Energy Institute har udsendt sin 73. årsrapport om Verdens energiforbrug, denne gang gælder det 2023. Der er rigtigt mange tal, og man kan finde interessante oplysninger, også f.eks. om udviklingen i Danmark. Et naturligt påtrængende spørgsmål er, hvordan det går med den grønne omstilling? Er vi virkeligt ved at bevæge os væk fra de fossile brændstoffer og over til vedvarende energi?
Det giver rapporten ikke noget helt klart svar på, men til gengæld har Robert Bryce på Substack kigget nærmere på de regneark, der følger med rapporten, og uddraget sine egne grafer. Dem låner vi nogle af her:
Rapporten konkluderer korrekt nok, at 2023 slog alle rekorder mht. brugen af fossile brændstoffer, med kul, der voksede med 1,6%, olie med 2% og et uændret gasforbrug. Sidstnævnte skyldes især en voldsom nedgang i Europa, bl.a. fordi den energitunge industri indskrænker eller flytter uden for kontinentet. Menneskehedens udledninger af CO2 nåede også et nyt højdepunkt.
Angående vedvarende energi anfører rapporten, at dens andel af det totale forbrug af primær energi nåede 14,6%, hvilket er 0,4% højere end året før. Sammen med kernekraften dækker den vedvarende energi over 18% af det samlede forbrug. Samtidigt faldt de fossile brændstoffers andel med 0,4% til 81,5%. Så vedvarende er ved at vinde frem?
Fig. 1 viser situationen i 2023 sammenlignet med 2003. Vind og sol har i mellemtiden overtaget 6% af energiforsyningen, men det er sket i et hastigt voksende marked, og hvor tilvæksten i energi fra de to kilder er 37 exajoule (EJ), er tilvæksten for fossile brændstoffer i samme periode ikke mindre end 120 EJ. Hertil kommer en større mængde energi fra hhv. kerne- og vandkraft og biomasse.
Fig. 2 viser, hvordan den fossile energi også fra 2022 til 2023, voksede mere end sol og vind. Kul, olie og gas steg med 7,4 EJ, mens sol og vind kun blev forøget med 4,9 EJ. Hvis sol og vind virkeligt skulle tage over, ville det kræve en nedgang i forbruget af fossile brændstoffer og en tilsvarende stigning i sol og vind. Det ser vi ikke.
Som nævnt steg CO2-udledningerne og nåede et rekordniveau i 2023. Ændringen dækker over en kraftig stigning i Asien, ikke mindst Kina, mens Europa og USA havde en mindre nedgang, der dog ikke betyder så meget i global sammenhæng.
Aktivisterne i Just Stop Oil forlanger en hurtig udfasning af Verdens olieforbrug. Fig. 3 viser udviklingen indtil nu. Forbruget er slet ikke faldende overhovedet, efter en mindre nedgang pga. covid-epidemien er det tilbage på et nyt rekordniveau. Interessant nok er olieforbruget i Danmark heller ikke faldet siden 2012, se fig. 4, det har holdt sig meget konstant, på trods af den store stigning i antallet af elbiler på vejene.
I USA, hvor Joe Bidens Inflation Reduction Act har kastet masser af penge ud i støtte til ”vedvarende energi” viser det sig, at tilvæksten i strøm produceret på basis af naturgas er meget større end stigningen i strøm fra vind og sol. Vindkraften faldt endda i forhold til 2022, trods en større installeret kapacitet, det skyldes, at der i 2023 var langt mindre vind end i året før, se fig. 5. Det er en vigtig faktor, som man må medregne, hvis man gør et forsøg på at planlægge, at hele elforsyningen skal komme fra vindmøller. USA’s kraftige satsning på naturgas til elproduktion er i øvrigt også en af de væsentlige årsager til faldet i CO2-udledninger, da de gasfyrede kraftværker ofte erstatter kulfyrede ditto.
Og kulforbruget? Vi hører altid, at nu er solceller den billigste kilde til elektricitet, og snart vil den udkonkurrere kulfyrede kraftværker. Det mener de åbenbart ikke i hverken Indien eller Kina, hvor udbygningen med kulkraft langt har overgået udbygningen med solceller, jfr. fig. 6.
Det må bare erkendes, at den grønne omstilling globalt set ikke rigtigt er kommet i gang, og man må betragte det som yderst usandsynligt, at vi kan gennemføre den og nå ”netto-nul” inden 2050, som der ellers fables om uafladeligt.
Søren (and Robert Bryce!), thanks for this important posting!
This was the first time since 1965 that this important annual publication was not researched and organised by BP.
The largely voluntarily led “Energy Institute”, of which I have been a member for many years, appears to have been high-jacked by a bunch of CO2-phobic, self-styled, energy experts who are clearly aiming to be richly remunerated by turning the Energy Institute into yet another prosperous, CO2-reduction, lobbying Group, having powerful political support from whoever wins the UK election on 4th July
I attended the event, broadcasted on Youtube, on 20th June, as I have been doing so, for as long as BP has been broadcasting it on the internet
It is still down-loadable at https://www.youtube.com/watch?v=zwl3aA11lrw
Eat your heart out if you want facts, unhindered by the continuous bleating about catastrophic climate change coming if the next COP29 (29!!!) meeting, in Azerbaijan, in November this year, “fails”.
The accounting giant, KPMG and the “management consultants”, https://www.kearney.com now seem to be in charge of ensuring the reliability of the data.
In the hands of these three companies, presiding over this priceless, global, annual data update, I fear the worst.
It is crystal clear, from the 2023 analysis, that Global CO2 emissions are increasing even faster than the rapidly expanding Global human population. The very modest emission reductions in economically distressed Europe and debt burdened North America (where 15% of the Global population lives) were totally offset by rapidly growing emissions where the rest of Humanity lives.
I personally, obviously have NO notion of whether this will result in “climate catastrophe” by or before 2050, as threatened so frequently, these days, by Antonio Guterres, at the United Nations. My 6 grandchildren in the UK and Denmark will be in the “prime of life” in 25 years time.
But I do genuinely hope that the Physics Nobel Laurate and those other wise and humorous and authoritative old scientists, who participated in that inspiring movie, https://climatethemovie.net/, will prove to be right long after they and this old man, aged 84 next birthday, will not be here, any more!
Det største klimaproblem er vel, at vi i Danmark tror vi kan redde hele verden med vores drømme og urealistiske målsætninger på nogle regneark, samtidig med vi fortsætter vores ekstreme forbrug
Søren rammer med dette indlæg hovedet på sømmet, hvilket ikke er særligt svært for Søren, idet vi har at gøre med et ret stort søm.
COP-møderne viser tydeligt igen og igen at klimakampen fremføres af den rige del af Verden f.eks. repræsenteret af G7-landene, hvorimod den mindre rige del af Jordens befolkning er mere forbeholdne. Et Google-opslag viser følgende:
“The G7 countries have together a population of about 780 million people (or almost 10% of the world population) and comprise around 50% of worldwide nominal net wealth.”
Med andre ord den rige del af Verden har rigdom og overskud nok til at eksperimentere med grøn omstilling, hvorimod ca. 90% af Jordens befolkning prioriterer deres landes økonomiske udvikling og befolkningens velstand højere.
Dette er den virkelige virkelighed som danske politikere næppe har megen indflydelse på.