Hvis man beslutter sig til at skrive om elbiler, så træder man uvægerligt ind i et minefelt. Meningerne er delt i to lejre. Enten er bilerne fantastiske at køre i, prisen er ikke noget problem, det er let at lade dem op, og rækkevidden er aldrig (næsten aldrig) noget problem. Eller også mener man, at de er for dyre og for besværlige sammenlignet med benzin- eller dieselbiler (fremover kalder vi dem under ét for ”benzinbiler”).
Her skal vi kigge på et indspark i debatten, en lille rapport fra USA, hvor man har forsøgt at opgøre de reelle omkostninger ved elbilerne. Ét er jo hvad ejeren selv skal betale, men noget andet er den samlede udgift for samfundet.
Rapportens konklusion baseret på amerikanske tal er, at en gennemsnits-elbil vil modtage knap 49.000 dollars i statsstøtte og indirekte forårsage ekstra udgifter i elforsyningen på 4.500 dollars. Hvis man over en 10-årig periode sammenligner bilen med en tilsvarende benzinbil, svarer det til, at man har købt benzin for 16 dollars/gallon eller ca. 30 kr. pr. liter. Rapporten slutter med følgende bemærkning:
Uden forøget og fastholdt statsstøtte vil elbiler forblive dyrere end benzinbiler mange år frem i tiden. Det er derfor, selv med hele den nuværende støtte, at elbilerne har været en udfordring for forhandlerne at få solgt og hvorfor grundlæggende økonomiske realiteter peger på, at præsident Bidens regerings drøm om at nå 100% elbiler på vejene i 2040 aldrig bliver en realitet.
Statsstøtten til elbilernes producenter og ejere løber ifølge rapporten op i 22 milliarder dollars pr. år.
Der er mange elementer i sagen og ikke alle kan overføres til f.eks. europæiske forhold. Men andre aspekter er let genkendelige. F.eks. er der meget høje afgifter på benzin (og dieselolie), i USA tjener de officielt til at finansiere vedligeholdelse af vejene. En elbil-ejer betaler ikke nogen tilsvarende skat, selvom elbilen er meget tungere end en sammenlignelig benzinbil og derfor slider hårdere på vejbelægningerne.
Elbil-ejeren køber strøm til sin bil uden en tilsvarende skat, ja i nogle tilfælde kan man få ekstra favorable priser på elektriciteten. Det er uagtet, at bilopladning i stigende omfang stiller store og nye krav til elnettet, især i forbindelse med hurtig- eller lynladning. Hvis antallet af elbiler på vejene skal hæves drastisk, kommer det til at kræve store investeringer i elnettet, og heller ikke de penge pålægges elbilejerne. Rapporten har omregnet de forventede investeringer til en udgift pr. elbil og når frem til et beløb pr. bil over ti år på knap 12.000 dollars. Det er penge, som elbilejeren ikke skal betale og de kan derfor betragtes som en indirekte støtte.
I USA giver man skattefradrag til købere af elbiler. Reglerne er meget komplicerede, og det er svært at finde et repræsentativt tal, men der er da tale om mange tusinde dollars pr. bil.
I f.eks. Danmark og Norge har man praktiseret at have en meget lavere registreringsafgift på elbiler, helt ned til nul, hvor den på benzinbiler ligger op imod 180% af bilens pris ab fabrik. Det er jo et godt eksempel på, at elbil-ejeren ikke betaler den fulde pris for sit køretøj.
Men situationen er i virkeligheden meget værre, fordi bilfabrikanterne, både i USA og i Europa bliver pålagt flere forskellige krav om deres bilers energiforbrug og udledninger. Reglerne foreskriver, at alle de biler, en fabrikant fremstiller, i gennemsnit skal overholde et tal for kørte km pr. liter benzin eller en maksimal udledning af CO2 pr. km – eller begge dele.
