I omtalen af Energinets årsrapport for nyligt kom vi kort ind på de store planer for deponering af CO2 på land i Danmark. Det var forbigået undertegnedes opmærksomhed, selvom arbejdet har været i gang i godt et års tid nu. Men hvad indebærer det at lagre CO2 i undergrunden?
Man skal for det første finde nogle geologiske lag, der er porøse, det vil ofte være sandsten. Her oplagres gassen i de naturlige hulrum. Oven over skal der så være et helt tæt lag, typisk ler, jo tykkere desto bedre. Nu vil skæbnen, at en betydelig del af Danmarks undergrund netop ser sådan ud, og det skulle give gode muligheder for at lagre CO2-en. Flere steder i Danmark udnytter man allerede i dag forholdene, men det er til lagring af naturgas.
CO2-en skal oprenses og gøres flydende. Derefter kan den nedpumpes ved tryk på mellem 80 og 150 bar. Typisk skal man 800 meter ned eller dybere. Teknologien med nedpumpning er velkendt, da den allerede i dag bruges til at drive mere olie og gas ud af felterne, se fig. 1.
CO2 i høje koncentrationer er giftig, og der vil altid være en risiko for, at det, man pumper ned, slipper op til overfladen igen. Et naturligt CO2-udslip ved Nyos-søen i Cameroun i 1986 forårsagede således over 1700 dødsfald blandt mennesker og 3500 husdyr omkom. Risikoen ved CO2 beskrives i en rapport udarbejdet af COWI for Klimaministeriet:
CO₂ har en lav akut giftighed for mennesker, men som for alle andre stoffer er CO₂ giftig, hvis koncentrationen er høj nok. Ved udsættelse for en koncentration på mere end 5% stiger blodets CO₂ koncentration og der opstår acidose (faldende pH i blodet). Ved koncentrationer på mere end 10% CO₂ kan der opstå kramper, koma og ved længerevarende udsættelse, i nogle tilfælde død. Ved udsættelse for koncentrationer på mere end 30% CO₂ kan der opstå næsten øjeblikkelig bevidstløshed og død. Udover giftvirkningen vil CO₂ ved et udslip også kunne sænke iltkoncentrationen i et område, så personer kvæles. Ved kendte tilfælde af personer der er døde som følge af udsættelse for CO₂, vil der som regel være tale om en kombination af CO₂ giftvirkning og kvælning på grund af iltmangel.
De engelske myndigheder har gjort sig nogle tanker om risikoen, refereret af Energistyrelsen:
UK Health and Safety Executive har på baggrund af flere undersøgelser estimeret konsekvensafstande for udslip af CO2. For de pludselige, men afgrænsede udslip fra f.eks. tankvogne eller et større tanklager, fandt de en konsekvensafstand på 120 – 300 meter. Det vil sige, at hvis et menneske eller dyr opholder sig stationært inden for denne radius af et uheld, vil der være en meget lav risiko på 1-5% for kvælning på grund af iltmangel under antagelse af, at man ikke bevæger sig væk fra kilden til udslippet. Ved kontinuerte udslip fra eksempelvis en lækage ved et brøndhoved blev der i undersøgelserne fundet en konsekvensafstand på 100 – 200 meter.
I overvågninger udført i forbindelse med internationale lagre har man set, at CO₂’en forbliver i lageret, og der er ikke konstateret uheld eller større CO2-udslip fra nogen af de eksisterende geologiske lagre. Der er dog stadig stor fokus på at arbejds- og miljøsikkerheden er i top.
Men hvad siger man om det her i Danmark? COWI’s rapport:
Derimod er store CO₂ udslip fra injektion i geologiske formationer mulige – og kendte – i forbindelse med blowouts. Konsekvensafstanden på 100 meter fra et kontinuert udslip fra en lækage på 50 mm er i førnævnte publikationer fra UK HSE anset for repræsentativ for et blowout, forudsat at udslippet sker til luften. Hvis udslippet sker lige over havbunden, er der ikke umiddelbar fare for mennesker, da den CO₂ der stiger op til overfladen vil fortyndes/optages i vandsøjlen, inden den når atmosfæren. Der er ikke identificeret blowouts fra underjordiske lagre, som er anlagt som deciderede CO₂ lagre.
