Her på siden har vi utallige gange talt om El Niño og La Niña, fænomenet i Stillehavet som går under fællesbetegnelsen ENSO, der står for El Niño Southern Oscillation, El Niño Sydlige Svingning. Men hvad er det egentligt, der foregår? Det har Willis Eschenbach skrevet en artikel om, og her skal gengives den del, der forklarer ENSO:
Hvad der her følger er en meget forsimplet version af den cirkel af begivenheder: Niño-neutral/El Niño/La Niña og gentagelser. Folk, der gerne vil have en detaljeret forklaring kan læse Bob Tisdales bog på 550 sider om emnet.
El Niño-fænomenet er en mærkelig skabning. Når Stillehavet bliver varmt ud for Perus kyst, kaldes det en ”El Niño”-tilstand. Når varmen forsvinder, bliver den afløst af en styrkelse af de østlige passatvinde. Disse vinde blæser det varme overfladevand ved Ækvator mod vest og afkøler havoverfladen. Det kaldes en ”La Niña”-tilstand. Fig. 1 viser en grafik med et tværsnit af havet, hvor vi kigger mod vest fra længdegraden 90 grader vest, ud for Perus kyst.
På fig. 1 ser man, hvordan vinden ligefrem skovler det varme overfladevand op og skubber det mod vest, tværs over Stillehavet. Fig. 2a og 2b viser ændringerne i havniveauet under El Niño- og La Niña-faserne.
Når først det varme vand ankommer til øerne i det vestlige Stillehav og det asiatiske fastland, rammer det land og deler sig i to. En del af det varme vand strømmer mod Arktis og resten mod Antarktis. Fig. 3 viser det varmere tropiske overfladevand, der bliver skubbet mod polerne.
La Niña-vinden køler Stillehavet omkring Ækvator og således planeten på to måder.
For det første, som vi ser på fig. 3, flytter den varmt vand fra troperne mod polerne. Da luften der er mere tør end i de fugtige troper, kan mere af den udstrålede energi fra det varme vand undslippe til det ydre rum.
Og for det andet, et stort område af køligere havvand under overfladen kommer op og i kontakt med atmosfæren. Det køler atmosfæren.
– – – – –
Klimaforskningen forudser at El Niño’er bliver hyppigere i fremtiden i takt med den globale opvarmning. Men vil det være tilfældet? Eschenbach er uenig og mener tværtimod, at alt tyder på, at La Niña bliver mere fremherskende i fremtiden. Det hænger sammen med tre andre svingninger i de sydlige oceaner og deres udvikling gennem tiderne. Det fører nok for vidt at gennemgå her, men interesserede læsere kan kaste et blik på den originale artikel. Det kan også anbefales læserne at kigge i Bob Tisdales bog, som der refereres til i starten. Linket fører til den komplette e-bog, og her er der et yderst interessant kapitel 7, hvor der tages fat i myterne omkring CO2 og ENSO – og den globale temperatur.
Danish
Oceanernes varmekapacitet er 1000 gange så stor som atmosfærens, og temperaturen er nede på 4 grader, når man komme under en dybde på et par km. Det skulle ikke undre mig, om en af årsagerne til de naturlige variationer af klimaet skyldes oscillationer i havenes lodrette bevægelser.