I USA blev kravene skærpet voldsomt siden Obama blev præsident, se fig. 1. Der kræves nu så små udledninger eller så mange km pr. liter, at benzinbilerne ikke kan opfylde de krav. Derfor er fabrikanterne nødt til at producere en blanding af benzin- og elbiler. Elbilerne sættes i princippet til nul i udledninger og benzinforbrug, så hvis man fremstiller f.eks. halvt af hver type, så har man halveret sit gennemsnitlige benzinforbrug/udslip pr. produceret bil.
Tyskland har haft tilsvarende regler i nogle år, og her ”løste” bilfabrikanterne problemet ved at fremstille plug-in hybridbiler i et stort antal. De havde officielt en lille udledning og kunne trække gennemsnittet ned på det ønskede. At så mange hybridbil-ejere, som en sarkastisk tysk skribent formulerede det, aldrig fik pakket ladekablet ud af plastikposen, men brugte køretøjet som en almindelig benzinbil, var en anden sag.
Men lovgivningen medfører, at nu står bilfabrikkerne med et stort antal elbiler, som de gerne skulle have solgt. De har været kostbare at fremstille – meget dyrere end benzinbilerne, og kunderne er tilbageholdende. Problemet er så forsøgt løst ved at hæve priserne på benzinbilerne og bruge den ekstra fortjeneste til at sænke priserne på elbilerne.
Problemet kan også løses på en anden måde. En fabrikant som Tesla producerer udelukkende elbiler og har derfor et kolossalt overskud af udledninger eller km/l på kontoen. Lovgivningen tillader, at dette overskud sælges til benzinbilfabrikanterne og derefter kan trækkes fra deres gennemsnitstal. Det er jo smart, og visse tal viser, at Tesla på den konto indkasserede 8 milliarder dollars i 2021. Med et salg i USA på 300.000 biler det år, svarer det til, at Tesla fik en støtte på knap 27.000 dollars pr. bil!
Der er tale om store penge generelt. Det er oplyst at Ford i år har tabt 70.000 dollars pr. elbil, de har produceret.
Men elbilerne bliver jo meget billigere i fremtiden, ikke mindst fordi priserne på batterier vil falde drastisk, ikke sandt? Den påstand ser man ofte, men faktum er, at den nedadgående prisudvikling på batterier er gået i stå, se fig. 2, og ikke har flyttet sig de seneste 3-4 år. Batterifabrikkerne er måske blevet lidt smartere til selve produktionsprocessen og har derved sparet penge, men de er blevet modvirket af de generelle prisstigninger på metallerne, ikke mindst litium. Nu tales der meget om de nye natrium-ion-batterier, men allerede nu ved man, at de næppe bliver den store succes i elbiler. De er tungere pr. lagret kWh, og derved vil de med uforandret vægt give bilerne en kortere rækkevidde. Alternativet er endnu mere monstertunge køretøjer.
Tæller man det hele sammen, når rapporten frem til støtten på de omkring 50.000 dollars eller ca. 330.000 danske kroner pr. elbil. Det er jo mere, end pænt store benzinbiler i Danmark koster inkl. alle skatter og afgifter. Rapporten påpeger imidlertid, at de 50.000 dollars reelt ikke udgør hele støttebeløbet i USA. Joe Bidens Inflation Reduction Act indebærer, at der skal udbetales store støttebeløb – milliarder af dollars – til indenlandske batterifabrikker. Batterierne skal primært gå til elbiler, og derfor kan man dele pengene ud på det antal biler, fabrikkerne vil kunne forsyne i de kommende år. Det bliver heller ikke noget ubetydeligt beløb.
Så vidt rapporten fra USA. Det fundamentale problem med elbilen er, at den ikke er et resultat af en naturlig og økonomisk selvbærende udvikling. Da man gik fra hestevogne til biler, var der ingen offentlige midler involveret. Fabrikanterne producerede en vare, som kunderne gerne ville købe til en pris, der dækkede fremstillingsomkostningerne og lidt til. Bilfabrikkerne optimerede deres design og produktion, bilerne blev bedre og bedre, og flere og flere folk fik råd til at købe bil.
