Her er nogle interessante fakta om priserne på de forskellige former for energi. Det hedder sig jo nu, at sol og vind er de billigste måder at fremstille elektricitet på. Samtidigt skulle overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi føre til skabelse af en masse nye godt betalte jobs. Men hvordan ser det ud i realiteten?
I en artikel har forfatteren, Julius Sanks studeret de forskellige statistikker og forsøgt at opstille nogle sammenlignelige tal. Det er ikke så nemt, fordi forskellige brancher bruger forskellige statistiske metoder, og på nogle områder tælles personer med, der kun perifert er tilknyttet den pgl. energiproduktion.
Men Sanks når frem til nogle tal: Vedvarende energi i USA beskæftiger i alt ca. 660.000 mennesker, heraf 330.000 til sol- og 120.000 i forbindelse med vindenergien. Biomasse tegner sig for andre 120.000, de fleste beskæftiget med at skaffe brændstofferne (træ m.v.) til veje. Derudover er der geotermi, vandkraft osv.
Den fossile energi i USA beskæftiger i alt 920.000 og kernekraften 65.000.
Fig. 1 viser de forskellige kilders andel i USA’s samlede energiforsyning. De fossile brændstoffer tegner sig for 67 billiarder BTU – British Thermal Units (en obskur engelsk energienhed). Kernekraften leverer 8 billiarder, mens de vedvarende energikilder tilsammen tegner sig for godt 12 billiarder, hvoraf biomassen dækker de 5, mens vind kun står for 3,3 billiarder BTU. Sol har en endnu mindre andel.
Nu kan man jo begynde at regne på hvor meget energi, hver enkelt beskæftiget i energibranchen står for. Her ser vi, at naturgas inkl. flydende er topscorer med 130 milliarder BTU pr. ansat. Kernekraften kommer ind på andenpladsen med ca. 125 milliarder, derefter følger kul (90 milliarder og olie (50 milliarder). Tallene inkluderer de folk, der fremskaffer brændslerne, i minerne og ved boringerne osv.
I den anden ende finder vi vind: 27 milliarder og solceller: 5 milliarder BTU pr. ansat. Vi ser således, at naturgassen kræver 4-5 gange færre medarbejdere pr. leveret energienhed end vinden og 30 gange færre end solcellerne.
Antallet af beskæftigede medarbejdere er jo et mål for omkostningerne, og nu ser sol og vind ikke så favorable ud mere. Sanks mener, at der mere er tale om beskæftigelsesprojekter end produktion af energi. Han citerer en historie om økonomen Milton Friedman, sand eller ej:
Friedman så en kanal, der blev gravet ud med håndkraft i stedet for med moderne gravemaskiner. Han udtalte derefter: ”Åh, jeg troede, at I var i gang med at bygge en kanal. Hvis det er beskæftigelse, I er ude efter, så skulle I give arbejderne skeer og ikke skovle.”
Er vedvarende energi i form af sol og vind beskæftigelsesprojekter, mere end det er produktion af energi (som det jo ikke er ret velegnet til)?
Danish
Vi skal hilse Frederik velkommen, falsificeringstest er og bliver sund videnskab, sålænge det sker på et oplyst grundlag, og ikke bare er Troll.
Da jeg arbejdede offshore i Norge, så jeg en gang (med stor tilfredshed), en liste over, hvilke arbejdere, der bidrog mest til landets økonomi. Her lå en offshore arbejder milevidt over nummer to på listen. Så økonomisk set var der ingen tvivl. Ville man bidrage mest muligt til landets økonomi, så tag et arbejde på en offshore borerig. Jeg ved ikke, om man stadigvæk publicerer en sådan liste i Norge.
Nu er der jo andre omkostninger end mandetimer i energiproduktion, f.eks. råvarer.
Her bon’er olie, gas og kul jo ret højt ud – specielt i øjeblikket, mens vind og sol er gratis.
Derfor giver det nok mere mening at kigge på det samlede regnskab for de enkelte energiformer end på arbejdslønnen isoleret. At det samlede økonomiske regnskab for de forskellige former for energis er totalt uigennemsigtigt p.g.a. af diverse subsidier til det ene og det andet og ikke mindst vildt svingende råvarepriser, gør selvfølgelig denne sammenligning (stort set) umulig, for alle råber SUBSIDIER efter de andre.
Herhjemme er det dog tydeligt for elproduktionen, at prisen er ABSOLUT lavest, når det blæser, og at nye havmølleparker ikke længere har hverken tilskud til etablering (tværtimod skulle Thor jo betale 2,8 milliarder i “omvendt tilskud”) og er tvunget til at sælge strømmen på markedsvilkår.