Der er i flere tilfælde rapporteret om dødsfald og skader på vegetationen ved udsivning fra naturlige forekomster af CO₂. I referencen nævnes f.eks.: Uheld ved Mammoth Mountain, CA, USA: én person er død, uheld ved Solfatara i Italien: skader på vegetation i et areal af 0,5 km², uheld i Albani Hills i Italien: død af husdyr, uheld ved Clear Lake, CA, USA: 4 personer døde, uheld ved Latera caldera, Italien: skader på vegetation og uheld i Dieng, Indonesien: 145 personer døde.
Der er ikke fundet eksempler på uheld specifikke for drift af geologiske CO₂ lagre i de undersøgte referencer, herunder store udsivninger på grund af migrering af den oplagrede CO₂.
Monitorering udført fra 1996 og frem til 2017 af CO₂ udledning fra Sleipner [gasfelt i Nordsøen, red.] viser, at der ikke sker udledning af CO₂. Konklusionen fra den løbende monitorering af dette projekt er blandt andet at CO₂ forbliver sikkert i lageret og at seismiske undersøgelser er vigtige i monitorering af lageret både i forhold til udslip og i forhold til CO₂’ens opførsel i lageret.
I dokumentationen fra pilotanlægget i Lacq, Frankrig anføres det, at der ikke er detekteret tilfælde af CO₂ lækage og at der ikke har være påvirkning af økosystemet. Miljøvurdering fra samme projekt konkluderer endvidere, at der ikke er påvist væsentlige miljøpåvirkninger af projektet.
Også data fra Illinois Basin, Decatur projektet viser at CO₂ bliver i det geologiske lager. Det anføres at der ikke er identificeret CO₂ lækager eller andre væsentlige påvirkninger.
Så umiddelbart er man ikke bekymret. Ihukommende diskussionerne om lagring af atomaffald i sin tid er det bemærkelsesværdigt. Radioaktivt materiale bliver gradvist mere og mere ufarligt, pga. henfaldet af stofferne. Men CO2 vedbliver med at udgøre den samme risiko – i princippet til evig tid, den vil ikke i noget større omfang indgå i nogen kemisk forbindelse med bjergarterne i dybet, og den vedbliver med at være lige giftig. Og der er tale om enorme mængder. Lageret i Stenlille på Sjælland (se nedenfor) skulle alene kunne opbevare op til 10 millioner tons, hvor f.eks. Nyos-udslippet skønsmæssigt lå omkring 100.000-300.000 tons.
Man har selvfølgeligt også gjort sig tanker om, hvad der skal ske, når man stopper nedpumpningen af CO2:
Afvikling af en geologisk lagring for CO₂ vil bestå af brøndlukning – eventuel decomissionering af installationer og rør. Herudover vil fortsat ske monitorering af lageret.
Det er … for det projekt aftalt, at der forud for lukning skal udarbejdes en afviklingsplan, som i detalje beskriver lukning og nedtagning af anlægsdele, samt hvordan overvågning af lageret tænkes udført efter afslutning af injektion.
Miljøforhold ved monitorering af det geologiske lager efter lukning vil svarer til dem som er beskrevet under forundersøgelser.
Miljøforhold ved lukning og afvikling af permanente installationer inkl. rørledninger vurderes endvidere at være de samme, som ses ved tilsvarende anlæg anvendt til udvinding af olie og gas. Dog med den væsentlige fordel at anlæg og anlægsdele ikke er forurenet med kulbrinter, og at der efter afvikling/lukning skal fortsættes med løbende monitorering af det geologiske lager.
