Energistyrelsen endnu engang

Energistyrelsen har vi haft fat i flere gange her på siden. Styrelsen bevæger sig rundt i landskabet på et relativt højt teoretisk plan og spekulerer ikke meget over de praktiske vanskeligheder, der vil være i forbindelse med en forceret grøn omstilling. Nu har man udsendt en rapport med såkaldte ”Analyseforudsætninger” for 2022 til Energinet. Meningen er vel så, at Energinet bare skal se at komme i gang med at trække nogle ledninger. Der skal trækkes mange i løbet af de næste 8 år.

I det følgende vil citater fra Energistyrelsen være i kursiv.

Fig 1 viser den forventede udvikling i elforbruget i Danmark. Allerede i 2030 vil forbruget være omkring det dobbelte af i dag, og i 2050 vil vi være oppe på det 6-dobbelte. Al den ekstra strøm skal selvfølgeligt komme fra vindmøller og solceller:

Udbygningen med VE forventes at ske både på land og til havs. Eksempelvis forventes der en udbygning med solceller og landvindmøller frem mod 2030 svarende til omtrent en firedobling ift. i dag, samt en udbygning med havvind til etablering inden udgangen af 2050, der vil svare til en samlet havvindskapacitet på ca. 37 GW i 2050 ift. ca. 2,3 GW i dag.

Firedoblingen af produktionen på land vil medføre

… en samlet årlig elproduktion på ca. 50 TWh inden udgangen af 2030. Ambitionen kan eksempelvis realiseres ved at tidoble kapaciteten af solceller fra ca. 2 GW i 2021 til ca. 20 GW i 2030 og næsten fordoble kapaciteten af landvind fra ca. 4,7 GW i 2021 til ca. 8,2 GW i 2030.

Hertil kommer yderligere 4 GW havvind inden 2030. Hvad skal al den megen strøm bruges til? Vejtransporten er et oplagt område og herom hedder det:

Også inden for vejtransporten forventes frem mod 2030 en øget elektrificering af især den lette vejtransport. Der forventes et relativt hurtigt indfasningsforløb af elektriske person- og varebiler, blandt andet som følge af den teknologiske udvikling, et større udbud af modeller og varianter, faldende priser, forbedret opladeinfrastruktur og europæiske tiltag på området. Det antages, …. at salget af alle nye person- og varebiler fra 2035 udelukkende består af rene elbiler. 

Energistyrelsen har også store ambitioner mht. elektriske lastbiler. Her var der i den efterfølgende høring flere parter, der pegede på, at gas- eller brint-drevne lastbiler nok var mere realistiske. Det verfes dog til side i Energistyrelsens svar:

Energistyrelsen er enig i, at der er stor usikkerhed omkring udviklingen i salget af ellastbiler og at det vil kræve en betydelig udvikling i bl.a. teknologi, priser og udbud. Det er dog forventningen, at kommende EU-regulering vil bidrage til at accelerere denne udvikling, og at den nationale regulering vil være med til at fremme salget.

Vi hører selvfølgeligt, at både elbiler og batterier vil blive meget billigere i fremtiden, som følge af den teknologiske udvikling.

Som man kan se på fig. 1 er den største ambition imidlertid en voldsom udbygning af Power to X-kapaciteten. Brint, ammoniak, metan eller forskellige flydende brændstoffer. 

Med PtX-aftalen er det besluttet, at Danmark skal sigte efter at bygge 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030.

Dertil antages det, at havvindsudbygningen i løbet af 2030 besluttet med Klimaaftale om grøn strøm og varme vil tiltrække flere PtX-projekter svarende til ca. 2 GW. Dette resulterer i en samlet PtX-kapacitet i AF22 [Analyseforudsætning 2022, red.] på 6,9 GW per ultimo 2030, hvilket overstiger de politiske målsætninger.

Det er jo en voldsom udbygning, og den bliver meget værre i årene derefter, frem til 2050. Her regner man med en PtX-kapacitet på oppe omkring 25 GW, jfr. fig. 2.

Energistyrelsen kigger også på CO₂-opsamling. Den skal bruges til fremstilling af kulstofholdige brændstoffer, og med de store volumener, der er forudset, bliver det formentligt nødvendigt med opsamling af CO₂ direkte fra luften, den såkaldte DAC:

I sidste års fremskrivning blev teknologien Direct Air Capture (DAC) introduceret for første gang i AF. DAC er anvendelse af kulstoffangst fra luften, og teknologien forventes at få en betydning for det danske energisystem i realisering af vores klimamål. Teknologien medfører et relativt stort elforbrug, som på langt sigt kan udgøre en væsentlig andel af det samlede elforbrug i Danmark. Teknologien er dog endnu ikke fuldt udviklet, hvorfor der pt. ikke forventes en storskala-implementering inden 2040.

Energistyrelsen kommer også ind på produktionen af biogas. Her er man dog lidt forsigtig, og kalder den ”grøn gas”, idet den jo også kunne komme fra PtX-processer. Det er der en god grund til, fordi potentialet for biogassen i Danmark er begrænset. Regeringen har en nedtrapning i gang mht. dyrkning af deciderede bioafgrøder, og om få år forsvinder de helt. Biogasbranchen har så selvfølgeligt kigget på halm, men Energistyrelsen har for ikke længe siden udsendt en rapport, hvoraf det fremgår, at halm er vanskelig at få noget fornuftigt ud af. Mere herom i en kommende artikel.

