Hvis man følger med i de danske medier, vil man næppe have undgået at falde over de seneste skrækhistorier om havisens udbredelse omkring Antarktis. Den svinger mellem lav udbredelse om sommeren og et mange gange større areal om vinteren. Men i år er vinterudbredelsen mindre, end den har været på tilsvarende tidspunkter i mange år. Det får så gang i de store panikmeldinger, her fra TV2.dk:
– Det er ikke bare opsigtsvækkende, det er decideret skræmmende. … den afvigelse, der er fra normalen lige nu, er statistisk meget signifikant. Det bør ikke kunne ske.
I midten af juli var havisen omkring Antarktis 2,6 millioner kvadratkilometer under niveauet for perioden 1981 til 2010. Det er et område svarende til knap størrelsen på Argentina.
– Sidste år snakkede vi også om det, og det er virkelig usædvanligt. Man havde regnet med, at det ville ske over lang tid, men det er utroligt og uhyggeligt at se, at det sker i så stor grad.
Jyllands-Posten citerer en amerikansk forsker:
»Men dette niveau er så ekstremt, at noget radikalt har ændret sig i løbet af de sidste to år, og særligt i år, sammenlignet med alle tidligere 45 år tilbage.«
Han vurderer ikke, at det er sandsynligt at det antarktiske system vil vende tilbage til normalen »hverken i en lang periode frem eller nogensinde«.
Det er jo en interessant situation. Forskerne er ”bekymrede” og ”chokerede”, men i virkeligheden er de nok mere lettede over, at der endeligt kan tales om global opvarmning også i forbindelse med havisen omkring Antarktis. Global opvarmning skal føre til reduceret areal af havisen, og ind til for få år siden holdt det slet ikke stik omkring Antarktis. Tværtimod, år for år steg udbredelsen, som vist på fig. 1.
Først omkring 2016 skete der noget, måske i forbindelse med de store El Niño-er, der kom den gang. Men der kan også være tale om en ændring i mønsteret af vind omkring Sydpolen.
Siden da har udbredelsen været mere svingende, og i år når vi så det ”skræmmende” minimum. Men også her er virkeligheden lidt mere kompliceret. De kort, der offentliggøres (fig. 2), afbilder udbredelsen af havisen, dvs. det område af havet, hvor der er mere end 15% is til stede. Kortene siger derimod ikke noget om tykkelsen af isen.
I 2016 forklarede det amerikanske Nationale Sne- og Is-Data-Center (NSIDC) den daværende nedgang i arealet med et mønster af kraftige vinde, der blæste mod polen og derved skubbede havisen sammen. Hvis man måler på dens udbredelse bliver den mindre, men hvis man derimod måler volumenet – lige som Polar Portal gør omkring Nordpolen, så får man et bedre billede af mængden af is.
Fig. 3 viser volumenet år for år, og her ser man, at i år ikke er det laveste. Det er lavere end de seneste mange år, men går man tilbage i 1980-erne er vi på samme niveau, se fig. 4.
Den globale opvarmning skulle således i mange år have forårsaget en stigende mængde havis omkring Antarktis for derefter pludseligt at medføre et kraftigt fald. Det lyder ikke som nogen særligt sandsynlig forklaring, og i virkeligheden er der nok snarere tale om vejrfænomener, der ikke har noget med den globale temperatur at gøre. Temperaturen over land i Antarktis er jo slet ikke steget de seneste 50-60 år, så havisens udbredelse har ikke noget med den at gøre.
Tak til Paul Homewood fra Not a Lot of People Know That
Danish
Først og fremmest undskyld min uvidenhed, men fig. 3 viser volumen (tykkelsen) af havisen. Som jeg tyder den, stiger volumen fra marts og peaker i september/oktober for så derefter at falde. Giver det nogen som helst mening i forhold til årstiden eller læser jeg bare figuren forkert?
Tak på forhånd 🙂
Husk, at Antarktis ligger på den sydlige halvkugle, hvor de har vinter, når vi har sommer. Så fra marts og fremefter bliver det koldere og koldere, og isen hober sig op, indtil den når et maksimum omkring september.
Hvis der virkelig var forsvundet store mængder is fra Antarktis burde den globale havniveau være steget drastisk, og det er jo ikke tilfældet. Jeg har skrevet til flere journalister, deriblandt forfatteren af den nævnte TV2 artikel, og spurgt hvor den kritiske journalistik er blevet af. Jeg får naturligvis ingen svar, men måske giver det alligevel stof til eftertanke, så jeg bliver ved.
Husk en ting. Havis flyder på havets overflade, og hvis den smelter medfører det ingen stigning i havniveauet. Det er kun is, der ligger på land, i Grønland, Antarktis eller gletsjere i resten af Verden, der vil give havstigning hvis den smelter.
Fra Pauls indlæg: “Skulle havisen ved arktis forsvinde lidt mere”.
Fakta er, at trend linjen for laveste havisudbredelse i september måned har været vandret i de sidste 17 år! Karl-Iver har fået det diagram, hvori jeg viser dette! Han må gerne vise diagrammet her på sitet!
De danske medier som flest, og da især TV2, er jo kendte for at være med på det hold der har bekæmpet grøn grundlast i ind og udland de sidste mange årtier, så synes det klinger lidt skingert hvis de nu samtidig klynker over havisen.
De må jo vælge, vil de grøn grundlast og havis, eller vil de vindmøller med tilhørende backup fra tyske brunkul og biomasse / gavntræ afbrændinger, der i dansk skala ikke er VE.
Skulle havisen ved arktis forsvinde lidt mere, ville det jo åbne for en smutvej til fjernøsten, hvilket da ikke ikke ville være så ringe endda, heller ikke mht. skibenes CO2 udledninger.