Sammenligningen med lukning af olie- og gasboringer (”kulbrinter”) er interessant og vidner om den relative ubekymrethed, der omgiver hele sagen. Et tomt olie- eller gasfelt indeholder jo meget lidt farligt materiale, hvorimod situationen er den modsatte ved et CO2-lager, der er helt fyldt op.
Konkret er, som nævnt, planen i første omgang at etablere et CO2-lager ved det eksisterende gaslager ved Stenlille på Sjælland. Det er Energinet og datterselskabet Gas Storage Denmark, der skal stå for aktiviteten. I den forbindelse er loven om Energinet blevet revideret. Her bemærkninger til lovforslaget:
For det fjerde foreslås det, at lov om Energinet ændres, således at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage lagring af CO2 i Danmark på lige fod med andre CO2 lageraktører. Området omkring Stenlille, hvor Gas Storage Denmark ejer et gaslager, er et oplagt sted at starte med at undersøge potentielle lagringslokaliteter i den danske undergrund på land. Der er godt kendskab til undergrunden, og der er kommunikation med kommunen og borgerne i området grundet Gas Storage Denmarks næsten 30-årige lange erfaring med at drive gaslager i området. Det forudsætter imidlertid, at lov om Energinet ændres, således at Energinet og derigennem Gas Storage Denmark får hjemmel til at varetage disse aktiviteter. Med løsningen vil der ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af CO2.
…
Pilotprojektet i Stenlille skal gennemføres på markedsmæssige vilkår, og der vil skulle søges lagringstilladelse i et åbent udbud, som også private aktører kan deltage i. Der vil ikke blive åbnet generelt for, at Energinet kan varetage transport af CO2.
…
Som teknologi anses carbon capture and storage (CCS) for at have stort potentiale til at imødekomme klimaudfordringerne. Med aftalerne bag CCS-strategien fra 2021, Finansloven 2022 og Grøn skattereform for industri m.v. fra 2022 skønnes det, at der kan realiseres 3,2 millioner ton CO2-reduktioner i 2030.
…
Energinets datterselskab Gas Storage Danmark (GSD) har i samarbejde med GEUS påbegyndt analyser af undergrunden i området ved Stenlille med henblik på at tilvejebringe viden, som kan anvendes ved fremtidige danske lagringsprojekter.
I første omgang satser man kun på en forsøgslagring, på op til 100.000 tons. Det er der en god grund til:
Geologisk lagring af CO2 er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 1 og kræver derfor fuld miljøvurdering (VVM) jf. Miljøvurderingsloven §15. Dog er pilot- og demonstrationsprojekter på under 100.000 tons undtaget dette, og derfor er denne type projekter i stedet omfattet af bekendtgørelse nr. 974 af 22/06/2022 om geologisk lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning, udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Vejen er banet til et omfattende forsøg og planen er klar:
Ideen er, at en mindre observationsbrønd, der ligger cirka 6 kilometer fra det centrale naturgaslager, kan bruges til at teste og få erfaring med opbevaring af CO2, der er opsamlet fra kraftværker.
Det er som sagt Energinets datterselskab Gas Storage Denmark, der skal drive lageret, og man foregiver, at det skal være på kommercielle vilkår. GSD skriver derfor på sin hjemmeside – på engelsk, her i oversættelse:
Gas Storage Denmark A/S (GSD) har planer om at etablere CO2-lager på land ved Stenlille. GSD forventer at kunne tilbyde både nedpumpning og lagring af CO2 fra slutningen af 2025. Hastigheden hvormed lageret bliver udbygget afhænger af efterspørgslen fra kunder, og vi vil derfor gerne høre fra potentielle kunder med henblik på en sådan lagring. Virksomheder, der er interesseret i at lagre CO2 i Stenlille bedes derfor venligst at skrive til os for at fortælle om interessen. GSD vil være åben for henvendelser frem til i hvert fald d. 15. august 2023.