Et andet problem er selvfølgeligt de vidtløftige planer om reduktioner i landbrugets husdyrhold – for at nedbringe udledningerne af metan. Det vil gå ud over produktionen af gylle, hvilket ellers er en af hovedråvarerne til biogas.

Energistyrelsens ambition er, at hele Danmarks gasforbrug i 2030 skal være dækket af grøn gas.

Mht. til forsyningssikkerheden for elektricitet er det interessant, at Energistyrelsen forudsætter en drastisk reduktion i kapaciteten af kraftværker, der ikke er drevet af sol og vind, se. fig. 3. Hvor denne kapacitet af biomasse- eller kul/gas-fyrede kraftværker til nød i dag kan dække hele Danmarks behov, forudsættes den i løbet af få år at komme ned på ca. ¼ af forbruget eller mindre. Specielt Jylland vil stort set ikke have nogen kraftreserve tilbage. Herom skriver Energistyrelsen:

Det bemærkes, at analyseforudsætningerne som udgangspunkt ikke inkluderer forventninger til tiltag, der kan sikre effekttilstrækkeligheden, såfremt der opstår udfordringer som følge af lukninger af elproducerende værker. Udviklingen i den termiske, brændselsbaserede elkapacitet er således en afspejling af en mulig udvikling uden yderligere tiltag fra Energinets side ift. elforsynings-sikkerheden.

Lukningen af alle elværkerne er selvfølgeligt dikteret af klimamålene, og så må Energinet i øvrigt selv rode med, hvordan de vil sikre den stabile elforsyning til samfundet.

Hele rapporten her er, som så meget andet fra den skuffe, temmelig virkelighedsfjern. Super optimistiske forudsætninger om den teknologiske udvikling og en stålsat tro på at alle investeringerne i vindmøller og solceller pludseligt kan gennemføres, som ketchup, der kommer ud af flasken. Hertil kommer hele opbygningen af elnettet, der i den nære fremtid skal håndtere meget større mængder af strøm end tilfældet er i dag. Der skal nedgraves tusindvis af kilometer kabler, for at udbygge elnettet til håndtering af opladning af elbiler, strøm til varmepumper til opvarmning og al den øvrige elektrificering. Og hertil kommer den stærkt variable forsyning af strøm fra sol og vind.

Tænk f.eks. på, at udbygningen med solceller i 2030 vil medføre at Energinet skal modtage 20 GW strøm i dagtimerne om sommeren. Forbruget er måske kun 5-6 GW. Hvad med resten? Og om natten og om vinteren leverer solcellerne ingenting eller meget lidt.

Hvad kan man realistisk set gøre? Energistyrelsen vil selvfølgeligt sige, at det er Energinets hovedpine, men faktum er jo, at hele udbygningen ikke kommer til at ske, og slet ikke før 2030!

Den store post i det fremtidige elforbrug er Power to X-fremstillingen. Herom skriver Energistyrelsen i sit separate ”baggrundsnotat” vedr. PtX og DAC:

Udbygningen med PtX fra 2041 og frem antages derfor enten at blive tilsluttet til det kollektive elnet eller produceret direkte i rene brintmøller, via direkte linjer, andre løsninger eller en kombination heraf. Udbygningen er behæftet med mange usikkerheder, og Energistyrelsen anbefaler derfor Energinet at supplere analyseforudsætningerne med følsomhedsanalyser hvori al PtX efter 2040 er tilkoblet nettet, samt et forløb hvor al strømmen til PtX omdannes udenfor elnettet.

Man er trods alt ved at blive klar over, at man ikke kan forsyne 25 GW PtX-produktion med det elnet, der også gerne skulle sikre en stabil strømforsyning til resten af samfundet. Det er jo ikke muligt at få stabiliseret strømmen fra sol og vind på det niveau, når man ikke har nogen backup fra kraftværker.

Derfor er man begyndt at tale om produktion af brint direkte fra vindmøllestrøm. En primitiv elektrolysecelle kan godt fungere, selvom om strømforsyningen til den varierer, men udbyttet bliver lavt, og brinten vil også blive leveret ved et forholdsvist beskedent tryk. Men der arbejdes på det, og bl.a. Siemens Gamesa eksperimenterer med en vindmølle, der slet ikke leverer strøm men derimod brint, således at hele elektrolyseprocessen er integreret i møllen.

Teknisk set kan alt det nok godt lade sig gøre, men omkostningerne bliver skyhøje, det bliver en meget dyr brint, der kommer ud af det. De efterfølgende processer i PtX-fremstillingen herunder CO₂-opsamlingen vil ikke kunne køre på variabel strøm, så her skal der noget andet til. Her taler man om at bygge et lille brintkraftværk sammen med en vindmølle, så den selv kan jævne sin egen produktion ud. Når der er et stort overskud af vind producerer den, foruden strømleverancen til nettet, brint til eget lager, og når der er for lidt vind spæder brintgeneratoren til. Det bliver også dyrt…

Vi ser ind i en fremtid, hvor mange myndigheder har sluppet jordforbindelsen og bare skriver rapporter til hinanden, som beskriver scenarier, der aldrig vil blive realiseret. Men desværre er bl.a. regeringen villig til at ofre mange penge på foretagendet og det hele vil ende med, at vi alle sammen bliver fattigere. Hvor meget fattigere afhænger af, hvornår nogen får trukket i nødbremsen.