ud med Energistyrelsens oplæg og viser de planlagte ekspansioner i solceller, vindmøller og elforbrug frem til 2050, se fig. 1. Her ser vi den kolossale udbygning af sol og vind og tilsvarende forbrug fra datacentre og ikke mindst brintproduktionen. Det kommenterer Energinet ikke på, men peger i stedet på fem områder, der vil kræve fokus i de kommende år.

Det første emne er udbygningen af elnettet med nye højspændingsforbindelser, transformerstationer osv. Alle de nye solceller og vindmøller skal jo kobles op til nettet og man (dvs. Energistyrelsen) forventer jo et kraftigt stigende forbrug af strøm. Her har Energinet problemer, fordi det tager så lang tid at få alle de nødvendige tilladelser og godkendelser til projekterne.

Fx blev den kommende 170 km lange højspændingsforbindelse fra Holstebro til den dansk-tyske landegrænse besluttet i 2015, men spaden blev først sat i jorden i november 2023. Når den første del af strækningen tages i brug i 2025, har 400 kV-forbindelsen været ti år undervejs.

Der er alt for mange lokale protester og andet fnadder, og det vil Energinet gerne slippe for i fremtiden. Magasinet bringer et interview med en repræsentant for Better Energy, et af de selskaber, der formidler solcelleparker ud over det ganske land. Her jamres der over den langsomme udbygning af nettet:

Bundlinjen er, at udbygningen af vedvarende energi aldrig bliver hurtigere end netudbygningen. I Danmark findes der eksempelvis ca. 4 GW solprojekter, der allerede har lokalplansgodkendelse, og blot afventer nettilslutning. Det giver et fingerpeg om problemets omfang.

I et andet interview, med formanden for en arbejdsgruppe, der skal sætte fart på udbygningen, får vi nok de udtalelser, der kommer tættest på de grundlæggende problemer, Energinet står overfor:

Det handler om, hvordan vi skal håndtere den største ændring i det danske elsystem nogensinde. Efter at Danmarks elforbrug har ligget stabilt i 20 år, bliver det nu fordoblet frem mod 2030, og femdoblet i 2050. Og størstedelen vil blive produceret, som vinden blæser, og solen skinner.

Udbygningen af elnettet har over de sidste hundrede år været i hænderne på en lille gruppe eksperter. De har tjent os godt, og det er en del af forklaringen på Danmarks høje forsyningssikkerhed.

Her begynder det at blive interessant, men desværre fortsætter man med bare at svinge tryllestaven:

Men udfordringen, vi står overfor nu, er så stor, så kompleks og haster så meget, at vi ikke kan gøre det med de metoder, som vi har brugt hidtil.

Det, vi kender til, duer ikke, så vi må prøve noget, vi ikke kender noget til. Hm.

Det næste af de fem områder, der omtales i Årsmagasinet, er vanskelighederne med at indkøbe de nødvendige dele til den grønne omstilling. Stål, aluminium og kobber er steget i pris, men især er priserne på komponenter mangedoblet og leveringstiderne er lange. Energinet vil konkret nu begynde at købe ind fra leverandører uden for Europa, f.eks. Fjernøsten (læs: Kina – igen, igen), og man vil også forsøge at droppe den særlige danske syge med altid at få special-designet udstyr (f.eks. IC4-tog) og i stedet nøjes med hyldevarer. Det er jo fornuftigt nok.

Situationen skal også styrkes ved hjælp af kunstig intelligens, AI, og mere udbredt brug af digitale løsninger til planlægning og styring af elforsyningen. Også her finder man lidt erkendelse af virkeligheden:

AI HJÆLPER MED AT FORUDSIGE VEJRET
Drivende skyer og vindfronter vil i stigende grad udfordre forsyningssikkerheden i et grønt energisystem, hvor strømmen kommer fra mange flere solcelleanlæg og vindmøller på tværs af landet. Skyernes svært forudsigelige kurs betyder nemlig store udsving i energiproduktionen minut for minut – og det stiller store krav til medarbejderne i Energinets kontrolcenter, når de skal sikre en stabil strømforsyning.

Derfor undersøger vi netop nu løsninger baseret på kunstig intelligens, som kan hjælpe kontrolcentret med at få bedre indsigt i vandrende skyers påvirkning på elproduktion fra solceller. Dette sker blandt andet ved hjælp af bedre data fra DMI, nye AI-modeller, satellitbilleder og ground-to-sky kameraer, der monitorerer skyernes bevægelser.