Men det dér med de rene kommercielle vilkår skal vist tages med et gran salt. Her er et spørgsmål til klimaministeren og hans svar:
Spørgsmål
Hvilke CO2-beregninger ligger til grund for, at ministeren vurderer, at CCS-faciliteter kan realisere 3,2 mio. ton CO2-reduktioner i 2030? Og hvor meget skal modregnes ift. anlæg? Hvad er CO2-regnskabet f.eks. for pilotprojekt for CO2-lagring ved Stenlille?
Svar
Det følger af udmøntningen af puljerne fra aftalerne Klimaaftale for energi og industri mv., den grønne delaftale om finansloven for 2022 samt Grøn skattereform for industri mv., at CCS kan bidrage med 3,2 mio. ton CO2 reduktioner i 2030. Finansieringen til de enkelte puljer samt de tilknyttede reduktioner fremgår af følgende, tabel 1:
Man kan tælle sammen, at støtten tilsyneladende løber op i ikke mindre end 37 milliarder kroner frem til 2030. Tabellen nævner nogle mængder af CO2, der bortskaffes, pr. år i perioden mellem 2025 og 2030. Tager man et gennemsnit vil der i alt blive fjernet 2,1 millioner tons pr. år eller godt 10 mio. tons på de 5 år. Med en statsstøtte på 37 mia. kroner bliver det ca. 3700 kr./ton. Det ser jo lidt dyrt ud.
Det har ellers været fremme i medierne, at man regnede med en pris på 1200 kr./ton, men at denne dog var for optimistisk og nu skulle man regne med 1600-1800 kr./ton.
Det hele er således temmelig uigennemskueligt, men det bliver helt sikkert en ekstremt dyr fornøjelse. Mængderne af CO2, der realistisk set kan bortskaffes, er så små, at de ikke får megen indflydelse på opfyldelsen af de danske klimamål og selvfølgeligt får de ikke den fjerneste indflydelse på klimaet.
Det bedste ved CCS er stadigvæk ubetinget, at man altid kan stoppe igen uden varsel, og derved lukke for spildet af penge og ressourcer. Klimaet vil stadigvæk ikke mærke nogen forskel.
Danish
Jeg er forvirret.
Atmosfærens indhold af CO2 har et vist niveau. Når man nu i et område fjerner CO2’en, vil den omkringværende atmosfære på kloden vel forsøge at genoprette den hidtidige balance.
Så længe alle andre lande/udledere ikke etablerer tilsvarende anlæg, vil den danske indsats vel være håbløs og uden nogen som helst effekt på CO2-indholdet i Danmark, at man til opgaven investeret 2-cifrede milliardbeløb, viser mig, hvor uprofessionelt og hovedløst vore politikere agerer.
H. C. Andersen kunne få et pragtfuldt eventyr ud af situationen!
Regner vi lidt videre på hvad den tåbelige danske Biomasse og CCS strategi koster, kan vi lave følgende regnestykke.
Alt over 20% af det danske 2017 Biomasseforbrug må betragtes som værende ikke bæredygtigt, og kan dermed ikke medregnes som CO2 neutral Biomasse.
Biomasse udgør 2/3 af den danske VE
Biomasse udleder ca. 1000 ton CO2 / GW EL, og hvis mindst 80% af det danske biomasse overforbrug ikke er bæredygtigt, kan vi så regne med ca. 800 Ton CO2 mht. Danmark.
Det koster 3700 DKK / ton CCS
1 Gwh EL = 1.000.000 Kwh EL
https://www.information.dk/indland/2020/06/embedsmaend-notat-biomasse-danmark-langt-vaere-groent-foregangsland
En Gwh Biomasse EL i Danmark udleder ca. 800 Ton CO2, det vil koste 800 x 3700 DKK at lagre = ca. 3 millioner DKK hvis man vha. CCS vil CO2 neutralisere 1 million Kwh dansk biomasse EL.
