Det er beskæmmende, at så mange politikere bevidstløst efterplaprer den værste klima-alarmisme, der kan opdrives. Der er ikke mange, f.eks. af de danske toppolitikere, der ikke gerne taler om ”klimakrisen” og behovet for at reducere udledningerne af CO2 gennem en grøn omstilling. Men måske kan de undskylde sig med, at de er i godt selskab?
Det siges ofte at USA skal gå foran i den vestlige verden. Om det så er godt eller skidt, kan man altid diskutere, men den amerikanske præsident, Joe Biden, går i hvert fald allerforrest, når det drejer sig om at male klimasituationen op i de sortest tænkelige farver.
Uden at han formentligt har nogen større indsigt i emnet, har han bidt sig fast i de 1,5 graders temperaturstigning, som simpelthen er en klippefast grænse, der ikke må overskrides:
– Verden, som vi kender den, vil gå tabt, hvis vi overskrider de 1,5 grader.
– De fremtidige generationer vil være fordømt, og vi mister alt, hvis temperaturen ryger over grænsen.
– Verden kan snart være helt forandret, uden mulighed for at vende tilbage.
”Hvis vi ikke holder temperaturen under de 1,5 grader, så er vi i alvorlige vanskeligheder. Hele generationen er fortabt, jeg mener, det er ikke nogen overdrivelse, de er virkeligt i vanskeligheder.”
– Verden er faretruende tæt på et klima-slutspil.
”Hvis vi ikke holder den under 1,5 grader, mister vi alt. Der er ingen vej tilbage.”
”Vores børnebørn og oldebørn vil enten få tilværelser der er anstændige, ærlige og gode, eller de vil virkeligt være i vanskeligheder. Hvis vi ryger over 1,5 grader … er vi fortabt. Der er ingen vej tilbage, ifølge videnskaben.”
Andre topfigurer kan også:
Alexandria Ocasio-Cortez, fra Repræsentanternes Hus har udtalt, at de globale temperaturer ikke må stige mere end 1,5 grader over førindustrielt niveau, hvis vi skal undgå de allerværste følger af klimaforandringerne.
FN’s Generalsekretær, António Guterres, der altid er god for en gang alarmisme har udtalt, at menneskeheden kører ad motorvejen mod klimakatastrofen.
Men selv klimaforskerne synes, at det er for meget. Michael E. Mann, faderen til hockeystav-kurven og en mand, der lever af fordrejet klimavidenskab, udtaler bl.a.:
Bidens snak er vildledende og ikke nogen hjælp. Den bedste måde at anskue, hvad der ligger på den anden side af 1,5 grader er, at vi gradvist vil bevæge os imod værre og værre klimafølger, men ikke at vi ryger ud over en klima-afgrund. Bidens udtalelser giver bare næring til dommedagssnak, fordi vi må se i øjnene, at vi formentligt ikke lykkes med de 1,5 grader. Hvis vi ikke når den afkørsel, skal vi jo ikke bare fortsætte hovedløst ad den fossile motorvej. Vi skal prøve at komme af hurtigst muligt derefter.
Mann og mange af hans meningsfæller er nervøse for at folk bliver fatalister, at de bare opgiver at gøre noget ved klimaforandringerne. Og det vil jo i klimaforskernes optik være helt forkert, fordi hver eneste tiendedele af en grad, vi når over de 1,5, vil medføre mere tørke, havstigninger, optøen af permafrost og skybrud.
Forretningen skulle jo gerne holdes i gang, for at sikre fortsatte bevillinger til klimaforskningen. Så det værste, der kunne ske, var hvis folk opgav de ambitiøse mål om at nedbringe udledningerne af drivhusgasserne og gennemføre den grønne omstilling.
Men hele klimatoget ruller og det er spændende, hvordan det ender. Klimaforskerne har i mange år ført an, men erkender så småt, at de har skabt et monster, der er ved at løbe fra dem.
Vi andre har grund til stærk bekymring, fordi den største trussel i hele klimasagen absolut er utilsigtede følger af en ugennemtænkt grøn omstilling og forsøg på at bremse udvindingen af fossile brændstoffer. Her har Joe Biden excelleret og allerede gjort betydelig skade på det amerikanske samfund og økonomi.
Om vi når de 1,5 graders temperaturstigning og hvornår det sker, er i dette perspektiv helt uinteressant. De gør ingen skade, og det gør 2 eller sågar 2,5 grader heller ikke.
Tak til Climate Depot
Danish
Det er klart at Michael Mann og hans meningsfæller er bange for, at folk tror for blindt på, at alt går ad h… til, når temperaturen er steget 1,5 grader. For det vil ske i deres levetid, og hvad vil folk så sige, hvis intet sker?
Helt enig. “Klimaindustrien og klimaforskere har i særdeleshed interesse i at holde gryden i kog, så befolkningerne bliver ved med at acceptere at deres skattekroner og pensionsopsparinger anvendes i klimaøjemed”. Det er utroligt, at befolkningen bliver ved med at acceptere dette. Det tror jeg heller ikke varer ved. Jeg kender mange, der som jeg selv, finder det dybt uansvarligt at smide vore skattekroner ud til en nyreligiøs klimaideologi, der er decideret landsskadelig. Den er årsagen til de skyhøje energiregninger, som driver nogle folk fra hus og hjem. Den er årsagen til, at vi skal arbejde til vi segner. Den er årsagen til, at landet falder tilbage på listen over verdens rigeste lande. Den er årsagen til, at naturen ødelægges. Den er årsagen til, at det produktive landbrug ødelægges. Den er årsagen til, at danskerne bliver fattigere. Altsammen på grund af overtroiske politikere, der burde gives en umiddelbar orlov, som den Jon Stephensen har fået. Ikke på grund af bornerthed og nyfigen moralisme; men af langt alvorligere grunde: på grund af inkompetence og uansvarlig forvaltning af landet.
Mediernes rolle giver god mening. De skal sælge aviser, have clicks og have lyttere/seere for at overleve. Og hvornår er der blevet solgt en avis med en forside, der har den 7-spaltede overskrift “Det går s’gu meget godt”. Medierne suger næring af katastrofer eller – hvis ingen er på lager – af katastrofens snarlige komme.
Når Politiken og andre medier er erklæret klimaaktivistiske, altså at man åbent og ærligt i en “højere sags tjeneste” har skrottet den kritiske journalistik indenfor klimaområdet, giver det derfor god mening. Men det gør det ikke mindre trist.
Hvis nogen skulle være i tvivl om der er mening med galskaben må vi atter en gang vende tilbage til Keinickes klimaindustrielle kompleks.
Keinicke skrev 1. april 2022:
“Det klima-industrielle kompleks i Danmark er et interessefællesskab imellem klimaindustrien, politikere, medier og forskere, som ønsker at tvinge en energiform igennem både hjemme og ude.”
Der er i høj grad mening med galskaben.
Klimaindustrien og klimaforskere har i særdeleshed interesse i at holde gryden i kog, så befolkningerne bliver ved med at acceptere at deres skattekroner og pensionsopsparinger anvendes i klimaøjemed. Enhver udvikling af fatalisme i befolkningerne vil absolut være uønsket.
Politikerne har stor nytte af krisefortællinger og forstår at udnytte vælgernes frygt. Men de kan selvfølgelig gå for vidt, som beskrevet ovenfor.
Medierne er måske den part, hvor det ikke rigtig giver mening. Måske er journalisterne bange for at blive set på som klimabenægtertosser. Men på et tidspunkt må der vel være nogen som forsøger at forholde sig bare lidt kritisk til det der foregår.