Judith Curry er kendt for sine mange fornuftige udtalelser om klimaet og visdommen – eller manglen på samme – i den grønne omstilling. På det seneste har hun opnået den hæder at komme i faktatjekkernes specielle søgelys. En video, hvor hun bliver interviewet af John Stossel, bliver nu automatisk blokeret af f.eks. Facebook.
Curry har nu udsendt en ny bog, med titlen ”Climate Uncertainty and Risk”, og det var selvfølgeligt med store forventninger, at man kastede sig ud i læsningen. Hvad kunne der ikke komme af godt formulerede klimarealistiske guldkorn?
Bogen gennemgår hele klimasagen fra en ende af, der kigges i første del på begreberne ”klimaforandringer”, ”konsensus i klimavidenskaben”, ”løsninger på klimakrisen” og videnskab og politik”. Anden del omhandler de generelle usikkerheder i klimavidenskaben, klimamodellerne, IPCC’s scenarier og alternativer til disse, samt det værst tænkelige tilfælde i år 2100. Tredje del tager fat i vores tiltag til løsninger, risikovurdering og -styring, tilpasning og forebyggelse. Forebyggelse er selvfølgeligt primært ”netto-nul” og grøn omstilling.
Bogen indeholder gode passager, f.eks. gøres der kort proces mod klimamodellerne og deres dominerende (næsten enerådende) position inden for klimaforskningen, og det uagtet, at de grundlæggende slet ikke er opgaven voksen og formentligt aldrig bliver det. At foregive, at man kan regne sig frem til, hvordan klimaet vil være i år 2100, er halsløs gerning for nu at sige det mildt. Curry er ikke i tvivl om, at arbejdet med modellerne bør neddrosles voldsomt, for i stedet at give plads til mere farbare og givtige veje for forskningen.
Stærk er også hendes gennemgang i næstsidste kapitel om den grønne omstilling, hvor hele forbruget af fossil energi skal omstilles til sol og vind. Curry fremhæver her, at taberne i det spil bliver den 3. verdens indbyggere, der vil blive nægtet den udvikling, i økonomi og levevis, som de ellers havde set frem til med fuld berettigelse. Argumenterne om, at klimaforandringerne ved fortsat brug af kul, olie og naturgas, vil medføre en meget værre situation for ulandene, kan Curry afvise blankt. Den tankegang er baseret på computermodellerne og en masse løse antagelser uden meget grundlag i virkelighedens Verden. Curry er ikke i tvivl, hvis valget står mellem at sikre menneskehedens fortsatte trivsel eller at bekæmpe klimaforandringerne, så er det helt klart at trivslen må gives førsteprioritet. De mulige konsekvenser af klimaforandringerne er meget teoretiske og dårligt funderet i videnskaben.
Curry gør ikke mindst opmærksom på, at dyrkningen af de såkaldte biofuels, dvs. biobrændstoffer, som vi bruger til bl.a. benzintilsætning er dybt umoralsk, da megen god landbrugsjord bruges hertil og er med til at forværre den fødevarekrise, vi er løbet ind i delvist pga. krigen i Ukraine.
Generelt er Curry her på linje med f.eks. Bjørn Lomborg, og lige som ham udtrykker Curry ikke tvivl om den menneskeskabte globale opvarmning. Hun køber dog ikke forventningerne om 4-5 graders temperaturstigning i løbet af det 21. århundrede, og skulle stigningen ende på 2-3 grader, vil det helt sikkert ikke være nogen katastrofe. Det mente klimaforskningen heller ikke selv for bare 10 år siden, men så blev det hele til politik, med Paris-aftalens mål om 1,5 eller maks. 2 graders stigning. De mål er ikke videnskabeligt funderet men udtryk for ren alarmistisk politik.
Curry driver et firma, der rådgiver virksomheder om tilpasningen til fremtidige klimaforandringer. Hun skriver meget interessant om, hvordan man arbejder med sikring af f.eks. byer mod fremtidens orkaner, der kombineret med havstigningerne kan forventes at ville anrette mere skade. Florida i USA er den stat, der hjemsøges af flest orkaner og alligevel er indbyggerantallet steget mere end noget andet sted i USA, og der forestår en massiv opgave med forebyggelse af de værste skader ved fremtidens orkaner, store eller små. Men hvor langt skal man præcist gå, så investeringerne her og nu ikke overstiger de forventede fremtidige reduktioner i tab alt for meget?
Curry har skrevet en meget lærd bog her, hvert afsnit indledes med et citat fra verdenslitteraturen og vi kommer langt omkring, lige fra ”Dirty Harry” til Napoleon Bonaparte. Der er et væld af kildehenvisninger, og de fylder adskillige sider efter hvert af de 15 kapitler.
Og her nærmer vi os det problem, som bogen har. Reelt er lange passager i den meget tunge at læse. Der er en del fagudtryk, men det er ikke det største problem. Bogen er sat op med små bogstaver, og der er meget lange linjer med tekst, da man har sparet på bogsidernes marginer, som vist her. Kønt er det ikke, men man har selvfølgeligt kunnet begrænse sideantallet og dermed bogens pris.
Værre er det, at Curry insisterer på meget nøje at definere hvert eneste begreb, der dukker op undervejs, og det gør hun med lange knudrede sætninger. Der er mange, mange sider, der udelukkende indeholder disse teoretiske definitioner, og ofte har vi helt og aldeles sluppet forbindelsen til klimaet. Undtagelsesvist for Klimarealisme.dk vil vi her bringe en smagsprøve på engelsk, dog med en oversættelse umiddelbart efter. Her drejer det sig om definitionen på begrebet ”plausibel”, på bogens side 120:
Articulation of plausible scenarios provides a pathway away from prediction and probabilistic thinking that creates a more fruitful basis for making decisions for complex problems with large uncertainties. The emphasis is on characterizing the strength of the knowledge supporting a scenario, as well as identification of potential surprises. Plausibility does not represent a measure of likelihood per se but constitutes part of the foundation for likelyhood assignments, by providing reflections on the underlying knowledge and assumptions on which the judgements are based.
Oversættelse (efter bedste evne):
At beskrive plausible scenarier anviser en vej væk fra forudsigelse og sandsynligheds-baseret tænkning, og giver et mere frugtbart grundlag til at træffe beslutninger i forbindelse med komplekse problemer med store usikkerheder. Der lægges vægt på at karakterisere styrken af den viden, der understøtter et scenarie, og på identifikation af mulige overraskelser. Plausibilitet er ikke udtryk for en sandsynlighed i sig selv, men udgør en del af grundlaget for tildeling af sandsynligheder, ved at kaste lys på bagvedliggende viden og antagelser, på hvilke bedømmelserne er baseret.
Eksemplet her er langt fra det værste, som nævnt er mange passager garneret med fagudtryk, som kræver ekstra opslag i ordbogen, hvis man vil have det hele med.
Så en bog med et interessant og meget velkomment budskab, men på den anden side tung læsning, hvor mange nok vil give op på halvvejen.
Danish