Altså koste den danske biomasse / CCS strategi alene mht. CO2, 3 DKK pr. produceret Kwh.
Dertil skal så lægges hvad det koster at fyre med biomasse og gavntræ, nettariffer, moms, energiafgifter samt den meget lange række af mildest talt uheldige følgevirkninger, og så ender prisen for en Biomasse / CCS Kwh et sted mellem 5 -10 DKK hos forbrugeren + skovhugst + dyrt træ ved trælasten ++++++.
Hvad mon fødevarer eller danske industriprodukter så kommer til at koste, hvis landmandens pumpe til mark vanding og danske industrirobotter skal køre på Biomasse / CCS EL?
Kreativiteten ved AAU, når Brian udarbejder regneark der skal retfærdiggøre en sådan strategi, må nå nye højder.
Men uanset at AAU med deres kreative bogføring måske kan holde den mildest talt vanvittige grønne danske kurs kørende i et stykke tid, ja så vil realiteterne naturligvis indhente regnearkene før eller siden….og vi kommer selvfølgelig alle til at betale prisen, en pris der ikke kun skal betales med DKK.
Det er vigtigt at kende konsekvenserne inden man køber den vare danske politikere forsøger at sælge, eller som mht. den sidste finanslov, allerede er solgt til danskerne.
Og som Søren også er lidt inde på, tænker jeg selv, og det er der måske også andre der har nogle tanker om.
Hvis der er nogen der har styr på deres affald, så er det kernekraft industrien (om ikke andet så her i Norden hvor vi jo også hører til) hvor vi med rimelighed kan forvente at “waste burneren” snart er klar, ligesom vi indtil den dag kommer har en løsning der i geologisk stabile klipper trygt og sikkert har løst affaldsproblemet fra kernekraft, og hvor affald fra kernekraft til dato ikke har kostet et eneste menneskeliv.
Har folkene fra Stenlille så husket at feje for egen dør inden de peger fingre af kernekraften? Hvor CO2 jo ikke er deponeret i forseglede beholdere eller stabilt grundfjeld, det på trods af at CO2 er lagret under et voldsomt tryk.
Personligt mener jeg argumenterne for at kernekraft affald kan opbevares sikkert er en hel del bedre end hvad angår CCS. Affald der så bliver meget meget meget lidt af den dag vi har waste burneren, affald der kun skal gemmes i 300 år, hvor alene det affald vi har fra Gen 1,2,3 kraftværker, indholder næsten ufattelige mængder grøn energi vi kan høste med Wasteburners.
Jeg ved godt hvor jeg først ville smide mine penge, penge jeg desværre kun kan bruge en gang, men hvor jeg hvis jeg investerer dem godt, kan tjene nye penge jeg så igen kan investere godt. 🙂
https://ing.dk/artikel/danske-forskere-vil-braende-atomaffald-i-mini-reaktorer
https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/uploads/2023/06/Styr-paa-restproduktet-del-1.pdf
https://www.atomkraft-jatak.dk/wp-content/uploads/2023/06/Styr-paa-restproduktet-del-2.pdf
Glemte lige, uanset om man mener der er flere negative end positive effekter ved mere CO2 i atmosfæren, så er der også en positiv side af sagen, ligesom man altid skal afveje om de penge man bruger, måske kunne være brugt bedre på anden vis. Det kaldes at prioritere, noget mange politikere heller ikke lærte på universitetet, og hvor et kursus ved Lomborg måske kunne være godt for nogen.
Nu ved jeg godt de grønne siger alle midler skal i brug, men det er jeg nu ikke enig i.
Netop fordi penge kun kan bruges en gang, noget mange politikere heller ikke har forstået, giver det mest mening at prioritere pengene der hvor man får mest for dem, simpelthen fordi man så får mest for pengene.
Så hvis man f.eks. ønsker at nedbringe sine CO2 udledninger inden 203o, så får man jo ikke meget for dine penge hvis man fyrer med gavntræ der udleder mere CO2 end kul, og koster meget mere end CO2 fri kernekraft.