Med elbilen har vi en vare, der reelt ikke er bedre end benzinbilen, tværtimod, den har flere velkendte ulemper. Samtidigt er den meget mere kostbar at fremstille, og enhver ædruelig køber ville naturligvis aldrig vælge et produkt, der er dyrere og dårligere end de konkurrerende. På lige markedsvilkår ville elbiler kun blive solgt i uhyre små antal, og det til teknologinørder eller rige folk, der keder sig. Sidstnævnte er ikke helt ved siden af, det er for længst fastslået, at langt de fleste folk, der køber elbiler, er mere velhavende end gennemsnittet, og ofte købes elbilen som husstandens bil nr. 2.
Regeringerne har så, som følge af klimafrygten, gjort alle mulige forsøg på at forbedre situationen for elbilerne og i den forbindelse totalt skævvredet økonomien og konkurrencen på markedet. Når man derfor i dag skændes om, hvorvidt det er billigere eller dyrere at køre i elbil, er det baseret på alle mulige direkte og indirekte støtteordninger, så det ikke længere har noget med de faktiske udgifter at gøre mere.
Og nærmere kommer vi nok ikke i dag.
Danish
Tilskud til elbiler i Tyskland 2022 var 9.000 € (67.500,-kr), efter 6 måneder måtte bilen eksporteres med tilskuddet. tilsvarende tal for 2023 er 4.500 € og 12 måneder. Rigtig mange “nye” elbiler i Danmark er meget lidt brugte 6 måneder gamle tyske biler.
Det skal da betales af en eller anden.
Afgifter og tilskud er ikke demokrati, det er flertalsdiktatur. Politikere burde blande sig mindst muligt, desværre blander de sig mest muligt. I Folketinget sidder medlemmer og fjernstyrer mig, med en viden som jeg synes er skandaløs mangelfuld.
[jeg] savner … de helhedsanalyser, som bl.a. Klimarådet har lavet vedr. omstilling til elbaseret transport i Danmark. Her er der en mere balanceret beregning af samfundsøkonomiske omkostninger; bl.a. indgår tab ved fortsat brug af fossil energi. Omkostninger vedr. fossilindustrien bør medregnes, inkl. direkte statstilskud fra Nordsøfonden mv. Set ud fra en beregning af energieffektivitet, er elbaseret transport tillige langt mere økonomisk end fossilbaseret.
[Forkortet af red.]
Per, I din iver for at nedgøre kilden til beregningerne her glemmer du helt at læse, hvad der faktisk står. Det er altid bedst hvis kommentaren drejer sig om artiklens indhold, fremfor at den mistænkeliggør ophavet.
Ja Klimarådet og andre har regnet op og ned ad døre og stolper på sagen, men det ændrer stadigvæk ikke ved konklusionen, at elbiler kun klarer sig i markedet takket være massive tilskud. Hvis man så tror så meget på “klimakrisen”, at det berettiger disse tilskud er en anden diskussion, der ikke hører hjemme her.
Elbiler får stadigvæk ikke tilskud. Der er afgifter og fradrag, som på andre biltyper. Og det er ikke naboen med benzinbil, der betaler. Naboen har den samme glæde som ejeren (af elbilen) mht. samfundsøkonomien. Afgifter er ikke tilfældige eller styret af præferencer.
[Forkortet af red.]
Det undrer mig, at du end ikke gider sætte dig ind i artiklens budskab. “Tilskud” kan optræde på mange måder. Hvis bilfabrikkerne tvinges til at bygge for mange elbiler pga. lovgivning og derefter vælter nogle af fremstillingsudgifterne over på salgprisen af benzinbilerne, så køber benzin-kunderne deres biler for dyrt og elbilkunderne deres kunstigt billigt. Det er da en form for støtte til elbilerne.
Bilafgifterne tjener primært til at skaffe penge i statskassen, og hvis elbilejerne slipper med en lavere procent – så er det da også en favorisering – en støtte – af dem. Det samme gælder benzinafgifter, hvor elbilejere ikke får en tilsvarende ekstra afgift på deres ladestrøm. Det hele er en skævvridning af markedet til elbilernes fordel – og det betyder, at de får en større del af samfundskagen end ejerne af benzinbiler. Det er ikke et direkte tilskud – men det virker på nøjagtigt samme måde.