At US energy production per employee for vind ligger så lavt, som det vises, passer jo rigtigt godt sammen med dit startudsagn: ” Samtidigt skulle overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi føre til skabelse af en masse nye godt betalte jobs” 😉 – her viser graferne jo, at der er ca. fem gange så mange jobs i vind som i gas til samme produktion.
Hej Frederik,
Jeg forstår måske ikke helt, hvorfor du absolut skal opponere imod alt, hvad der bringes her på hjemmesiden. Det er jo langt fra altid noget, der fører debatten videre. Din indvending her er helt ved siden af skiven. Du nævner det “samlede regnskab for de enkelte energiformer” og antyder dermed at prisen på kul, olie og gas ikke er medregnet. Det er jo det glade vrøvl. Alle udgifter er i sidste ende arbejdsløn, og f.eks. er arbejdslønnen forbundet med udvindingen af de fossile brændstoffer talt med. Investeringerne er i sidste ende også et resultat af arbejdsløn hos leverandørerne af maskinerne og deres underleverandører igen. Kul i sig selv koster jo f.eks. ikke noget, de ligger bare nede i jorden og kan tages op gratis ved brug af arbejdskraft.
Noget andet er så markedsprisen på råvarer og energi. Den er styret af udbud og efterspørgsel og kan sagtens afvige drastisk fra de reelle omkostninger, men som regel kun for en periode, så stabiliserer markedet sig igen på et fornuftigt leje.
Det er rigtigt at Thor-vindmølleparken ikke umiddelbart skal have tilskud. De 2,8 mia. kr. er dog småpenge, de svarer til elsalget i kun ét år. Det springende punkt med de store mængder vind (og sol), som vi vil have inden for få år, er, hvad sker der, når energien ikke kan afsættes til nogen? I dag har vindmøllerne forret, og det går lige, fordi de ikke leverer så store mængder, men i fremtiden bliver det et kolossalt problem. Hvem skal kompensere ejerne af vindmøllerne og solcellerne for den strøm, ingen vil have? Og stadigvæk skal der være fuld backup til rådighed, når vind og sol svigter. Derfor er det så svært at sammenligne priserne på de forskellige energiformer: Stabil versus ustabil. Artiklen prøvede derfor på at anskue det fra en anden synsvinkel end de fortærskede LCOE-beregninger.
At der med sol og vind skal bruges mere arbejdskraft for at fremstille den samme energimængde, er ingen fordel for nogen. Jobs ja, men mere karakter af beskæftigelse, fordi der skabes ikke flere værdier. Vi bliver bare alle fattigere.
Hej Søren
Først: Undskyld, at jeg ikke havde læst godt nok – d.v.s. at al labour cost i helel fødekæden er inkluderet.
“Jeg forstår måske ikke helt, hvorfor du absolut skal opponere imod alt, hvad der bringes her på hjemmesiden. ”
Det føler jeg bestemt heller ikke, jeg “skal”. Jeg synes dog meget af jeres tolkning af klimaforskningen er særdeles ensidig, og det vil jeg gerne bidrage med sagligt modspil til. Hvis jeres sag er solid nok, burde det jo ikke være et problem?
Men: det er dig selv, der starter med at skrive:
“Samtidigt skulle overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi føre til skabelse af en masse nye godt betalte jobs. Men hvordan ser det ud i realiteten?”
Hvorefter du trækker en masse statistik, der NETOP viser, at mere vind vil medføre flere jobs, hvis vi skal have det samme output.
Nu slutter du så med:
“Jobs ja, men mere karakter af beskæftigelse, fordi der skabes ikke flere værdier. Vi bliver bare alle fattigere.”
Det forstår jeg ikke? Er en velfungerende VE, der i øjeblikket leverer halvdelen af Danmarks el-forbrug ikke en værdi? Og hvordan bliver vi alle fattigere af, at der investeres mere i en den p.t. billigste energiform?
Desværre er den vedvarende energi så billig – på papiret – fordi den netop ikke er baseret på “velbetalte jobs”. Det tror jeg at straffefangerne i Xinjiang-provinsen i Kina, hvor solcellerne produceres, og børnearbejderne i Congo, hvor man skaffer metaller til bl.a. vindmøllerne, er enige med mig i.
Søren Hansen: Så er det ikke “billigt”. Vi ser bare ikke hele regningen.
Hvordan hænger det sammen at et produkt er meget billigt, men kræver mange mandetimer?
Velsagtens fordi mange af omkostningerne er maskeret af statstilskud og andre begunstigelser.
Det forhold at “det danner beskæftigelse” som argument har jeg ofte tænkt over. Hvis beskæftigelsen medfører øget eksport, flere indtægter, er det positivt for nationen. Hvis beskæftigelsen øges uden at skaffe indtægter, eller indtægten er mindre pr beskæftiget end andre sammenlignelige aktiviteter, bliver samfundet fattigere. Beskæftigelse i sig selv må ikke være et argument.