I så fald betaler man jo ekstra for at udlede mere CO2, hvad jeg så ikke mener er at agere rationelt.
Og når nu vore public service kanaler ikke nævner det, kan jeg jo nævne at jo mere Co2 vi bruger penge på at pumpe ned i undergrunden, jo mindre CO2 pumper alverdens flora ind til vækst, hvorfor CO2 deponi i regnearket skal korrigeres med en virkningsgrad.
Ligeledes udledes der også CO2 ved at deponere CO2, hvilket også skal med i regnearket, hvor den CO2 der udledes ved at deponere, så efterfølgende skal deponeres til en pris af 3700 dkk / ton
Tabet fra det merudbytte landbruget går glip af når man fjerner CO2 fra atmosfæren skal så også dækkes af selskabet der fjerner gødning fra atmosfæren. osv
Det bliver hurtigt et så kompliceret regnestykke at ingen kan lave det korrekte regnestykke, hvorfor det også er vigtigt at kunne skelne mellem hvad vi ved virker og hvad nogen tror virker, hvor det i den forbindelse også er på sin plads at stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i at efterlade potentielle CO2 bomber til vore efterkommere, for slet ikke at tale om potentielle problemer med mini jordskælv.
Hævder man så at CO2 deponi ikke får nogen effekt på planetens flora, kan man måske også forsigtigt konkludere at CO2 deponi nok heller ikke får nogen effekt på det globale klima.
Et lille Regnestykke
Hvad har OOA og skiftende regeringers modstand mod kernekraft kostet danskerne de sidste 40 år i kroner, CO2 og sparet CO2 lagring.
I 1969 begyndte Svenskerne at bygge 4 reaktorer ved Gøteborg, hvor de to sidste, reaktor 3 + 4 stor klar i 81 og 83 med en samlet effekt for R3+R4 på ca. 2GW efter der er korrigeret for lastfaktor.
Hvis Danmark dengang havde fulgt det gode Svenske eksempel, og bare havde nøjes med at bygge det halve = 2GW effekt, ville vi de sidste 40 år kunne have produceret ca. 2 GW x 24 timer x 365 dage x 40
år = ca. 700.000 GWh
2 GW kernekraft kan således på 40 år producere ca. 700.000 GWh EL
Et ton ikke bæredygtig biomasse / gavntræ som vi i Danmark fyrer med udleder ca. 1000 Ton CO2 pr. GWh EL, og kul lidt mindre.
700.000 Gwh x 1000 ton = 700 millioner ton CO2
Danmark kunne således de sidste 40 år, hvis vi sammenligner med vores nuværende ikke bæredygtige biomasse / gavntræ afbrændinger, have sparet Danmarks CO2 regnskab for 700 millioner ton CO2
Hvor mange penge kunne vi så have sparet når vi nu 40 år senere ikke behøver at deponere 700 millioner ton CO2.
Ja hvis prisen pr. ton deponi er 3.700 DKK bliver regnestykket.
700.000.000 x 3.700 = 2.590.000.000.000 = 2590 milliarder kroner, hvilket da også er en slags penge.
Omregnet i sparet CO2-deponi, har OOA´s skræmmekampagner og politikernes manglende evne til at tænke rationelt således kostet danskerne 2590 milliarder DKK for hver 2GW kernekraft effekt korrigeret for lastfaktor, man har sagt NEJ TAK til siden 1983.
Dertil, som en sidegevinst, er Kernekraft ikke en død eller farlig investering som CO2-deponi, men en aktiv investering der udover de sparede milliarder, kunne have sparet os for mange hundrede milliard-krone-sedler til tåbelige vindmøller med tilhørende tåbelig VE – respirator, ligesom kernekraften som i Ringhals kunne have leveret EL til under 10 øre/kWh. (se link herunder)
I kan selv regne ud hvor mange ekstra millarder det bliver vi kunne have sparet på EL-regningen.
