Ole Humlum har i sine rapporter ofte beskrevet, hvordan de store globale temperaturkurver er blevet justeret hen gennem årene. Det plejer altid at gå således, at fortidens temperaturer skrues lidt ned, mens nutidens får en tand ekstra. Der er mange forklaringer undervejs. De enkelte målestationer kan være blevet flyttet, eller man har skiftet termometre i dem. Man kan få mistillid til nogle stationer og evt. lade deres data udgå og så tage gennemsnittet af de nærliggende stationer (i nogle tilfælde flere 100 km borte).
Men en anden stor mulighed for at foretage ændringer er selve sammensætningen af den globale temperatur. Den er jo et eller andet gennemsnit af en lang række målinger. Man finder for hver målestation udviklingen over årene – og omsætter den til de såkaldte anomalier, dvs. afvigelser. Derefter kan den globale kurve strikkes sammen af alle disse anomalier. Nu skal der beregnes et gennemsnit af alle tallene. Hvis målestationerne stod med faste afstande i mellem sig, således at hver station f.eks. repræsenterede 100 km2, så ville de være nemt nok. Så kunne man sige, at alle stationernes temperaturer netop gælder for dette areal, og så er det i princippet ok at tage gennemsnittet. Men sådan er det jo ikke i virkeligheden. I nogle områder, Europa og Nordamerika, står målestationerne tæt, mens der er store afstande mellem dem f.eks. i Afrika eller Sibirien. Så må man ind og fortolke, og her er der rige muligheder for at nå frem til de resultater, man gerne vil se.
Paul Homewood har skrevet en lille artikel, hvor han beskriver, hvordan den engelske temperaturkurve, HadCRUT, er blevet justeret hen gennem de seneste 10 år. Tilbage i 2013 var det britiske meteorologiske institut meget bekymret pga. den lange varmepause, der stadigvæk herskede. Fra 1998 til 2014 steg den globale temperatur som bekendt ikke, og det harmonerede så dårligt med klimamodellerne og teorien om CO2’s drivhuseffekt. Indholdet af CO2 i atmosfæren steg jo støt i perioden. Fig. 1 viser bl.a. HadCRUT’s daværende kurve (version 3) frem til 2014. Stykket fra 2002 til 2014 viser ingen stigning overhovedet.
Ophavsfolkene til kurven var ikke tilfredse, og i 2014 udsendte de så version 4 af kurven, som også er vist på fig. 1. Her har man fået kurven til at lette lidt hen imod 2014.
Det var bedre, men stadigvæk ikke godt nok. Derfor blev der i 2021 endnu engang udsendt en ny version, denne gang nr. 5. Her har kurven igen fået et nøk opad og perioden 2002-2014 viser nu en tydelig stigning, se fig. 2. Det var i øvrigt i forbindelse med udsendelsen af version 5, at HadCRUT-folkene pralede med, at nu viste deres temperaturkurve den højeste stigning siden 1800-tallet, sammenlignet med de andre kurver.
Fig. 3 viser så alle tre kurver på samme graf, nu ser man klart, at der er tale om en betydelig justering og varmepausen er elegant blevet rettet til en jævn stigning.
Som Paul Homewood skriver:
Hvis data ikke understøtter teorien, så må man simpelthen ændre på data….
Men jeg er sikker på, at hvis de havde været på jagt efter veje til at reducere opvarmningen, så ville de ikke have haft nogen problemer med at argumentere for det. Trods alt kunne de bare have startet med at korrigere for byvarmen i deres data.
Man kan roligt fastslå, at de globale temperaturgrafer i dag mere er politiske værktøjer fremfor egentlig videnskabelig dokumentation.
Danish
Per Mikkelsen. Du spørger: “Jo, med hvad er den videnskabelige begrundelse?” Det er lidt sjov du har så travlt med at gentage og bruge ordet videnskabelig. Grundlæggende er alt arbejde med klimamodeller uvidenskabelig, hvilket blandt andet fremgår af det Søren skriver. Når man så alligevel kalder det videnskab er det fordi man henholdes sig til, og påstår, at man benytter sig af de bedste muligheder for at lave beregningerne, og de begrundelser som løbende anvendes for at påstå det ene mere sandsynligt end det andet kan ikke svinge sig højere op end til at være begrundede vurderinger, på baggrund af de personlige anskuelser den enkelte forsker nu engang lægger for dagen. IKKE videnskabelig, det bliver aldrig videnskabelig uanset hvor mange diplomer og titler de smykker sig med.
Enig
Videnskab undersøger sammenhænge. F.eks. fremsættes en hypotese som så forsøges efterprøvet ved forsøg. En klimamodel kan vel betragtes som en hypotese, men hvordan bliver den så efterprøvet ?
Det er vanskeligt, da man jo skal kende historiske data. Hvis man forsøger at efterprøve med manipulerede data gør man det jo omvendt, da man i realiteten manipulerer forsøgets resultater for at få hypotesen til at passe !
Klimaforskning er blevet et betydeligt område, hvor utallige forskere kan skabe sig en karriere. De meget store bevillinger, der uddeles i disse år har skabt en hær af forskere, der flittigt fabrikerer artikler til publicering. Netop udarbejdelse af disse er essentiel, idet dette er afgørende for fortsatte bevillinger og karriereforløb.
Forskere er også mennesker ligesom alle os andre. Jeg husker stadigt da en professor for år tilbage sagde til mig:
“Man saver jo ikke den gren af man sidder på, når nu myndigheden så beredvilligt bevilger midler til instituttet”.
Det, der ville være interessant var hvis Søren Hansen sendte sin udlægning til HadCrut’s forskere, så vi kan se deres indstilling til påstandene rejst.
Konge idé !!
I stedet for mistænkeliggørelse af ændringer, kunne den faglige argumentionen for de nye modeller være relevant viden. Har I den?
Der er jo uden tvivl videnskabelige analyser bag hadCRUT’ernes forskellige generationer.
Sjovt du nævner klimamodellerne. Det er jo netop uoverensstemmelsen mellem de målte temperaturer og modellernes simulering, der er en væsentlig drivkraft bag ændringerne her. I tidsrum og områder, hvor det var småt med målte data, har man jo også brugt modellerne til at udfylde hullerne, og så kan en jo snildt gætte på, hvordan resultatet kommer til at se ud.
Jo, med hvad er den videnskabelige begrundelse? Den er vi givetvis mange, der ønsker. Blev den saglige diskussion ikke bedre på den måde?
Nu har jeg ikke lige tid til at grave alle detaljerne frem, men jeg husker, at begrundelsen for stigningen fra HadCRUT 4 til 5 bl.a. var, at man begyndte at vægte de arktiske målinger højere i det globale gennemsnit. Hver måling deroppe repræsenterer jo en masse kvadratkilometer. Men til gengæld glemte folkene bag HadCRUT behændigt, at den arktiske luft indeholder meget lidt vanddamp og derfor har en lavere varmekapacitet end mere fugtig luft længere syd på. Det trækker den anden vej.
Udraderingen af varmepausen var i hvert fald i strid modsætning til f.eks. satellitmålingerne fra UAH. Den tjente tydeligvis et formål.