Benzin og diesel biler har de sidste 100 år ikke betalt for den skade de forvolder på befolkningssundheden med nuværende 3000 døde af luftvejsrelaterede sygdomme pga NOx udledning lige op i hovedet på dem, der har levet i byerne.
Derudover kommer skaden for klimaskadelige drivhusgasser, hvor elbilerne overgår benzin og diesel bilerne med en faktor 3.
Danskerne har nu taget elbilen til sig, halvdelen af de solgte biler er elbiler og elbilerne åbner for nye og mere retfærdige afregningssystemer, hvor der betales for skader ved forurening gennem forureningsafgifter på benzin og dieselbiler samt roadpricing, hvor der betales for forbrug af vejnettet istedet for registreringsafgiften, der over de næste årtier forsvinder med benzin og dieselbilernes endelige udfasning.
Benzin- og dieselbiler har været hårdt beskattet i årtier og har vist i rigeligt omfang dækket, hvad der måtte være af følgeomkostninger. Følgeomkostninger er der ved alle aktiviteter (f.eks. miljøskader i forbindelse med minedrift til litium, kobolt og kobber til elbilerne), så her kan man hurtigt rode sig ud i nogle uoverskuelige regnestykker.
Men følgeomkostningerne er uundgåelige, hvis vi overhovedet vil have et moderne samfund – ellers må vi, med COP28-præsidentens ord: “Tilbage til jordhulerne”.
Hvordan det går med elbilsalget i fremtiden er højst uvist. Salget er dykket kraftigt i mange lande, f.eks. England, Tyskland og ikke mindst USA. Så en snarlig udfasning af benzin- og dieselbiler kommer vi ikke til at se – medmindre vi skal til at ride på heste hen til vores jordhuler….
Du har ganske ret Søren Hansen.
Brugerøkonomien kan ikke bruges til noget som helst. Man skal blot gøre tilskuddene til elbiler store nok – og dermed få naboen til at betale noget af regningen – og gøre afgifterne på benzinbilerne høje nok, så får man den brugerøkonomi man ønsker.
Der er ikke ligefrem tilskud til elbiler. Der er afgifter og fradrag, som på andre biltyper. Og det er ikke naboen (med benzinbil, formoder jeg), der betaler. Naboen har den samme glæde som ejeren (af elbilen) mht. samfundsøkonomien. Afgifter er ikke tilfældige eller styret af præferencer. De afspejler generelt set beregninger af tab og gevinster for vores samfundsøkonomi. Den fossilbaserede transport giver på både kort og langt sigt en dårlige samfundsøkonomi, end den elbaserede. Derfor lægges der mindre afgift (men dog anseelig) på elbaseret transport.
For elbiler er der et bundfradrag mht. registreringsafgift, som falder gradvist de næste 5 år. Dyre elbiler (produktions- og importpris) stiger en del i pris. Der er faktisk 150% afgift på den del af elbilens pris der er over 204.000 kr. Vi har desuden et batterifradrag som helt bortfalder om et par år.
Men det er interessant at kigge et par år frem. Her bliver bilmarkedet væltet af 20-25.000 euro elbiler (nye biler til max. 200.000 kr.). Dvs. vi får et marked for nye elbiler, der er billigere i både produktion og forbrug/totalomkostninger, end tilsvarende fossilbiler (stort set kun benzin og hybrid efterhånden). Med biler i den ny “folkeklasse” (golf-klassen) får afgifter også mindre betydning.
Her er lidt kilder: https://blog.bilbasen.dk/ejerafgiften-paa-elbiler-det-skal-du-vaere-klar-over-447804/
og https://elbilviden.dk/offentlig/hvad-koster-en-elbil/registreringsafgift/
Via værktøjerne fra Elbilviden.dk kan man selv beregne størrelsen af afgifter for de forskellige biltyper i diverse prisklasser.