Inspektion af de mange installationer skal i fremtiden ikke kun foretages af mennesker, Energinet eksperimenterer med en robothund, se fig. 2.

Det tredje og fjerde område er samarbejdet på kryds og tværs, herunder problemerne med den lokale modstand mod energiprojekterne. Her gælder det om at få de kommende naboer med på vognen, og Energinet så gerne, at det blev muligt at sælge strøm til dem billigt – uden om netværket med alle dets tariffer og skatter. Og så skal der naturligvis dialog på bordet:

Hvor ser du de største benspænd, når de grønne projekter skal realiseres?

”Hvis man kommer dårligt fra start med borgerdialogen, kan det betyde, at protesterne går hen og breder sig – i nogle tilfælde langt ud over kommunegrænserne. Så trækker projektet i langdrag, og det kan blive svært at nå i mål. Det kan også gå galt, når dialogen er præget af mangel på fakta eller mangel på rammesætning af løsningsmuligheder. Hvis man ikke formår at præsentere og synliggøre de reelle fakta og løsningsmuligheder i forbindelse med etablering af et givent projekt, kan det risikere at drukne i støj fra omverdenen, og det gør det svært at fastholde den gode løsningsorienterede dialog på tværs af interessenter.”

Det femte og sidste område har en interessant titel:

Elsystemet mister balancen

OK, nu skal vi endelig til at høre om, hvordan i alverden man har tænkt sig at styre femdoblingen af sol og vind i elforsyningen om få år. Men desværre bliver det bare til en snak om ”systemydelser”, hvor (større) forbrugere af strøm tillader at blive koblet fra, når Energinet mangler strøm. Vi hører om et gartneri, tilhørende en Jørgen, hvor lamperne i drivhusene bare slukkes, når det kniber. Herom kan man læse:

Derfor er det vigtigt, at flere gør som Jørgen. Vores elnet transporterer mere og mere grøn strøm ud til danskerne, og det er rigtig godt. Men det kommer ikke uden udfordringer. Både vind- og solenergi er såkaldt fluktuerende energikilder. De leverer kun, når vinden blæser – eller når solen skinner. I den mellemliggende periode er der stadig behov for, at der skal leveres strøm til de danske stikkontakter. Og det er her, at Jørgen og andre kommer ind i billedet. De er med deres fleksible forbrug med til at stabilisere elnettet og muliggøre en hurtigere grøn omstilling.

Jørgen bliver interviewet og er selvfølgelig begejstret, omend der dog er lidt malurt i bægeret:

Det går mere eller mindre, som han havde forudsagt. Det eneste, der har overrasket ham en lille smule, er, at lysene slukker lidt mere, end han havde regnet med.

De nuværende systemydere er dog slet ikke nok:

Men der er brug for flere aktører på markedet. Og det er der mange grunde til. Som skrevet på grund af den vejrafhængige produktion, men også fordi der som led i den grønne omstilling kommer færre og færre konventionelle kraftværker, der historisk har leveret de fleste systemydelser. Samtidig stiger elforbruget markant i disse år, og det er en udvikling, der kun vil tage til i fremtiden. Derfor er vi i den situation lige nu, at behovet for systemydelser er stigende, men der er ikke nok aktører til at levere dem.

Magasinet giver et andet eksempel: Et kommunalt fjernvarmeselskab, der har kvittet brændstofferne og i stedet installeret en gigantisk varmepumpe. Samtidigt har man en stor lagertank med varmt vand. Når Energinet mangler strøm, stoppes varmepumpen, og der tappes vand fra lagertanken. Det vil jo kun gå godt i et stykke tid, men pyt. Men reelt må man ikke glemme, at man faktisk her forsøger at lagre elektrisk strøm i form af varmt vand, og det vil være rasende uøkonomisk, hvis det skulle op i en skala, der gør nogen forskel nationalt.

Hele Årsmagasinet minder os om, hvor langt ud vi bliver drevet af klimahysteriet og -målene på den ene side, og tyrkertroen på den grønne omstilling på den anden side. Langt de fleste af Energinets investeringer ville være inderligt overflødige, hvis ikke hele energiforsyning forsøges omlagt til ustabil sol og vind. Når man en dag erkender, at den grønne omstilling ikke vil kunne fungere, som man har drømt om, vil mange af disse investeringer vise sig helt overflødige og et kolossalt spild af ressourcer og penge.

Men det nødvendige oprør kommer så øjensynligt ikke fra Energinets ledelse.