Et lager ved Stenlille på 10 millioner ton lyder umiddelbart som et stort tal, men er jo et fuldstændig ligegyldigt tal sammenholdt med tallet 700 millioner ton. Hvilket så igen blot understreger hvor nemt det er at manipulere danskerne til at tro CCS giver mening.
Jeg er derfor mest tilbøjelig til at give Mikael ret i at CCS nok mest er noget der tiltaler folk der ikke evner at tænke rationelt…som f.eks. de danske politikere og OOA.
https://da.wikipedia.org/wiki/Ringhals_atomkraftv%C3%A6rk
https://en.wikipedia.org/wiki/Ringhals_Nuclear_Power_Plant
https://reneweconomy.com.au/graph-of-the-day-how-green-is-your-electricity-12278/
Hov jeg har altså ikke sagt at folk der er for CCS ikke selv evner at tænke rationelt.
Jeg mener kun at have sagt at jeg ikke tror CCS vil blive en stor ting med mindre Kina og Indien også går til den.
Måske prikker jeg lidt til danske politikere, men det er de altså selv ude om – og de kan nok også holde til det, deres egen opførsel taget i betragtning
Hej Mikael.
Ja det med at de danske politikere og OOA ikke evner at tænke rationelt, dog ingen regel uden undtagelser, er selvfølgelig noget jeg mener, når man får så meget mere for sine penge ved i første omgang at tænke sig om. Og jeg er enig i dine betragtninger.
Hvorfor smide milliarder efter en død investering hvor man mister penge, når man istedet kan smide pengene efter en aktiv investering hvor man tjener penge samtidig med at man får noget af den energi vi mangler og fortrænger visuel forurenende VE. Det giver i min verden ingen mening.
Selv hvis jeg tager de dybt grønne briller på og mobiliserer al min velvilje og positive attitude overfor grøn omstilling har jeg virkelig meget meget svært ved at se en stor fremtid i CCS.
For meget rige lande kan man selvfølgelig godt forestille sig, at man forsøger sig ud i dette. Specielt i Danmark kan man frygte at politikere og smarte forretningsfolk synes det vil være en god ide at invitere udenlandske foretagender til at læsse deres CO2 affald ned i den danske undergrund nu vi alligevel har etableret et “sikkert” lager i f.eks. Stenlille.
Uanset hvor positivt man tænker bliver CCS dyrt og vil formentligt kun være forbeholdt verdens rigeste lande. Udenfor denne eksklusive klub må forventes at der vil forekomme massive CO2 udledninger – også efter 2030. Udledninger som vil langt overstige den mængde CO2 der vil blive opfanget og lagret.
I Glasgow var der nogen der fik indskrevet i COP rapporten at Kina og Indien, som vil afbrænde kul 50 år endnu, skal installere CO2 fangst på deres kulkraftværker. Det må vi så se om de får gjort. Det sidste års tid har i hvert fald ikke vist at de to lande umiddelbart er til sinds at rette ind efter vestens ønsker. (Kina og Indien repræsenterer ca. 35 % af jordens befolkning.
Min mavefornemmelse siger mig at hvis Kina og Indien ikke følger op på CCS, så går de vestlige tiltag også i stå. Jeg tager muligvis fejl og må så tåle at blive hånet – det må tiden vise.
Jeg kommer til at tænke på at da mytologiens mægtige Thor var på besøg hos Udgårdsloke blev Thor (som måske var mere stærk og mægtig end kløgtig) lokket til en række konkurrencer. Den ene test var om han kunne tømme Udgårdslokes drikkehorn. Det kunne han ikke selvom han præsterede med kæmpe slurke, der fik jætterne til at ryste af skræk. Men hornets anden ende var stukket ned i verdenshavet og denne tår kunne Thor ikke klare, selvom vandstanden trods alt var målbart sunket.